24. november 2021

148: Nye funktioner du skal kende på Instagram – og flere SoMe-nyheder

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Ny test: Mere kontrol over News Feed til brugerne

Facebooks moderselskab, Meta, skriver i et blogindlæg, at de tester nye måder, hvorpå brugerne kan tilpasse indholdet, de får op i deres News Feed. 

  • Facebook giver i testen brugerne mulighed for at justere deres præferencer, og derved øge eller reducere mængden af indhold, de ser fra bestemte venner, familie, grupper og sider, som de følger.
  • Det er endnu uklart, hvordan man som bruger justerer sine præferencer, og hvilken indvirkning det konkret har.
  • Ifølge blogindlægget kører testen blot hos en mindre procentdel brugere pt. 

LINK: https://www.facebook.com/business/news/introducing-more-control-for-brands-and-people-in-feed

LINK: https://www.theverge.com/2021/11/18/22789969/facebook-tests-control-news-feed-algorithm-preferences

Selfie-videoer: Instagrams nye værktøj i kampen mod irriterende bots 

Bot-profiler er irriterende. De sender spam-beskeder, og de resulterer i falske likes og følgere. Instagram er også godt træt af udfordringen og tager nu et nyt værktøj i brug for at afsløre og stoppe profilerne. Instagram beder mistænkelige profiler om at verificere sig selv med en selfie-video.

  • Når Instagram beder en profil om at bekræfte, at der sidder et menneske bag, skal man optage en video, der viser flere forskellige vinkler af ansigtet.
  • Instagram begyndte at teste funktionen allerede sidste år, men stødte på tekniske problemer. Men nu har flere brugere for nylig rapporteret, at de er blevet bedt om at tage en video-selfie for at verificere deres konto. 

LINK: https://www.theverge.com/2021/11/16/22785931/instagram-video-selfie-identity-confirmation-bots-accounts

Ny statistik: Vigtig viden om TikTok-indhold

Det kan være svært at gemmenskue, hvad der skal til for at nå langt ud i rækkevidde på de forskellige platforme. Men SEMRUSH er dykket ned i 300 af de mest populære TikTok-klip for at undersøge, hvad der ligger bag. De kommet frem til et par interessante “findings”.

  • Men først: Man skal selvfølgelig aldrig lade sit content diktere af statistik, men det kan være en god idé at have statistikken i baghovedet. 
  • Humor, dans og kæledyr er top tre, når man fordeler indholdet i kategorier. 
  • I 37 procent af de 300 populære videoer indgår en person, der taler. For eksempel direkte til kameraet eller til en anden person. 
  • 58 procent af top-indholdet kan kategoriseres som “glad-indhold”, mens 24 procent er indhold, der indeholder et overraskelses-moment.

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/new-study-highlights-key-trends-and-traits-in-viral-tiktok-content-infogra/610091/

Nye funktioner du skal kende på Instagram

Vi slutter af med fire nye ting på Instagram. 

  • Du kan nu slette et billede fra et karussel-opslag, efter du har publiceret det. 
  • Hvis du oplever et teknisk problem i Instagram-appen, kan du i fremtiden ryste din telefon, hvis du vil indrapportere problemet til support. Så får du nemlig en “prompt” op på din skærm, hvor du kan uddybe problemet. 
  • Instagram tilføjer “text-to-speech” og stemmeeffekter til Reels. Effekterne er tyvstjålet fra TikTok, der i et godt stykke tid har haft effekterne. 
  • Private profiler kan nu krydsposte fra Facebook til Instagram. Tidligere har det kun været muligt den anden vej. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagram-adds-option-to-delete-individual-posts-from-carousels-shake-to-r/610244/

LINK: https://www.theverge.com/2021/11/12/22778073/instagram-reels-text-to-voice-effects-tiktok-creators