29. juli 2020

Hvor mange gange skal jeg slå op?

Hvor mange opslag om dagen?

Hvor mange om ugen?

Den rette mængde af opslag fra en virksomhed har alle årene været til diskussion. Lige siden kommercialiseringen af Facebook i 2010, har administratorer vendt og drejet på den. De har både vendt og drejet spørgsmålet, og vendt og drejet sig i sengen om natten i tvivlens tanker.

”Jeg har hørt…”

”Jeg synes selv at…”

”Hvis jeg selv var følger, så…”

Her kommer en god nyhed. Det er blevet nemmere at forholde sig til spørgsmålet. Den nye diskurs er nemlig, at vi som SoMe-managere kan slå op så meget vi har lyst til..

Algoritmerne derude er nu så intelligente, at de kan spotte det gode og lade det leve højt. Spotte det middelmådige og lade det leve middel, spotte det dårlige og lade det falde.

Dvs spørgsmålet flytter sig fra frekvens til ressourcer.

Der er ikke længere samme tyngde i problemstillingen, at “dårlige” opslag hæmmer. Hvis den næste er god, så skal algoritmen nok se det og belønne det med rækkevidde. (det gælder stadig at man kan dræbe sin rækkevidde ved kontinuerligt at skuffe sine følgere, men lad os tage for givet, at vi drøfter spørgsmålet ud fra et gennemsnitligt ståsted for virksomheden)

Vi er på samme vis også væk fra spam-spørgsmålet. Hvis brugerne synes der kommer meget fra en afsender, så algoritmen i stand til at dosere. Ofte allerede før brugeren fik kvalmen over frekvensen. Taber vi en bruger på høj frekvens, må vi leve med det.

Således: Slå op så ofte du vil.

Under en implicit præmis, at du kan holde rimelig kvalitet. Men hold ikke igen, når du er i tvivl om kvaliteten.
Post alligevel.

Er du sikker på, at det er lav kvalitet.
Så lad vær.