30. april 2021

120: Instagram udruller nye annonce-muligheder – og tre andre SoMe-nyheder

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Instagram udruller nye annonce-muligheder

Instagrams TikTok-kopi reels er ikke engang udrullet til alle brugere, men Instagram tester allerede nu et nyt annonceformat i reels-sektionen. 

  • Annoncerne kan vare op til 30 sekunder ligesom en reel.
  • Annoncerne bliver full-screen ligesom vi kender det fra story-annoncerne, men der bliver mulighed for at like, kommenterer og gemme.
  • Instagram starter med at teste i Indien, Brasilien, Tyskland og Australien. Derefter vil man udvide de kommende måneder. 
  • Side-historie: Der kommer efter sigende også en sticker-annonce, som kreatører kan bruge til at linke direkte ind til samarbejdspartneres produkter. 

LINK: https://www.theverge.com/2021/4/22/22396841/instagram-reels-ads-stickers-video-facebook

Endnu en Clubhouse-kopi 

Det lader til at alle sociale medier vil have en bid af Clubhouse-kagen. Reddit er ingen undtagelse. Reddit arbejder ifølge We are Social Media på en ny funktion, der skulle minde om Clubhouse. 

  • Reddit har endnu ikke bekræftet, at de arbejder på en lyd-baseret funktion, og der er endnu ikke mange informationer. 
  • Men ifølge Mashable kunne funktionen blive en del af Reddits eksklusive fordele til de, der abonnerer på platformen. 

LINK: https://wersm.com/reddit-is-secretly-working-on-a-clubhouse-like-audio-feature/

Facebook går “all in” på lyd

Lyd hitter. Og Facebook lancerer nu en række nye lyd-funktioner. 

  • Facebook beskriver selv en af funktionerne med ordene: “Et lyd-studie du kan have i lommen”. Hvad det helt konkret skal betyde, vides ikke, men Facebook arbejder i hvert fald på en række funktioner, der skulle gøre det enklere at optage god lyd. 
  • Facebook har også kig på podcast-markedet, og i fremtiden vil du kunne lytte til dine yndlingspodcast i Facebook-appen. 
  • Sidst men ikke mindst udrulles der i “Messenger Rooms” en Clubhouse-lignende funktion i løbet af sommeren. 

LINK: https://about.fb.com/news/2021/04/bringing-social-audio-experiences-to-facebook/

Instagram til kamp mod stødende beskeder

Instagram udruller en funktion, der skal være med til at forhindre, at brugerne får grænseoverskridende eller stødende beskeder i indbakken.

  • Det nye værktøj, som kan slås til og fra, filtrerer automatisk beskedanmodninger med stødende ord, sætninger og emojis, så de aldrig når frem til indbakken. 
  • Derudover kommer der en funktion, hvor man kan blokere en profil plus alle nye profiler, som personen opretter. Det skal være med til at forhindre at “spammy” personer blot opretter nye profiler og generer igen. 
  • Funktionerne udrulles gradvist, og det vides ikke, hvornår de kommer til Danmark. 

LINK: https://about.instagram.com/blog/announcements/introducing-new-tools-to-protect-our-community-from-abuse