8. november 2016

Køb dit eget realityshow – personal branding er det nye sort

Enhver kan købe sig sit eget reality show.

Det har faktisk stået i spåkuglen længe.

Vaynermedia lancerer VaynerTalents.

Se mere her: https://www.garyvaynerchuk.com/introducing-vaynertalent/

Startende ved $25000 om måneden kan du købe et kamerahold på nakken, som afleverer et afsnit om ugen. Såkaldt VLOG. Herunder sikkert også små bider klippet ud til smådryp på medierne – og tillæg er sikkert still-photos med citater på.

Hjem til Danmark. 🇩🇰

Er du ung youtuber i dag, så kan det blive dit job som voksen at lave VLOGs for fx en politiker…. (kender du en, så nævn det nu.)
Er din virksomhed båret af et personligt brand i dag, eller er der ambitioner om, at den bliver det – så kigger du med nu, og tager en rask beslutning. Venter du til alle gør sig i VLOGs så vil det ikke virke i nærheden af ligeså godt som for de, der går i markedet først.

Sidder du i en virksomhed, der IKKE vil løfte potentialerne i personlig branding af direktøren, ledelse eller nøglemedarbejdere… så har jeg bange anelser på dine vegne. Det bliver dyrt for dig, at promote opslag ind mellem andres VLOGs. Og den slags kan for store spillere let koste $25.000 pr måned (hvis vi tager hele mediebudgettet in mente).

Jeg spørger:

  • Hvor er VLOGen med mekanikeren fra værkstedet?
  • Hvor er VLOGen med politikeren her i DK?
  • Hvor er VLOGen med direktøren?

For et år siden kiggede jeg i spåkuglen. Så denne trende, og besluttede mig for at afprøve formatet. Du kan se resultatet her, og stille dig selv spørgsmålet, om det her dagbogsformat på den lange bane ville være god branding, positionering og potentalie til salg af kursusvirksomhed og af mit bogprojekt (som btw senere kuldsejlede pga. jura. Der kommer ingen bog).