8. april 2021

116: Ny Clubhouse-kopi på vej – og tre andre SoMe-nyheder

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Kladder til stories

Ifølge Instagram har der været stor efterspørgsel på kladder til stories, og nu kommer funktionen.

  • Du kan altså i fremtiden oprette en kladde til din story og poste den på et senere tidspunkt. 
  • Opdateringen er særlig brugbar for virksomheder, hvor medarbejderne nu kan forberede og klargøre stories til fremtidig publicering. 
  • Det er endnu uvist hvornår funktionen udrulles. Instagram er langt i udviklingsfase, så sandsynligvis kommer den meget snart. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagram-announces-that-stories-drafts-are-coming-soon/597230/

Instagram kopierer igen TikTok

Instagram tester en ny funktion i reels. Funktionen kaldes remix. 

  • Funktionen er en kopi af TikTok’s stitch-funktion, som har været et vigtigt værktøj til at opnå højt engagement på TikTok. 
  • Den nye funktion er en slags duet-funktion, hvor brugerne kan vælge et eksisterende videoklip og derefter tilføje deres eget klip, som afspilles side om side med original-klippet. 
  • Det er foreløbigt blot en test blandt udvalgte brugere. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagrams-remix-option-for-reels-is-now-being-tested-with-selected-user/597437/

Endnu en Clubhouse-kopi

LinkedIn har bekræftet, at de også arbejder på et lydbaseret univers i deres app. 

  • LinkedIn har desuden for nylig lanceret en kreatør-mulighed. Når man slår funktionen til kan andre brugere gå ind og følge personen uden at “connecte”. Denne mulighed bliver sandsynligvis en vigtig brik i at få det kommende lydbaserede univers til at vokse. 
  • LinkedIn har endnu ikke afsløret, hvornår de regner med at have funktionen klar, men de skulle efter sigende beta-teste ganske snart. 

LINK: https://techcrunch.com/2021/03/30/linkedin-confirms-its-working-on-a-clubhouse-rival-too/

Watch out Clubhouse

Listen af Clubhouse-konkurrenter vokser, og det er forståeligt, hvis du har mistet overblikket. Her kommer en kort opsummering af de vigtigste spillere. 

  • Lad os starte med “originalen”. Clubhouse er stadig en “invite-only” og “iPhone-only” app. Men appen har alligevel opnået næsten 13 millioner downloads, siden den gik live for knapt et år siden.
  • Twitter kalder sin version Twitter Spaces og er foreløbig kun tilgængelig for Android-brugere. Men der udrulles også snart en desktop-version, hvor man kan tilgå rum. Twitter har meldt ud, at man satser på at alle – både Android og iOS-brugere – kan lytte og afholde rum i løbet af april.
  • Facebook arbejder også på en funktion som man i fremtiden kan finde i “Messenger Rooms”. Det vides ikke, hvornår funktionen er klar, men en appudvikler har de seneste uger delt screenshots, der viser, hvordan funktionen sandsynligvis kommer til at se ud. Ifølge Mashable bliver layoutet meget lignende det, som vi kender fra Clubhouse.

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/twitters-working-on-private-audio-spaces-launches-spaces-beta-on-android/595982/

LINK: https://in.mashable.com/tech/21165/heres-what-facebooks-messenger-based-clubhouse-competitor-might-look-like