18. maj 2021

123: TikTok tager uventet træk og tre andre SoMe-nyheder

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

YouTube vil lokke kreatører med betaling

YouTube vil virkelig gerne have succes med deres TikTok-klon Shorts. YouTube planlægger derfor at aflønne kreatører, der vil bruge platformen.

  • Lige nu er der afsat 100 millioner dollars til formålet. Men det er endnu uvist, hvor meget hver enkelt kreatør, kan tjene på at bruge Shorts. 
  • Metoden er ikke ukendt. Både TikTok og Snapchat har tidligere betalt kreatører for at producere indhold til netop deres platform. 

LINK: https://www.theverge.com/2021/5/11/22429350/youtube-shorts-fund-video-payments-tiktok-competitor

TikTok tager uventet træk

TikTok vil være meget andet end en platform for dansende børn. Ifølge flere tech-medier tester TikTok lige nu et værktøj, der skal gøre det muligt for virksomheder at rekruttere medarbejdere på platformen. 

  • Værktøjet skulle også give mulighed for at virksomhederne gennem TikTok-videoer kan vise kandidaterne, hvor fed en arbejdskultur, der er i netop deres virksomhed. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/tiktoks-exploring-new-job-listing-and-recruitment-tools/600011/

LINK: https://www.axios.com/tiktok-job-hiring-tiktok-576f3b99-602c-46ac-afed-218ddf61a9ba.html

Twitter åbner for verifikationer

Der er godt nyt til de, der gerne vil have det lille blå “verifikations-mærke” ud for deres brugernavn på Twitter. Ifølge software-udvikler Jane Wong tyder alt på, at Twitter genåbner for ansøgninger til at få det lille blå ikon. 

  • Det er ikke alle og enhver, der kan ansøge, men større indflydelsesrige profiler såsom sportsstjerner, politikere og nyhedsmedier med flere får nu igen muligheden.
  • Twitter har ikke bekræftet nyheden, men flere ansatte hos Twitter har liket software-udvikler Jane Wongs tweet, hvor hun “breaker” nyheden, så mon ikke den er god nok. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/twitters-close-to-re-opening-public-applications-for-profile-verification/600180/

Drikkepenge-funktion testes på Twitter

Twitter er i gang med at lancere flere værktøjer, som giver mulighed for at større profiler kan tjene penge gennem platformen. En drikkepenge-funktion testes nu. 

  • Med funktionen kan enkeltpersoner få økonomisk støtte af deres følgerskare.
  • Funktionen ligger som et lille penge-ikon på de profiler, som har fået mulighed for at teste funktionen. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/twitter-launches-live-test-of-tip-jar-to-enable-on-profile-donations/599745/