19. november 2019

Hvad er sociale medier?

Sociale medier

Ønsker du et svar på spørgsmålet: “Hvad er sociale medier?”, så er du kommet til det rette sted. Vi vil i denne artikel give dig et overblik over de sociale medier, og hvad de kan.

Sociale medier – hvad er det?

Sociale medier benyttes til social interaktion online. Der findes et hav af platforme, såsom Facebook og Instagram, som går under den fælles betegnelse ‘Sociale medier’ – ofte forkortet til SoMe.

Man kan bruge de forskellige sociale medier til forskellige formål. På ethvert socialt medie har man en profil, hvorfra man kan dele indhold, såsom billeder og videoer, anmeldelser, artikler og meget mere. 

Følg med i dine venners hverdag

Mange brugere af sociale medier benytter de forskellige platforme til at dele indhold med familie og venner. Man har dog også muligheden for ‘at følge’ kendte på de sociale medier. Det vil sige, at man modtager deres opslag i sit feed. Man kan dermed følge med i alt, hvad de lægger op.

Forventning til at være kontaktbar

Mange brugere af sociale medier kan nikke genkendende til, at de tjekker de forskellige platforme for opdateringer dagligt. Der en konsensus i samfundet – primært blandt de unge – om at man er kontaktbar på de sociale medier.

Sociale medier er blevet mange danskeres primære måde at få kontakt til hinanden på og har derfor på mange måder overtaget og udvidet SMS samt telefonsamtalers funktion.

Hvad er sociale medier for unge?

Det er de unge, der bruger mest tid online på de sociale medier. Derfor tager det aktivt del i de unges hverdag, og herfra har det også betydning for de unges udvikling af identitet. Sociale medier kan påvirke de unges vaner, særligt ud fra de profiler, som de unge aktivt følger på de sociale medier.

Det betyder også, at de unge kan blive inspireret af deres idoler til at købe noget bestemt, for eksempel et særligt outfit, et mærke eller noget tredje.

Annoncer på sociale medier

Man kan annoncere på de sociale medier på forskellige måder. For eksempel kan man gøre det som virksomhed og reklamere for netop det produkt eller service, man udbyder. Men de sociale medier har også åbnet op for muligheden for at reklamere gennem ‘Influencers’.

Som nævnt i ovenstående afsnit, følger mange unge de kendte personer på de sociale medier. De følger personer, som de på den ene eller anden måde ser op til. Dermed ser virksomheder en fordel i at kontakte disse kendte personer, og lade dem reklamere for produkt eller service, som virksomheden udbyder. Der er dermed chance for, at de unge får lyst til at benytte samme produkt eller service som den kendte.

Vi håber, du har fundet svar på spørgsmålet: “Hvad er sociale medier og hvad kan de”.