Vejledning til praktisk produkt

Det praktiske produkt er dit bud på digital markedsføring i praksis. Du skal med dit praktiske produkt demonstrere, at du kan anvende kursets faglige indhold i praksis.

Det er et praktisk produkt, ikke en opgave!
Du skal tænke, at det er en praktisk eksamen, ligesom en frisør der klipper, en kok der laver mad, en tømre der bygger, etc.
Tænk, at du enten er ansat eller hyret ind som ekspert, til at lave en opgave, og at det er resultatet af denne opgave, du afleverer som dit praktiske produkt. Måske vil der i afleveringen være nogle skærmdumps, som du ikke normalt ville have haft med til en præsentation i et firma.
Alt hvad du afleverer er enten noget du har lavet og sat igang, eller noget der vil kunne sættes i værk med det samme.

Nej, du skal ikke forklare noget om hvorfor i det praktiske produkt!

Hvor meget skal det praktiske produkt fylde?

Der er faktisk ikke noget krav til, hvor meget et praktisk produkt skal fylde. Det behøver heller ikke være afleveret som sider, – det kan bl.a. være video, lyd, sider eller en kombination.

Hvis du vælger sider, så anbefaler vi at du laver et praktisk produkt på ca. 4 sider + evt. bilag. Hvis du når op på 8 sider eller mere, så skal du tænke dig rigtig godt om, og vurdere om alle sider er relevante for det praktiske produkt. Husk du kan altid vedlægge materiale som bilag.

Dette er blot vejledende, da der ikke er formelle krav til længde og format. Det praktiske produkt kan også være en video, som du uploader til Wiseflow, eller henviser til via et link.

Det forventes, at du har brugt 3-4 dage på at lave dit praktiske produkt. 3-4 dage kan lyde af meget, men undervejs på kurset laver du lektier, som kunne være en del af det praktisk produkt. Eksempelvis skal du i SEO undervisningen lave en keywordanalyse og denne analyse kan indgå i dit praktiske produkt.

Hvad er krav til indholdet?

Det praktiske produkt må indeholde ét eller flere emner fra kurset.
Vi anbefaler at du går smalt, og vælge at dykke dybt i et emne fra kurset.

Du skal se dit praktiske produkt som reelt arbejde med digital markedsføring, mere end som en klassisk skoleopgave.
Du skal således i dit praktiske produkt IKKE beskrive, hvorfor du har lavet det, som du har.
Du skal heller ikke beskrive hvilke teorier du har anvendt, tankerne bag, eller på nogen måde lave noget forklarende tekst som supplement til dit praktiske produkt.

Til eksamen skal du forklare, hvorfor du har lavet dit praktiske produkt som du har, så eksaminator og censor kan se, at dit praktiske produkt ville give mening i den virkelige verden.

Eksempler på det praktiske produkt

Content marketing

Blogindlæg med forudgående research for at skabe blogindlægget
Blogindlæg med ret tydelig overgang til at sælge billetter. Dvs først value – så et salg nederst

E-mailmarketing

Eksempel på automatiseret flow i emailmarketing

SEO

Eksempel på en keywordanalyse for et håndværkerfirma
Keywords markeret med grønt er de ord, som firmaet overvejede at gå videre med.

Facebook Annoncering

Eksempel på Facebook annoncer.

Bemærk:

Et praktisk produkt må indholde ét eller flere emner. (Vi anbefale at gå smalt og gå dybt i et emne)
Man kan således sagtens aflevere både et blogindlæg og et par Facebook annoncer.

Det praktiske produkt må også være på strategisk niveau.
Eksempelvis en Social Media Strategi, som du lærer at lave på dagen ”Facebook Workshop”. Her laver du en hensigtserklæring, persona, konkurrentanalyse og derefter den store indholdsplan. Dette kan samles til et praktisk produkt. Du skal blot finde en måde at samle det i én PDF (brug gerne screndumps).

Et praktisk produkt kan laves på rigtig mange forskellige måder. Hvis du snakker med dine medkursister om hvad de laver, og hvordan de laver det, så brug jeres snak som inspiration. Måske benytter de andre spændende måde at gøre det på og måske kan du også bruge en af de måde han eller hun har brugt.

Få mere information