12. august 2015

Er du ung og frisk? – vi slår et slag for talentmassen

Vi er op til nakken i planlægning her på kontoret. Det plejer at være en sur tjans, men det er heldigvis sjovt. Denne her er ekstra sjov.

Du har som 26-årig eller yngre mulighed for at få en unik oplevelse. Præcis hvad – og hvad du skal gøre, tager lidt tid at forklare. Så hang in there(!)

Udgangspunktet er vores nye konference Social Media Days. Den ligger flot i kalenderen d. 22+23 oktober 2015. Den koster DKK 4.450 ex moms og rummer 7 oplægsholdere, en middag og et afterparty – og en masse netværk med hinanden.

Grund-idéen med Social Media Days er, at den skal være max udbytterig. I ambitionerne om at skabe det maksimale udbytte for deltagerne er der derfor tænkt på meget andet end blot oplægsholdere og flotte navneskilte til deltagerne.

Et andet element er et stort netværksarrangement på første dag i timerne mellem kl. 16 og 18. Her fik vi den idé, at prøve at lave et netværkskryds mellem de garvede og de unge talenter.

… og her kommer du ind i billedet hvis du er 26 eller under.

Kunne det ikke være fedt, at få chancen for at netværke med SoMe-branchen på en dag, hvor folk myldrer ud af et konferencelokale efter at have set 3 oplægsholdere?

Det er også fedt for de betalende deltagere. En kæmpe gevinst at få lov at reflektere over det, der er blevet sagt af oplægsholderne, og bagefter videreformidle det til nysgerrige øjne og ører.

Er du 26 år eller under kan du blive de nysgerrige øjne og ører.

Det kræver følgende.

– At du kan deltage den 22. okt. fra kl. 14.30 og inkl. efterfest om aftenen.
– At du er frisk på at netværke og møde branchen.
– At du opfylder kravet om at være 26 år eller under.

[Det er gratis. Men tilmelding kræver en indbetaling af 200 kroner som no-show fee]

Ja tak! Jeg er frisk. Jeg opfylder kravet. Jeg kan d. 22. oktober, og har mit betalingskort klar.

Hvorfor er der egentlig aldersdiskrimination?
Vi vil gerne gøre noget for talentmassen. Den talentmasse der går på studier, hvor undervisningen let kan være langt fra praktikken. Den talentmasse der ikke kan komme i nærheden af en konferencebilletpris, fordi der ikke er en chef, der kan trække den fra – og i samme regnestykke bliver lænset SU og lommepenge pga. momsen.

Vi kan ikke finde på anden praktisk skillelinje end alder. Så det er så let. Elsk os højlydt for at gøre 40 unge glade. Had os gerne, men find et sted, hvor det ikke ødelægger vores humør.

.. der var lige en sidste ting.

Du skal også ha’ et foredrag

Du får et foredrag med i posen, hvis du bliver en af de 40, der får en plads. De 40 unge mødes kl. 14.30. Så er der foredrag om sociale medier kl 15.00 til 15.45. Kl. 16 til 18 er det netværksseance med deltagerne fra Social Media Days. Efterfesten er kl. 21.00, og den er du mere end velkommen til.

Du får altså:

– Foredrag
– Netværksseance
– Afterparty

… på dag 1 af Social Media Days.

Gratis.

Og så det er mejslet i granit, får du ikke:

– 3 #SMDays15 oplæg på dag 1
– VIP Middag
– 4 SMDays15 oplæg på dag 2

Det skal man betale kroner 4.450 for her.

Gratis-pakken for folk på 26 eller under kræver kun no-show-fee på kr. 200 fra dit betalingskort.

Ja tak! Jeg er frisk. Jeg opfylder kravet. Jeg kan d. 22. oktober, og har mit betalingskort klar.

Max 40 pladser.