5. oktober 2021

142: Facebook afslører: Dét begrænser vi i News Feedet – og tre andre SoMe-nyheder

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Nye metoder til at målrette kampagner

Facebook udvikler nye værktøjer, så det bliver lettere at målrette kampagner. De nye værktøjer kommer på baggrund af, at Apple har givet brugerne mulighed for at sige “nej tak” til at blive tracket. Det har skabt udfordringer hos Facebook, som netop har opbygget en stor del af sin forretning via målrettet annoncering, hvor man har tracket brugernes færden rundt på internettet.

  • Der testes lige nu mange forskellige tiltag. For eksempel begyndte Facebook tidligere på året at teste en metode, hvor brugere opdager nye virksomheder ved at de popper op i nyhedsfeedet under opslag fra en virksomhed, som brugeren i forvejen følger. 
  • De nye tiltag skal sandsynligvis være med til at give mulighed for at Facebook selv kan indsamle så meget data, at de ikke længere er afhængige af data, der er opsamlet andre steder på internettet. 
  • Tiltagene rulles lige nu ud i en række udvalgte lande, men Danmark er desværre ikke i blandt i første omgang.

LINK: https://techcrunch.com/2021/09/16/facebook-revamps-its-business-tool-lineup-following-threats-to-its-ad-targeting-business/

Facebook afslører: Dét begrænser vi i News Feedet

Facebook har offentliggjort deres retningslinjer for typer af indhold, der bliver begrænset i News Feedet. 

  • “Vi vil give en klarere fornemmelse af, hvad vi synes er problematisk, men ikke værd at fjerne, fordi det ikke eksplicit overtræder vores politik,” lyder det fra Facebook.
  • Listen over indhold, der begrænses er lang, og indeholder blandt andet: Video af lav kvalitet, Clickbait links, indhold fra brugere eller sider, der tidligere har overtrådt Facebooks retningslinjer.

LINK: https://transparency.fb.com/en-gb/features/approach-to-ranking/types-of-content-we-demote/

LINK: https://www.theverge.com/2021/9/23/22688840/facebook-releases-content-distribution-guidelines-for-news-feed

Hold øje: Ny app til musik-produktion

To talenter med forhenværende karrierer i Snapchat og TikTok er gået sammen om en ny musik-produktions-app.

  • Appen kaldes Mayk.it (udtales nok “make it”) og man kan nu skrive sig på venteliste til at få adgang til appen. 
  • Der er mange, der tror på mayk.it og makkerparret bag. Appen har allerede investeringer for 4 millioner amerikanske dollars med i ryggen. 

LINK: https://techcrunch.com/2021/09/07/tiktok-and-snap-alums-launch-mayk-it-a-social-music-creation-app-with-4m-in-seed-funding/

LINK: https://maykit.ulo.world

37 nye emojis

En gravid mand, et smeltende ansigt og en diskokugle er tre ud af de 37 nye emojis, som snart finder vej til din telefon. The Unicode Consortium, der er firmaet bag emojis, har nemlig offentliggjort hvad version 14.0 indeholder. 

  • Særligt “Den gravide mand” har fået en del opmærksomhed. Unicode indførte i 2019 en politik om i højere grad at repræsentere alle køn og hudfarver. En bestemt emoji skal derfor ikke udelukkende have tilknytning til et bestemt køn eller hudfarve. Derfor nu en gravid mand. 
  • Vi kan forvente, at de nye emojis udgives mellem januar og august næste år. 

LINK: https://wersm.com/new-unicode-standard-version-brings-37-new-emoji/