18. maj 2015

Den mest pirrende beslutning længe

Forleden blev jeg kaldt over til Mikkels bord. Han er vores website-snedker, og vi skulle beslutte udseende og stil for blogsektionen på det nye website. Det endte med at blive diametralt modsat af, hvad jeg havde forestillet mig.

Bigum&Co’s blog bliver til

I ugerne forinden havde jeg så småt indstillet mig på, at vi med bloggen skulle tilbage til gode gamle dyder med at producere værdibringende blogindlæg fra den let fordøjelige genre. Det vil sige noget a la:

X tricks til mere Y – der kan give dig [tillægsord] Z.

Det var min forestilling af to primære årsager.

  • Årsag 1: fordi der er for få, der laver den slags i Danmark
  • Årsag 2: vi i Bigum&Co (om nogen) er dem, der bør gøre det

Sekundært. Fordi det virker godt for synligheden. Fordi vi underviser i at gøre det, og fordi vi kan. Men efter kort tid ved Mikkels bord indså jeg, at det ikke blev et kort møde, og at det ikke blev stående.

Den klassiske viden-blog

”Tag en stol, og lad os lige få det helt på plads.” siger Mikkel til mig. I det samme kommer rådgiver og underviser David Ledstrup over forbi af anden årsag. ”Perfekt du er her David. Mikkel siger noget klogt nu.” griner jeg, og skubber den tredje stol hen til ham.

”Spørgsmålet er, om det giver mening, at lave en klassisk viden-blog. Det vil sige bare jævnligt gå til hakkebrættet, og sammenkoge ugens bedste input fra USA i de let spiselige bidder, som vi kender fra livet på Twitter (og mit tidligere liv på bloggen thomasbigum.dk)… Eller! Om Mikkel har ret i det han siger.”

David kigger nysgerrigt over på Mikkel. Tiden står stille i et par sekunder. Den slags sekunder, der føles som evigheder. Især også nu hvor jeg genlever situationen. Så siger Mikkel ”Jeg tænker bare, at det ville være fedt, hvis i bloggede almindeligt.” Ingen reaktion hos David. Nok fordi almindeligt ikke er defineret af nogen af os. Mikkel uddyber ”En blog hvor I skriver hvad der foregår i virksomheden. Ligesom vores facebookside drives efter vinduesprincippet. Man kan kigge ind hos os, og samtidig også løbe afsted med en lærerig pointe eller 10.”

David kigger spørgende på mig. Jeg kigger svarene tilbage. ”Jeg kan sgu mærke den, David. Vi kan gå tilbage til rødderne, og tage blogging op igen, der hvor blogging blev født. Som en logbog. En web log. En Blog.” ”Præcis!”, kommer det fra Mikkel, og David forstår hvor vi vil hen. ”Så kan jeg fortsætte den andens til på min davidledstrup.dk, og du kan på thomasbigum.dk plus de steder du gæsteblogger.” mumler David tankefuldt. Det er en god idé.

Vi udveksler fistbumps.

”Knohånd!” bliver der sagt, som var det tre musketerer, der lige havde svoret en ed. Den beslutning ledte til dette første indlæg på bloggen. Du læser lige nu et eksempel på, hvor vi i Bigum&Co gerne vil hen ad.

  • Ikke de store krav til længde.
  • Ingen dåse-indlæg med 10 forudsigelige tips.
  • Ingen krav til skabeloniserede overskrifter som vi arbejder med på vores kurser i sociale medier.

Bare værdibringende beretninger.

Ved at gøre det på denne måde, så synliggør vi faktisk en læringspointe. En pointe om genrer indenfor blogging. Både David og jeg har boet i mange år i viden-blog-skabelonen. Både indtaget indlæg i det format og skrevet indlæg i det format.

I den anden ende af spektret ligger den mere berettende stil. Den som er mere kendt fra livsstils- og personlige (amatør-)blogs. Så det, der er den mest pirrende beslutning længe, er, at vi nu rykker ud med en blog med fortrinsvist meget viden om online marketing, men formidlet i en anden stil en sædvanligt. En mere menneskeliggjort stil. Det håber jeg, at du vil synes om.

Jeg håber, at du vil kunne mærke menneskerne i Bigum&Co gennem denne stil. Ligesom jeg elsker dig som læser, og er taknemmelig for hvert et sekund, du har valgt at bruge på indhold fra mig, så håber jeg du ender med at kunne lide os. Os i historierne. Både teamet i Bigum&Co, og de gæster, der nok ender i historierne

Måske det en dag bliver dig, der ender i en historie.

En kommentar herunder vil være første skridt.

Tak fordi du læste med – og velkommen til!