17. august 2016

Facebook konkurrence: 5 trin til en vindende af slagsen

facebook-konkurrence

Mit navn er Michael Ewald Hansen, du kan finde mig LinkedIn. Jeg er ansvarlig for bl.a. sociale medier hos WhiteAway.com. Vi har opbygget en følgerskare på ca. 110.00 over de sidste 2 år igennem en god kombination af værdifuldt content og en hel del konkurrencer.

Facebook konkurrencer har for os været et middel til, for en lille investering, at nå ud til enormt mange mennesker. Det har været vigtigt for os at have mennesker på de fleste opslag – mediet hedder trods alt Facebook.

Efter et par år på Facebook med afvikling af mange konkurrencer, har jeg identificeret en række ting der afgør om en konkurrence vil klare sig godt – i det mindste for os.

Den gode facebook konkurrence er en kombination af følgende :

 

1. Hvor mange mennesker kan se sig selv bruge præmien?

  • En Iphone kan (næsten) alle se sig selv bruge, hvorimod en udskiftning af termo-ruder er interessant for meget få – og i øvrigt besværligt.

2. Hvor nemt er det at deltage i Facebook konkurrencen?

  • “LIKE opslaget for at være med” er meget nemmere en fx “fortæl om en gang din kusine var ked af det”. Folk zapper igennem deres feed- de skal helst ikke spekulere alt for meget. Tænk lav indgangsbarriere.

3. Skiller billedet/videoen sig ud i newsfeedet?

  • Billedet skal ligne noget der hører til på mediet (ligner det en reklame bliver det ignoreret. Så det må heller ikke skille sig FOR meget ud.)
  • Billedet skal være visuelt interessant og have et fokus punkt der er nemt at få øje på.

4. I hvor høj grad kan man glæde andre med sin gevinst?

  • Facebook konkurrencer hvor vinderen kan bruge gevinsten til at glæde andre, performer altid bedre.

5. Hvor nemt er det at forstå deltagelse/værdi af præmien

  • Hvis det tager lang tid at forstå hvad man kan vinde og hvordan man deltager, så styrtdykker engagement. Har du brug for at skrive 500 ord for at beskrive hvad man kan vinde, så skal du genoverveje konkurrencen.

 

Sidst men ikke mindst: tillid.

Du kan lave den bedste Facebook konkurrence i verden, men hvis dine følgere ikke har tillid til dig, så gider de ikke deltage. Og gider de ikke deltage, styrtdykker engagement og Facebooks algoritme kvæler din konkurrence. Mit råd er, vær konsistent, hyld vinderne af dine konkurrencer og se engagement blive bedre og bedre med tiden.

Når du vil lave en konkurrence, så prøv at rate fra 1-10 på de første 5 ovenstående faktorer – det vil give dig en ide om hvordan din konkurrence vil performe.

Tilliden, ja, den skal du arbejde for – og det tager tid.

SE EKSEMPLER FRA WHITEAWAY I VIDEOEN HER:
… eller besøg deres facebookside whiteaway