10. juni 2021

126: Denne app spås til at blive sommerens hit – og tre andre SoMe-nyheder

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Instagram med nye nyttige indblik

Statistik er en vigtig del, når man arbejder professionelt med Instagram. Nu udruller Instagram “indblik” for IG Live og Reels. 

  • Fremover vil man som bruger altså også få mere data, når det gælder reels og live.
  • Instagram udruller også andre nye generelle funktioner i indblik. Blandt andet kommer der andre tidshorisonter end “sidste syv dage” og “sidste 30 dage”, og det bliver muligt at tilgå “indblik” fra desktop. 

LINK: https://business.instagram.com/blog/introducing-instagram-reels-and-live-insights-tools#

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagram-adds-new-engagement-insights-for-reels-and-instagram-live-broadca/600652/

Twitter Spaces udruller til desktop

Der er kamp om brugerne, og nu er Twitter klar med en desktop-version af deres Clubhouse-kopi Twitter Spaces.

  • Clubhouse er slet ikke så langt endnu, og ifølge We Are Social Media giver det Twitter Spaces et stort forspring. De skriver endda: “Move over Clubhouse, Twitter is winning the social audio war.”
  • Ikke nok med det så melder Twitter også ud, at de er i gang med nye funktioner såsom en automatisk transskriptions-mulighed og påmindelse til planlagte rum.

LINK: https://wersm.com/twitter-brings-spaces-to-twitter-com-on-desktop-and-mobile/

WhatsApp i kovending

Brugerne mister funktioner over tid, hvis de ikke accepterer de nye brugervilkår. Sådan lød det tidligere fra Facebook-ejede WhatsApp, men nu har man ændret mening. 

  • De nye brugervilkår har fået meget kritik, fordi man som bruger skal acceptere at WhatsApp må dele data med Facebook. 
  • Ifølge TNW melder WhatsApp dog nu ud, at man ikke vil miste funktionalitet, hvis man ikke accepterer de nye brugervilkår. I hvert fald for nu. 
  • De nye brugervilkår trådte i kraft den 15. maj 2021.

LINK: https://thenextweb.com/news/whatsapp-says-it-wont-limit-functionality-if-you-refuse-its-privacy-policy-for-now

Denne app spås til at blive sommerens hit

Du er muligvis vant til at se selfies med filtre i massevis, når du scroller på Instagram. Den nye app Poparazzi vil være det modsatte. Ingen selfies og ingen filtre. 

  • På Poparazzi kan du ikke selv poste billeder på din profil. Det er kun dine venner, som kan det. 
  • Appen ligger helt i top over de mest downloadede app i den amerikanske app store, og Politiken spår den til at blive sommerens hit. 

LINK: https://techcrunch.com/2021/05/26/poparazzi-hypes-itself-to-the-top-of-the-app-store/

LINK: https://politiken.dk/kultur/art8227737/Venner-skal-vise-dig-frem-uden-filter?utm_medium=Social&utm_source=Facebook#Echobox=1622280461