9. april 2020

Sådan kontakter du Facebook i Danmark

Facebook Danmark Kontakt

Facebook oplyser hverken telefonnummer eller mail, som du kan kontakte, hvis du har behov for hjælp. Derfor kan du hverken gribe telefonen og ringe til kundesupport eller gå til tasterne for at skrive en mail i håbet om svar. Der er dog andre muligheder for kontakt, læs med herunder.

Hvordan kommer man i kontakt med Facebook i Danmark?

Blot fordi du hverken kan ringe eller sende en mail, er det ikke umuligt at kontakte Facebook. Facebook har lavet deres egen kontaktfunktion, som består af forskellige formularer. Du skal tilgå feltet “Rapporter et problem” gennem din Facebook-menu. Her kan du så vælge den formular, som relaterer sig til dét problem, du har.

Hvornår skal man kontakte Facebook i Danmark?

Der kan være mange forskellige grunde til, at man har et ønske om at komme i kontakt med Facebooks kundesupport. Det kan være, at din Facebook-profil er blevet lukket uberettiget. Det kan ske, hvis flere andre brugere har klaget over din profil – hvilket man af og til ser, når der er holdningsmæssig uoverensstemmelse. 

Forskellige holdninger er dog ikke en legitim grund til, at din profil bliver lukket, hvorfor du selvfølgelig kan kontakte Facebook for hjælp. Det bør du gøre hurtigst muligt, så du ikke skal vente for længe med at få åbnet din profil igen.

Hacket

Der er desværre også en risiko for, at din profil bliver hacket og overtaget af andre. Dermed er din profil fortsat aktiv, det er bare ikke dig, men en anden som tilgår din profil. Her er det selvfølgelig også klart, at du gerne vil kontakte Facebook i Danmark, hvorfor der også er en kontaktformular specifikt til dette. Du bør tage kontakt til Facebook med det samme, hvis du har mistanke om, at du er blevet hacket.

Afdød bruger

Det behøver ikke være på vegne af ens egen profil, at man ønsker kontakt til Facebook. Det kan nemlig også være i forbindelse med en afdød persons Facebook-profil. Er det et nært familiemedlem, som er afgået ved døden, kan det være hårdt, at Facebook minder dig om hendes/hans fødselsdag.

Der er også en kontaktformular specifikt til dette. Facebook bringer både muligheden for at få Facebook-profilen slettet helt eller at få lavet den til en mindeprofil, hvis man ønsker det. Så selvom Facebook hverken kan kontaktes på mail eller telefonnummer, så har du altså muligheden for at kontakte dem gennem kontaktformularer og få hjælp til det, du ønsker.