16. august 2021

135: Instagram tester nyt annonceformat – og fire andre nyheder om sociale medier

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Instagram tester nyt annonceformat

Instagram opgraderer på e-commerce, og nu testes annoncer i “Instagram Shops-sektionen”.

  • Instagram tester lige nu både enkeltbilleder og karrusel. 
  • Der testes blandt en række udvalgte amerikanske brands, men Instagram forventer, at udbrede testen til mange andre markeder de kommende måneder.  

LINK: https://techcrunch.com/2021/08/09/instagram-tests-ads-in-its-shop-tab/

Nyt i explore: Instagram kopierer igen TikTok

Instagram kopierer igen og igen rivalen TikTok. Denne gang lader det til, at Instagram tester et nyt vertikalt feed til explore, som ligner TikToks.

  • I testen ser selve explore-feedet ud, som det plejer, indtil man klikker ind på et post. Når postet popper op, bliver det vist fullscreen lidt ligesom reels. Hvis man klikker ind på et post med flere billeder, kan man ligesom på stories tappe mod højre eller venstre for at se billederne.
  • Instagram har endnu ikke ønsket at udtale sig omkring testen. Det er udvikler Alex Paluzzi, der igen har afsløret, hvad Instagram går og roder med i maskinrummet.

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagrams-testing-a-tiktok-like-vertical-feed-presentation-for-explore/603949/

Tidligere WhatsApp-folk bag ny app til “ægte relationer”

To tidligere WhatsApp-medarbejdere har lanceret et nyt socialt medie.

  • De kalder den nye app HalloApp, og deres vision er: “At skabe et enkelt, sikkert og privat sted, hvor folk kan dele det, der betyder noget – med de mennesker, der betyder mest,” siger de selv.
  • Folkene bag HalloApp slår på, at det er appen for “ægte relationer”.
  • En af medstifterne har blandt andet tweetet: “Sociale medier er ikke private. Brugere skal ikke behandles som produkter. Algoritmer gør det umuligt at holde kontakten. Derfor laver vi HalloApp.”
  • Appen minder meget om WhatsApp. Den er designet til at chatte, og du skal kende telefonnummeret på vedkommende, du vil have fat på, for at få kontakt.  Alle beskeder i appen er “end-to-end krypteret”.

LINK: https://www.halloapp.com/blog/

LINK: https://www.theverge.com/2021/7/19/22584551/halloapp-private-social-network-by-early-whatsapp-employees

Ny funktion i WhatsApp 

WhatsApp har introduceret “view once”. En funktion, som gør det muligt at sende fotos og videoer, som forsvinder, efter modtageren har set indholdet. 

  • WhatsApp skriver: “Du kan for eksempel sende et billede af noget nyt tøj, som du prøver i en butik eller noget hemmeligt som en Wi-Fi-kode.
  • Funktionen er i gang med at blive udrullet til alle brugere. 

LINK: https://techcrunch.com/2021/08/03/whatsapp-view-once-disappearing-photos-video/

LINK: https://blog.whatsapp.com/?lang=da

Funktionen, som du ikke mangler: TikTok stories testes

TikTok er begyndt at teste stories. Ligesom på andre platforme forsvinder de efter 24 timer. 

  • We are Social Media skriver: “Og nej, verden manglede ikke endnu en stories-feature.” Det vil vi gerne give dem ret i. 
  • TikTok siger selv: “Vi tænker altid over nye måder at skabe værdi for vores brugere på og udvide TikTok-oplevelsen.”
  • Om det er en “ny måde” kan man diskutere. Snapchat kreerede stories tilbage i 2013, og nu er de stort set at finde på ethvert socialt medie. 

LINK: https://wersm.com/tiktok-stories-are-another-new-feature-we-do-not-need/