30. september 2021

141: Hemmelig undersøgelse: Instagram ved, at de skader teenagere – og tre andre SoMe-nyheder

wall street journal facebookfiles

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Hemmelig undersøgelse: Instagram ved, at de skader teenagere

Eksperter har ofte påpeget, at sociale medier kan have en negativ indflydelse på især unges mentale helbred. Nu bekræfter en hidtil hemmeligholdt undersøgelse, som Facebook selv står bag, at Instagram er med til at give dårligt selvværd. 

  • Facebook har ikke selv offentliggjort undersøgelsen, men Wall Street Journal er kommet i besiddelse af en række dokumenter. 
  • Fra en intern præsentation hos Facebook stod der blandt andet: “Vi forværrer kropsbilledet for hver tredje teenagepige”. Og der blev her refereret til teenagere, der i forvejen har udfordringer med kropsbilledet.
  • Undersøgelsen viste også ifølge Wall Street Journal at mere end 40 procent af teenage-brugerne i USA og Storbritannien følte sig “utiltrækkende”, efter de begyndte at bruge platformen.

LINK: https://www.wsj.com/articles/facebook-knows-instagram-is-toxic-for-teen-girls-company-documents-show-11631620739

LINK: https://soundvenue.com/internettet/2021/09/facebooks-hemmelige-forskning-afsloerer-at-instagram-giver-teenagere-daarligt-selvvaerd-459537

Derfor må du ikke undervurdere TikTok

Det kan godt være, at der stadig deles dansevideoer i massevis på den fremadstormende app TikTok, men du må ikke undervurdere “den nye dreng i klassen”. Ifølge analysefirmaet App Annie har TikTok nu overhalet Youtube i tidsforbrug på platformene, når man kigger på Android-brugerne i Storbritannien og USA. 

  • We are Social Media finder analysen overraskende. Mediet bemærker, at TikTok stadig er forholdsvis ny og alt indhold på platformen er super kort – faktisk kortere end 3 minutter.
  • Ikke desto mindre så beviser TikTok igen, at appen er kommet for at blive. 

LINK: https://wersm.com/tiktok-overtakes-youtube-in-terms-of-average-watch-time/

Instagram tester “map search”

Instagram tester en ny funktion kaldet “map search” eller på dansk “kort søgning”, hvor brugerne kan finde virksomheder, der har interesse for dem, gennem et kort i appen. Det kan for eksempel være restauranter eller butikker. 

  • Når man klikker på eksempelvis en lokation for en restaurant har man mulighed for at tappe videre ind og se deres Instagram grid eller opslag, der er checket ind på lokationen. 
  • Det kunne for eksempel være brugbart, hvis man står i en ny by og hurtigt vil danne sig et overblik over restauranter, der findes i nærheden.
  • Funktionen minder en del om Snapchats kort-funktion.
  • Instagram tester i øjeblikket funktionen i New Zealand og Australien. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagram-adds-new-map-search-tool-to-maximize-business-discovery/606569/

Ny afsløring: Kendisser får særbehandling på Facebook

En afsløring fra Wall Street Journal viser, at Facebook har “white-listet” en række udvalgte politikere, sportsstjerner og andre højt profilerede personer, så de slap for at deres indhold blev kontrolleret gennem det normale kontrolprogam, som er med til at sikre, hvad der deles på platformen. 

  • Der skulle være 5,8 millioner profiler på listen, som kaldes “XCheck – altså “cross check”. 
  • En af dem er fodboldspilleren Neymar. Han har tidligere delt hævnporno på Facebook som et “modsvar” på voldtægtsanklager fra en kvinde. Der blev blandt andet postet et nøgenbillede. Normalt ville billedet blive fjernet omgående, men det nåede efter sigende ud til 56 millioner brugere, inden det blev fjernet. 
  • Nogle på listen bliver helt immune over for Facebook-indgreb, mens andre får lov til at lægge materiale ud, som ellers bryder med Facebooks regler.
  • Facebook oplyser, at der arbejdes på at stoppe særbehandlingen.

LINK: https://soundvenue.com/internettet/2021/09/kendisser-faar-saerbehandling-paa-facebook-tillod-haevnporno-fra-neymar-459365

LINK: https://www.wsj.com/articles/facebook-files-xcheck-zuckerberg-elite-rules-11631541353?mod=hp_lead_pos7