17. juni 2021

127: Ny kinesisk redigerings-app topper hitlisten og tre andre SoMe-nyheder

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Twitter lancerer betalings-abonnement

Rygterne har svirret, og nu er Twitter klar til at lancere deres betalings-udgave Twitter Blue. 

  • Ifølge Twitter skal betalings-udgaven give adgang til “eksklusive funktioner og goder, der vil tage oplevelsen på Twitter til næste niveau.”
  • Blandt funktionerne er blandt andet en “bogmærke mappe-funktion” og en “fortryd-funktion”, som giver op til 30 sekunder, hvor man kan revidere sit Tweet før det publiceres. 
  • Twitter garanterer, at den gratis udgave af Twitter ikke forsvinder. 
  • Twitter Blue udrulles i første omgang i Canada og Australien, og koster, hvad der svarer til cirka 20 danske kroner, pr. måned. 

LINK: https://blog.twitter.com/en_us/topics/company/2021/introducing-twitter-blue.html

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/twitter-launches-twitter-blue-its-new-paid-subscription-offering-for-ad/601196/

Ny kinesisk redigerings-app topper hitlisten

En ny videoredigerings-app topper hitlisterne i den amerikanske app-store. Og det er ikke hvem som helst, som står bag denne app. Det er nemlig Bytedance, som også ejer TikTok. 

  • Appen hedder Capcut og giver brugerne funktioner som stickers, filtre og en slags virtuel greenscreen. 
  • Der er endda et musikbibliotek, som brugerne frit kan vælge musik fra. 
  • Lige nu er Capcut gratis, men det amerikanske medie TechCrunch er overbeviste om, at det kun er her i begyndelsen, mens appen udbredes og får en brugerskare. 

LINK: https://techcrunch.com/2021/05/24/capcut-bytedance-tiktok/

Instagram tester ny søgemulighed

Instagram tester angiveligt en ny “audio tab” i søgninger, så du kan søge efter indhold, hvor en bestemt sang indgår. Der findes en lignende funktion på TikTok. 

  • Når der klikkes på en sang kan du enten vælge at gemme sangen, se forskellige reels, hvor sangen er brugt eller selv bruge sangen til en reel. 
  • Det er Instagram-brugere, der har tilkendegivet, at de har fået den nye funktion, og Instagram har ikke selv kommenteret testen. Derfor er det også uvist, hvor stor testen er, og om det er noget, som Instagram regner med at udbrede.

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagram-tests-new-audio-tab-in-explore-to-improve-music-discovery/600715/

Twitter kopierer Facebook

De største sociale medier på markedet i dag kopierer konstant hinanden. Nu er det Twitter, der efter sigende vil udrulle emoji-reaktioner, som vi kender det fra Facebook. 

  • Ifølge udvikler Jane Wong, som er kendt for at lække app-nyheder, så arbejdes der på fem reaktioner på Twitter: “Like”, “opmuntring”, “hmm”, “trist”, og “haha”. 
  • Twitter har endnu ikke kommenteret på Jane Wongs “afsløringer”. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/twitter-continues-to-work-on-emoji-style-reactions-on-tweets/601019/