19. august 2018

7 myter om Instagram – Mythbustet af Instagram selv

algoritmen på instagram

Instagrams produktchef Julian Gutman gav et oplæg på en såkaldt Media Tour i juni 2018. Han fortalte om Instagrams algoritme, og herunder nogle alment udbredte myter.

Følgende 7 temaer blev kategoriseret som myter:

#1 Instagram skifter ikke tilbage – og giver dig heller ikke det gamle kronologiske feed.

Vi kalder det kronologisk feed, når billederne sidder i rækkefølge efter, hvor nye de er. Sådan var Instagram oprindeligt, hvilket efterlod os med en vigtig timing-opgave. Vi skulle som virksomheder lægge opslag på Instagram meget nøje efter tidspunktet på døgnet, så flest mulig af følgerne var på Instagram. Den opgave er ikke længere så væsentlig – som det er at fokusere på godt engagerende indhold.

Vi burde kalde det “omvendt kronologisk”, men gør det sjældent. Lad dig ikke forvirre af ordet “reverse” i den originale ordlyd i citatet fra Julian

Instagram is not at this time considering an option to see the old reverse chronological feed because it doesn’t want to add more complexity (users might forget what feed they’re set to), but it is listening to users who dislike the algorithm.

#2 Instagram skjuler ikke noget for dig. Du vil se alle billeder, fra dem du følger, hvis du scroller længe nok.

Den har jeg hørt i forskellige udgaver: såsom “Instagram viser dig kun billeder fra 25 af dem, du følger”. Samme myte er løs på Facebook.

Her er Julians formulering:

Instagram does not hide posts in the feed, and you’ll see everything posted by everyone you follow if you keep scrolling.

#3 Video bliver ikke favoriseret over billeder, fordi det er en video. Hvis video favoriseres for en bruger er det fordi brugeren har vist tegn på at foretrække video.

Den har også været en myte på Facebook længe, og straks Instagram åbnede video flød den med over. Længe har det været officielt fraFacebook og nu også Instagram, at det er ikke formatet af indhold (tekst/billede/video), dit opslag får ranking-point for. Dit opslag får god ranking, hvis brugerne kan lide det.

Tilfældet er så blot, at brugere har tendens til at stoppe oftere ved video/billeder end ved tekst. At video/tekst trækker mere tidsforbrug end ét billede.

Det leder til forkerte konklusioner. Det vigtigste at forstå er, at dit opslag (uanset FB/IG eller LinkedIn) performer – hvis det bliver taget godt i mod. Endvidere at dem af dine følgere, der kan lide video – dem rammer du med video – mens dem der ikke kan, må du ramme med tekst og billeder.

Her er produktchefens formulering:

Feed ranking does not favor the photo or video format universally, but people’s feeds are tuned based on what kind of content they engage with, so if you never stop to watch videos you might see fewer of them.

#4 Du får ikke favorabel ekstrasynlighed på almindelige instagram-opslag ved samtidig også at bruge andre instagram-features såsom stories eller live-udsendelser.

En myte der nok er udsprunget af, at nogen har tænkt, at Instagram er særligt venlige mod dem, som tager ekstra godt fat om mulighederne.

Måske er misforståelsen ligesom den forrige et resultat af forkert konsekvensberegning. Således:

Det er ikke fordi du bruger Stories, at du (måske) oplever at dine almindelige opslag så begynder at performe bedre. Det er fordi du får bedre fat i dit publikum. Transporten for det var så tilfældigvis stories – men du får ikke pluspoint bare ved at begynde at lave stories. F.eks. bringer det dig ingen vegne at lave dårlige stories og dårlige live-udsendelser.

Vejen frem er (igen igen), at lave indhold følgerne konsumerer (fordi det er godt/relevant/interessant).

Julians formulering:

Instagram’s feed doesn’t favor users who use Stories, Live, or other special features of the app.

#5 Du kan ikke spamme dig selv til minuspoint i Instagrams rankingsystem.

Kvalitet er for evigt nøglen, så hvis du formår at skabe så mange opslag på Instagram, at der er tale om decideret mange – så er kvaliteten måske ikke fulgt med.

Husk at relevans er en parameter i kvalitet. Så et opslag kan have relevans og dermed bærer kvalitet, men kan altså miste sin kvalitet, hvis der er for mange af dem… læs: ensartet og mange opslag = lavere kvalitet end få opslag.

Instagram doesn’t downrank users for posting too frequently or for other specific behaviors, but it might swap in other content in between someone’s if they rapid-fire separate posts.

#6 Ingen forskel på personlig konto og virksomhedskonto

Der er tilsyneladende en myte derude om, at den ene slags konto skulle bære mere synlighed end den anden.

Her vil jeg godt gå Julian på klingen. Der står i historiebøgerne, at der i Facebooks første fase var ligeligt fordelt synlighed til personer og virksomheder. I anden fase blev der skruet ned for virksomhedernes synlighed.

Instagram er lige nu i fase 0. Der er ikke forskel på virksomheder og personer, så de kan ikke skrue på noget som helst i kategorierne – for de ved ikke, hvad der er hvad.

Når det lykkes Instagram at få skilt virksomheder fra personer kan de gå til næste fase. Hvor alt er fryd og gammen. Hvor virksomhederne f.eks. nyder gavn af statistikmodul, som personer ikke har.

Tredje fase. Synlighed går ned, og annoncemuligheder går op.

Men det gør mig ikke i stand til at fraråde, at din virksomhed har en virksomhedskonto på Instagram. Jeg kan ikke råde dig til at gå mod reglerne og de principper platformen bygges efter.

Jeg kan dog godt læse en historiebog.

Det kan Julian også.

.. udenpå hans står der bare ikke historiebog, men forretningsplan.

Instagram doesn’t give extra feed presence to personal accounts or business accounts, so switching won’t help your reach.

#7 Fænomenet Shadowbanning eksisterer ikke hos Instagram. Du får ikke en straf for at bruge for mange hashtags

Indrømmet. Jeg har ikke hørt så meget om det. Mindes at have hørt ordet, men jeg har bortkastet artiklen og scrollet videre – fordi det hørmer af konspirationsteori. Ligesom så meget på Facebook gennem årene.

Der er også en dunst af fornærmethed. “Hvorfor får jeg ikke mega mange likes, selvom jeg poster mange hashtags? Eksperterne siger, at hashtags giver likes på billedet”
– svaret er nok: ‘det er ikke fordi, du poster mange hashtags, at det går galt for dig. Det er fordi du ikke tænder hjernen, når du modtager et godt råd.’

Det var mine ord. Her er Julians:

Shadowbanning is not a real thing, and Instagram says it doesn’t hide people’s content for posting too many hashtags or taking other actions.