6. januar 2021

102: Pornub sletter millioner af videoer, +6 andre nyheder

pornhub sletter videoer

Se episoden længere nede – eller lyt til den her:

Funktioner forsvundet

Facebook har deaktiveret en række Messenger- og Instagram-funktioner på grund af nye privatlivs-regler i Europa.

  • Der er forsvundet funktioner i både den organiske del og den betalte del af Facebook. 
  • For eksempel er det lige nu ikke muligt at oprette kampagner med “beskeder” som kampagne-målsætning. 
  • Facebook arbejder på en løsning. 

LINK: https://wersm.com/facebook-temporarily-disables-some-messenger-and-instagram-features/

LINK: https://www.facebook.com/business/help/574941489951914

Nye kreative funktioner på Instagram

Måske har du allerede opdaget en række nye ikoner i din Instagram-app. Der er kommet helt nye funktioner til Story og Reels, og der er også en række funktioner, som er blevet opdateret. 

  • I Reels er der blandt andet kommet nye værktøjer til “Audio Mix” og “Voice over”. Lignende funktioner er at finde i TikTok, så det er ikke overraskende, at Instagram udruller til Reels. 
  • I Story lancerer man funktionerne “Multi-capture”, “Level” og “Photobooth”. 
  • Med “Multi-capture” kan du tage en række billeder og derefter slette dem, du ikke vil bruge, inden du uploader. Eller nemt uploade alle på én gang. 
  • “Level” er et værktøj, du anvende for at få hjælpe-linjer på skærmen, så du nemmere kan tage lige billeder eller finde “det gyldne snit”. 
  • “Photobooth” tager fire billeder i træk. Du klikker på knappen, den tæller ned og tager derefter fire fotos. Ligesom en gammeldags fotoboks. Derefter sammensætter den dine fotos til en GIF. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagram-adds-new-creative-tools-in-reels-and-stories/592328/

Google tester ny funktion

Google tester en funktion, der viser Instagram- og TikTok-videoer i søgeresultater.

  • Når du klikker på en video, som for eksempel ligger på Instagram, bliver du sendt til Instagrams webbrowser og ikke appen, selvom du har den installeret. TechCrunch ser det som et værktøj til at fastholde brugerne på Googles platform, da man med et klik tilbage ryger retur til Google. 

LINK: https://techcrunch.com/2020/12/29/google-pilots-a-search-feature-that-aggregates-short-form-videos-from-tiktok-and-instagram/

Forsikringer og pensionordninger flytter ind på WhatsApp

WhatsApp bevæger sig mere og mere i retningen af en “all in one-app”. Seneste tiltag er to samarbejder, der på sigt skal føre til at man kan få sundhedsforsikring og  pensionsordning gennem WhatsApp.

  • I første omgang er de nye tiltag tænkt til det indiske marked, og man vil samarbejde med forsikringsselskabet SBI General og banken HDFC.
  • WhatsApp har allerede testet begge services de seneste måneder og WhatsApp forventer snart at kunne udrulle til hele Indien. 

LINK: https://wersm.com/whatsapp-set-to-offer-health-insurance-and-pension-products-in-india/

Facebooks bud på en TikTok-konkurrent

Facebook har nu udrullet appen Collab, hvor brugerne kan kreere korte videoer til musik. Lyder det som noget du har hørt før? Ja, appen er endnu en TikTok-look-alike”. 

  • I appen, som vi omtalte, da den udkom i beta-versionen, kan brugerne for eksempel kreere musikvideoer, og når de er offentliggjort kan andre profiler, som man selv inviterer, mikse videre på videoen. 
  • Appen er ikke integreret med Facebook (endnu). Men man kan eksportere videoen og videredele på andre platforme. 
  • Appen er i gang med at blive udrullet og har endnu ikke ramt Danmark. 

LINK: https://www.theverge.com/2020/12/14/22174882/facebook-collab-app-store-release-date-price

12-årig vil sagsøge TikTok

TikTok kan se frem til at blive slæbt i retten af en 12-årig britisk pige. 

  • Pigen planlægger angiveligt at lægge sag an mod TikTok og dens forgænger musical.ly for “misbrug af hendes persondata”.
  • Den engelske børneombudsmand vil anlægge en repræsentativ sag på vegne af alle andre børn under 16 år, der bruger TikTok. 
  • Anklagen går på at TikTok indsamler børns persondata i strid med lovgivningen for at kunne skabe profit gennem annonceindtæger. 

LINK: https://news.sky.com/story/tiktok-faces-potential-legal-challenge-from-12-year-old-girl-12175790

Pornhub sletter flere millioner videoer

Pornhub endte i en shitstorm i december efter New York Times bragte en artikel om, at der ligger mange videoer med seksuelle overgreb på børn på den populære pornoside.

  • Nu er Pornhub gået i gang med et større oprydningsarbejde, hvor alle videoer, der er uploadet af ikke-verificerede brugere skal slettes. I fremtiden bliver det heller ikke muligt at uploade for ikke-verificerede brugere. 
  • Det siges, at Pornhub sletter mellem syv og ti millioner videoer. 

LINK: https://wersm.com/pornhub-just-wiped-out-most-of-its-content/

LINK: https://www.bt.dk/samfund/efter-kritik-pornhub-sletter-alt-uverificeret-indhold