18. oktober 2020

092 – TikTok forbydes i endnu et land – og tre andre SoMe-nyheder

Instagram udvider shopping-funktion

Instagram vil udvide shopping-funktionen til IGTV.

  • Instagram vil også snart begynde at teste shopping-funktionen på Reels.
  • ”Ved at bringe shopping til IGTV og Reels gør vi det let at shoppe items direkte fra videoerne. Vi hjælper brands med at dele deres historie, nå ud til kunder og tjene penge, ” siger en talsperson fra Instagram om udvidelsen. 

LINK: https://techcrunch.com/2020/10/05/instagram-expands-shopping-on-igtv-plans-test-of-shopping-on-reels/

TikTok forbydes i endnu et land

Pakistan har forbudt den populære app TikTok. 

  • Forbuddet skyldes ifølge de pakistanske myndigheder, at der cirkulerer “uanstændige og umoralske videoer” på det sociale medie. 
  • Ifølge de pakistanske myndigheder er der modtaget et højt antal klager over appen, men myndighederne er villige til at forhandle med TikTok for at se, om man i fremtiden vil kunne finde en løsning. 
  • Forbuddet i Pakistan kommer blot få måneder efter, at nabolandet Indien har blokeret for TikTok og en lang række andre kinesiske apps grundet tvivl om datasikkerheden. 

LINK: https://techcrunch.com/2020/10/09/tiktok-pakistan-ban/

Sådan vil Twitter og Instagram få dig til at følge flere

Både Twitter og Instagram tester lige nu funktioner, der skal få brugerne til at opdage og følge flere profiler. 

  • På Twitter ser en række Android-brugere forslag til “relevante profiler”, de kan følge, når de er inde på en given persons profil. Man kan tilføje alle forslagene på én gang – og derefter gennemgå, om nogen skal fjernes. 
  • Som Social Media Today også bemærker, virker det besværligt, at man bagefter skal gå ind og tage stilling til, hvem man vil fjerne. Så lad os håbe Twitter laver om på det. 
  • På Instagram oplever brugere også, at de får forslag til at følge nye personer – blandt andet i stories, hvor forslagene popper op ind i mellem de stories, som de ser. Der popper tre forslag op – og nederst kan man klikke for at få tre nye forslag.

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/twitter-tests-new-suggested-follows-listings-on-android/586522/

Nye funktioner i Instagram Reels

Man kan ikke klandre Instagram for at sove i timen. Nu er der igen nye funktioner at finde i deres TikTok-klon Reels. 

  • De nye funktioner udvider lyd-siden i Reels. Blandt andet kan man gemme lyd i appen, for at bruge lyden senere, eller man kan søge på lyde eller musik og se, hvilke Reels videoer, der har brugt netop den lyd eller det stykke musik. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagram-adds-new-audio-features-for-reels-including-option-to-save-sound/586699/