31. januar 2020

Lokal markedsføring i dag

Lokal markedsføring

De fleste danskere ejer en smartphone, hvorfra de hurtigt kan foretage søgninger. Mange af de søgninger, som foretages fra mobilen, er lokalt forankrede søgninger, hvor eksempelvis et bynavn indgår.

Hvad kan lokal markedsføring

Det er nemmere for danskerne at foretage en søgning om forretninger i lokalområdet end at udforske lokalområdet fysisk. Det giver ofte et godt overblik af, hvad forbrugerne kan forvente. Derudover er det hurtigere, hvilket er en fordel, hvis man eksempelvis er på udkig efter “Pizza i nærheden”.

Lokal markedsføring forsøger at ramme en målgruppe, som har muligheden for fysisk at besøge ens forretning, klinik med mere. Det er en stor fordel, da mange har interesse for at handle lokalt. Lokalt forankrede søgninger indeholder oftest bynavne som “Tandlæge København” eller andre ord, som refererer til lokalitet, som tidligere eksempel med “Pizza i nærheden”.

Lokal markedsføring for både store og små virksomheder

Det er både små og store virksomheder, der benytter sig af lokal markedsføring. De mindre virksomheder som tøjbutikker og frisører ser en fordel i at optimere deres lokale markedsføring, så de står stærkere, når en bruger ønsker en bestemt service i nærområdet.

De større virksomheder kan også se en fordel i den lokale markedsføring. Det giver dem nemlig muligheden for at øge opmærksomheden omkring deres brand i et specifikt område.

How to

Ønsker man at give sig i kast med lokal markedsføring, bør man – ligesom med alle andre aspekter af markedsføring – lægge en markedsføringsstrategi. Den lokale markedsføring centrerer sig om nærområdet frem for at forsøge at ramme personer i alle dele af landet.

Lokation spiller en stor rolle, når kunder skal vælge den virksomhed, som skal opfylde deres behov – og formål med søgningen. Derfor er det selvfølgelig en fordel at rangere højt på lokalt forankrede søgninger.

Når der foretages en søgning på Google, vil den første side bringe de højst rangerede søgeresultater, som Google vurderer har størst relevans for søgningen. For at blive højere rangeret og have større chance for at blive fundet på en lokalt forankret søgning, kan man med fordel foretage søgemaskineoptimering på sin hjemmeside.

Google Ads bringer dog også muligheden for at blive set på første side af søgeresultaterne. Man kan derfor også benytte Google Ads til at målrette sine annoncer til det område, man ønsker. Ligesom med alle andre former for markedsføring, bør man holde øje med sine målbare resultater, så man hele tiden kan tilpasse sin markedsføring for bedst mulig effekt.