6. marts 2022

153: TikTok maxer ud – og tre andre SoMe-nyheder

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Reels her, der og alle vegne

Enten elsker du dem. Eller også hader du dem. De korte videoklip, som oprindeligt startede på TikTok, er nu her, der og alle vegne. Hvis du hader dem, så kan du lige så godt lære at elske dem. For det tyder på, at formatet er kommet for at blive.

Nu udruller Meta også Reels til Facebook globalt. 

  • Reels var oprindeligt Instagrams svar på TikTok-videoer, og nu rykker de korte videoklip altså også ind på Facebook i 150 lande verden over.
  • Videoindholdet kan ifølge TechCrunch postes direkte på Facebook eller krydspostes fra Instagram.
  • Meta vil frygtelig gerne nappe brugere fra TikTok, og hvis det nye træk kan få flere visninger til reels, så er det ikke dumt tænkt. Dog skal vi have in mente, at de, der er mest aktive på Facebook ikke nødvendigvis er den målgruppe, som kreatørerne gerne ville ramme med deres reels. 

LINK: https://techcrunch.com/2022/02/22/facebook-reels-rolls-out-worldwide-along-with-new-ads-and-creative-tools/?guccounter=1

TikTok maxer ud

Først måtte en video på TikTok maksimalt vare 15 sekunder. Men længden er mange gange gennem tiden sat op, og det seneste nye er, at en TikTok-video nu kan vare helt op til 10 minutter. 

  • Det er ikke overraskende, og muligvis vil vi i fremtiden få uendelig længde på TikTok – ligesom på YouTube. 
  • Og længere videoer vil netop gøre det muligt for TikTok at konkurrere bedre med YouTube. Det kan føre til en udvidet og noget ældre målgruppe og måske øge den samlede engagements-tid på appen.

LINK: https://www.theverge.com/2022/2/28/22954525/tiktok-maximum-video-length-10-minutes

Donald Trumps sociale medie launcher

Truth Social er live. Det sociale medie, som den tidligere amerikanske præsident Donald Trump står bag, er nu at finde på App Store i USA. 

  • Ifølge The Verge ligger det nye sociale medie sig meget tæt op af Twitter, hvilket egentlig ikke er en stor overraskelse, for Donald Trumps foretrukne sociale medie var netop Twitter, før han blev smidt ud i begyndelsen af 2021. 
  • Truth Social kører dog langt fra på 100% endnu, men ifølge The Verge er det muligt at skrive sig på ventelisten til at blive bruger. 

LINK: https://www.theverge.com/2022/2/21/22944179/truth-social-launch-ios-donald-trump-twitter-platform

Facebook blokerer for fake news i krigen 

Vi kommer ikke udenom Ruslands invasion af Ukraine. Facebook er tidligere blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at fjerne misinformation og propaganda i lignende tilfælde, men denne gang bliver der handlet, forsikrer Facebook. 

  • Ifølge Meta har Facebook afviklet et netværk bestående af enkeltpersoner og websites, som spredte falske nyheder om den russiske invasion af Ukraine.
  • Modsvaret fra den russiske regering er at delvist blokere adgangen til Facebook i landet. I en erklæring sagde Ruslands teknologi- og kommunikationsregulator, at Facebook krænkede “russiske borgeres rettigheder og frihed”, og at de havde registreret 23 tilfælde af “censur” fra det sociale netværk siden oktober 2020.

LINK: https://www.theverge.com/2022/2/28/22954451/facebook-twitter-remove-misinformation-network-russian-propaganda-ukraine-invasion

LINK: https://www.theverge.com/2022/2/25/22950874/russia-facebook-blocked-roskomnadzor-media-censorship