20. december 2021

152: Stor Instagram-nyhed: Kronologisk feed vender tilbage – og to andre SoMe-nyheder

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Stor Instagram-nyhed: Kronologisk feed vender tilbage 

Det vakte stor opstandelse, da Instagram droppede det kronologiske feed til fordel for det algoritmebaserede feed. Nu vender det kronologiske feed muligvis tilbage.

  • Ifølge Instagrams chef Adam Mosseri har Instagram arbejdet på en version af det kronologiske feed i flere måneder. Det kom frem under en høring i Senatet. Høringen vender vi tilbage til senere. 
  • Det kan tyde på, at kronologiske feed bliver noget man kan vælge til eller fra. Adam Mosseri sagde i hvert fald at han støtter, “at give folk mulighed for at have et kronologisk feed.”
  • Der er endnu ikke flere detaljer, men ifølge Adam Mosseri arbejder Instagram på en lancering i første kvartal af 2022. 

LINK: https://www.engadget.com/instagram-will-bring-back-a-chronological-feed-in-2022-211232214.html

Instagram-chef i den varme stol

Instagram er blevet anklaget for at være skadeligt for børn og unge. Kritikken er haglet ned, og nu har Instagrams chef, Adam Mosseri, for første gang i sagen været “i den varme stol” i det amerikanske senat.

  • Høringen skal være med til at belyse, hvorvidt der er behov for mere regulering. 
  • “Dagene for absolut og bred immunitet for big tech er forbi. Vi er nødt til at sikre os, at big tech har ansvaret for at udbyde et sikkert produkt på markedet. I får ikke lov til at skjule, når produkter skader børn. Vi har brug for gennemsigtighed i forhold til algoritmerne og afhængighedsskabende design,” lød det blandt andet fra den demokratiske senator Richard Blumenthal under høringen. 
  • Forsvaret fra Adam Mosseri lød blandt andet: “Jeg mener ikke, at researchen indikerer, at vores produkter er afhængighedsskabende. Researchen viser faktisk, at i 11 ud af 12 problemer, som teenagere kæmper med, så hjælper Instagram mere, end det gør skade.”
  • Instagram har det sendte stykke tid lanceret flere nye sikkerhedsværkstøjer, der skal understøtte en mere forsvarlig færden for børn og unge på platformen. Og der er flere på vej. 

LINK: https://www.dr.dk/nyheder/udland/instagram-chef-i-den-varme-stol-dagene-big-techs-immunitet-er-forbi

Nye funktioner til populær tendens

En populær tendens i december er tilbageblik på året der gik. Nu lancerer Instagram og Facebook nye funktioner, så brugerne nemmere kan hoppe med på tendensen. 

  • På Facebook kan brugere dele deres personlige “Året der gik-kort”. På Instagram kan brugerne sammensætte en story med op til ti story-sekvenser.
  • Instagram og Facebook kreerer automatisk et forslag, men indholdet kan tilpasses fuldt ud, så brugere kan tilføje eller fjerne opslag.
  • Funktionerne skulle udrulle globalt netop nu og være tilgængelige til 30. december.

LINK: https://techcrunch.com/2021/12/09/facebook-and-instagram-roll-out-personalized-year-in-review-features/