2. oktober 2019

Hvad er Facebook i dag?

Hvad er Facebook?

Ønsker du mere grundlæggende viden til at besvare spørgsmålet: “Hvad er Facebook?”, så læs med herunder. Vi vil forsøge at give dig et indblik i, hvor og hvornår Facebook er startet, med hvilket formål – og hvad Facebook er i dag.

Hvad er Facebook i Danmark

Kort og konkret er Facebook det største sociale medie med over 2,2 milliarder brugere verden over. Det er en digital platform, hvor man kan vedligeholde samt udvide sit sociale netværk.

Mange danskere kan nikke genkendende til, at de tjekker det sociale medie Facebook dagligt. For mange er det endda en del af morgenrutinen – enten mens man stadig ligger i sengen, eller mens man nyder morgenkaffen.

For mange er Facebook en måde at holde sig opdateret på, både omkring venner og familie, men også omkring nyheder, da mange nyhedsmedier publicerer deres artikler på deres respektive Facebook-sider.

Hvor lang tid har Facebook eksisteret

Facebook blev oprettet af Mark Zuckerberg tilbage i 2004.

Facebook blev oprindeligt lavet kun med henblik på college- og universitetsstuderende. Derfor var det kun muligt at oprette en profil på det digitale medie, hvis man havde en gyldig studie-e-mail. Derfor var der med sikkerhed et andet svar på “Hvad er Facebook” dengang end der er nu.

Facebook blev et kæmpe hit, hvorfor det blev udvidet, så alle – studerende eller ej – havde mulighed for at oprette en profil på mediet.
De første danske brugere oprettede deres Facebook-profiler omkring 2006/2007.

Facebook i konstant udvikling

Der arbejdes konstant på at holde det sociale medie Facebook opdateret, så det ikke udkonkurreres af andre sociale medier. Det gælder alt fra mindre opdateringer til større tiltag, visuelt såvel som teknisk. Dermed er svaret på: “Hvad er Facebook” i udvikling for at tilfredsstille brugerne

En af de opdateringer, som Facebook har bragt, er ‘synes godt om’-knappen, som faktisk ikke var at finde på det sociale medie før 2009. Dermed kan man vise, at man godt kan lide et bestemt billede, en status, en artikel, med mere.

Sidenhen har Facebook videreudviklet den funktion, så man nu kan ‘reagere’ på et opslag med forskellige reaktioner, herunder ‘synes godt om’, ‘elsker’, ‘haha’, ‘wow’, ‘ked’ og ‘vred’. Dermed kan man nu tilkendegive, hvad man mener om et bestemt opslag fremfor blot at kunne ‘synes godt om’.

Hvad er Facebook for erhvervsdrivende

Facebook tager del i mange brugeres liv, da de fleste – som tidligere nævnt – bruger det sociale medie dagligt. Facebooks algoritme lærer derfor hurtigt brugerne at kende ud fra deres profil, deres adfærd på det sociale medie, hvad de ‘synes godt om’, med mere.

Facebook er derfor et oplagt sted at annoncere, da man kan målrette sin kampagne til præcis den målgruppe, man ønsker. Har man en virksomhed, der sælger graviditetstøj, kan man målrette annoncen til kvinder mellem 25-34, som er i fast forhold – og som eventuelt for nyligt har ‘synes godt’ om en side vedrørende graviditet, eller lignende.

Det er blot et lille udsnit af, hvad et socialt medie kan i forhold til annoncering. Facebook er i konstant udvikling, ligeledes er mulighederne for annoncering.