3. december 2020

100: Endnu et socialt medie kopierer TikTok – og tre andre SoMe-nyheder

Instagram tester ny smart funktion for virksomheder

Instagram tester en ny FAQ-funktion.

  • Med den nye funktion kan virksomheder tilføje op til fire spørgsmål, som bliver fremvist til brugerne, når de vil skrive til en virksomhed. 
  • Funktionen er dog blot i den tidlige test-fase, så endnu ingen information om udrulning. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagrams-testing-a-new-faq-option-for-direct-interactions-with-business/589683/

TikTok får en uge mere 

Det kommer nok ikke bag på nogen, men der er stadig ikke indgået en aftale mellem TikTok og Oracle / Walmart, der forventes at skulle administrere TikToks amerikanske aktiviteter i fremtiden. 

  • Sidst vi talte om TikTok, var deadline sat til 27. november, men nu er deadlinen udsat for anden gang inden for en måned. 
  • Trump-administrationen har givet TikTok en uge mere til at få orden i sagerne, og dermed hedder den nye deadline 4. december. Men som vi tidligere har fortalt, står det uklart, hvad der sker – og om der overhovedet sker noget – hvis der ikke er fundet en løsning inden deadline. Der er altså ikke udpenslet konkrete konsekvenser. 

LINK: https://edition.cnn.com/2020/11/26/tech/tiktok-cfius-deadline-extended-december/index.html

Endnu et socialt medie kopierer TikTok

Snapchat har lanceret en ny funktion kaldet Spotlight, som er et feed dedikeret til korte videoklip. 

  • Spotlight indeholder en blanding af korte videoklip fra private og offentlige profiler.
  • Man kan finde Spotlight-funktionen i nederste højre hjørne som en play knap.
  • Snapchat har afsat 1 million dollars dagligt, som skal gå til kreatørerne bag de bedste klip. Formentligt for at få godt gang i funktionen og nappe lidt brugere fra TikTok. 
  • Funktionen er udrullet i 11 lande – heriblandt Danmark.

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/snapchat-launches-tiktok-like-spotlight-short-video-feed-option/589584/

 Instagram udvider søgefunktionen

Tidligere har man kun kunne søge ud fra profiler eller hashtags, men nu opdaterer Instagram sine søgemuligheder. Med den nye funktion kan man blot indtaste et søgeord og få resultater, hvor søgeordet ikke nødvendigvis indgår som f.eks. hashtag. 

  • Ifølge Instagram bruger den nye funktion “machine learning” til at finde det indhold, der er mest relevant for brugeren i forbindelse med søgeordet. 
  • Det er uklart præcist, hvordan funktionen fungerer, og hvordan Instagram afgør, hvad et givent opslag handler om.
  • Funktionen udrulles i seks engelsktalende lande, og der er endnu intet om, hvornår funktionen rammer Danmark. 

LINK: https://wersm.com/instagram-brings-keyword-search-to-six-countries/