21. april 2017

Problemet med det ofte stillede spørgsmål: ”Hvor mange danskere er på Instagram?”

Danskere på Instagram?

Det er et ofte stillet spørgsmål, når nogen brygger på en strategi på sociale medier.

Men der er noget galt med spørgsmålet.

Hvad kan du bruge svaret til?

Det er min umiddelbare tanke, når jeg ser efterspørgsler på tal om sociale medier.

Det er spørgsmål som de her:

  • Hvor mange danskere bruger Instagram?
  • Aldersgrupper der bruger Snapchat i Danmark?

Sandheden er nok, at den tilgang til f.eks. forudgående strategiarbejde kommer fra en anden tid.

Når man ved, hvor mange læsere en avis har – eller hvor mange TV-seere til et program – så køber vi ind på opmærksomhed, ved at afbryde og placere et budskab.

Markedsføring. I sin reneste og klassiske forstand.

Nu er vi på sociale medier.

Det er noget andet. I skrivende stund er der 1.8 mia. brugere på Facebook. Lad os for eksemplet skyld sige halvdelen kan det engelske sprog. Du har 900 mio. engelsktalende på Facebook.

Prøver du så at fortælle mig, at den oplysning kan bruges til noget som helst for dine beslutninger om at gå på Facebook med en engelsksproget strategi?

Du kan jo ikke få fat i de 900 mio.

Det garanterer jeg dig.

Det er ikke et TV-show med 900 mio. seere, som du afbryder, og kaster dit budskab ind foran. Det er derimod bedre beskrevet som et abonnementsbaseret økosystem, hvor det spørgsmål, du skal finde svar på, er; kan jeg tiltrække abonnenter til mit budskab?

Hvis det er spørgsmålet, så er oplysningen om, hvor mange kvinder mellem 35 og 45 år, der er danskere på instagram ikke den store hjælp – før du også har gjort dig klar, hvad du vil tiltrække deres abonnement med.

Lad os for endnu et eksempels skyld sige, at der er 200.000 aktive danske kvinder mellem 35 og 45 år på Instagram. Lyder det brugbart? Dem vil du gerne have fat i. Men kan du det?

Fortæl mig først en anden vigtige variabel i ligningen.

Hvad har du tænkt dig at komme med?

Lad os sige, at du allerede har tanker om, hvad du vil gøre entré med på Instagram. Hvilket type indhold du vil servere dit abonnementstilbud med. (Det har de fleste allerede tanker om, når de lander her i søgen efter danske tal).

Det er sandsynligvis ikke : “Danskere på instagram” du skal bruge

Så her kommer her den gode nyhed.

Det er her din strategi på sociale medier starter. Hvem laver noget tilsvarende, og hvor mange kan de fange ind af abonnenter?

Omsat til instagramsprog. Hvor mange følgere har de andre, og hvor aktive er de under historierne?

Det er i sandhed, hvad du leder efter.

Du leder efter potentialet, men spørger fejlagtigt, hvor mange der er i alt. I stedet skal du foretage en konkurrentanalyse, og dykke i tal fra tilsvarende aktører på det sociale medie, som du kan sammenligne dig selv med.

Efter den øvelse står du med brugbart vurderingsgrundlag for din strategi.

Øvelsen hedder konkurrentanalyse og er en del af min online workshop. Klik og læs mere om den her: Strategi på sociale medier.