23. juni 2021

129: Snap klar med ny app – og tre andre SoMe-nyheder

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Joe Biden dropper forbud

Som du muligvis husker var der en del ballade omkring TikTok i USA sidste år. Den tidligere præsident Donald Trump forsøgte ihærdigt at få både TikTok og WeChat forbudt i USA. Nu har hans efterfølger Joe Biden omgjort en række beslutninger, som Donald Trump traf i forsøg på at forbyde de to apps. 

  • I stedet har Joe Biden bedt det amerikanske handelsministerium om at undersøge de sikkerhedsbekymringer, der kan være forbundet med de to apps. 
  • TikTok er blandt andet blevet beskyldt for at stjæle og udnytte data fra brugere, der har appen. 

LINK: https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-06-09-biden-skrotter-trumps-ordre-om-at-forbyde-tiktok

Apple træder længere ind på Facebooks territorium  

Apple har annonceret at iOS 15 vil få nye funktioner til iMessage og FaceTime.

  • Der kommer blandt andet en funktion kaldet SharePlay, hvor man kan være på FaceTime og samtidigt streame film eller høre musik. Man kan altså se film sammen virtuelt. 
  • iMessage får også et løft med nye funktioner, der gør det nemmere at dele eksempelvis web-links og fotos. 
  • Ifølge CNBC kommer der et større og større overlap mellem Facebook og Apple, og det står klart at Apple også vil være “social”. 
  • De nye funktioner lanceres i efteråret, når iOS 15-opdateringen udrulles. 

LINK: https://www.cnbc.com/2021/06/08/apple-ios-15-new-social-features-will-compete-more-with-facebook.html

Snap klar med ny app

Firmaet bag Snapchat, Snap inc., lancerer en ny app rettet mod kreatører. 

  • Appen hedder Story Studio og er en videoredigerings-app.
  • Appen er sandsynligvis tiltænkt de, der bruger Spotlight, som er Snapchats svar på TikTok. 
  • Selskabet bag TikTok, Bytedance, lancerede også tidligere i år en selvstændig videoredigerings-app, og appen røg straks til tops i den amerikanske appstore. 

LINK: https://techcrunch.com/2021/05/20/snap-announces-story-studio-a-new-standalone-app-to-edit-stories/

Ny funktion gør videoredigeringen i Facebook nemmere

Facebook har testet en “Smart Crop”-funktion, og nu bliver funktionen udbredt yderligere. 

  • Ved hjælp af funktionen cropper Facebook automatisk din video i enten 1:1 eller 4:5. Funktionen identificerer automatisk, hvilke objekter, der er mest interessante og sætter dem “i fokus”.
  • Du får naturligvis mulighed for at gennemse redigeringen, inden du poster. 
  • Funktionen vil være at finde i Kreatør Studie, hvor du også kan poste direkte fra. 

LINK: https://www.facebook.com/business/help/931458487648930?id=203539221057259

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/facebooks-new-smart-crop-feature-for-automated-video-editing-is-now-avai/601716/