E-handel & videomarkedsføring

På 2 uger lærer du hvordan du bygger, driver og markedsfører en webshop

Købmandskabet rykker online – men de mangler kompetencer

For flere og flere forretninger er e-handel vejen frem. og forretningerne efterlyser medarbejdere, der har dygtiggjort sig i e-handel. Udfordringen er bare, at der kun er få der er solide i deres praktiske erfaring. Endnu færre er decideret uddannet i, hvordan man lavpraktisk bygger, driver og markedsfører en webshop.

Forløbet E-handel & videomarkedsføring er designet til at løse netop denne problemstilling.

Du får en praksisnær og intens indførsel i e-købmandens mange daglige opgaver – skabt til arbejdsmarkedets efterspørgsel

På forløbet nøjes vi ikke med at kigge på e-handel. Vi dykker også ned i hvordan vi laver solid videomarkedsføring. Videomarkedsføring er vigtig for at følge med udviklingen. Det er estimeret at 80% af indhold på nettet i 2022 er videobaseret.

E-handel er fremtiden

Hele 84% af den danske befolkning handlede i 2018 på internettet. De købte i alt for 144 mia. kr. Det er 10% mere end i 2017.  Ca. 100 mia. kr. blev brugt på e-handel i Danmark.

Fremtiden er digital og danske virksomheder bliver nødt til at opruste deres interne kompetencer, for ikke tabe terræn til konkurrenter – på en platform der ikke er berørt af landegrænser.

Kilde: Dansk Erhverv

Konkret viden om e-handel

Konkurrencen er høj når det drejer sig om e-handel. Hvert år er der en ny rekord for antallet af salg foretaget online. Dagligt kommer der nye webshops til. Efterspørgslen efter medarbejdere med kompetencer og erfaring inden for e-handel er stødt stigende. Undervisningen i e-handel giver dig de kompetencer der skal til for at drive og udvikle en webshop.

  • Webshopsystem

    Hvad er mulighederne og hvilken platform er den rigtige.

  • Webshop applikationer

    Tillægsservices og add-ons der hjælper dig i mål.

  • Markedsføringskanaler

    Amazon, Youtube, Sociale medier, e-mail, affiliate, Influencers mv.

  • Data feed

    Annoncering på Google Shopping, prissammenligningsportaler mv.

  • Betalingssystemer

    Håndteringen af betalinger er nerven i e-handel.

  • Kundepsykologi

    Hvilke tekniske hjælpemidler kan bruges til at skabe mersalg.

Virksomhedsbesøg:

Det er vigtigt at du får det fulde billede af e-handel og hvad det vil sige at drive og optimere en webshop.

Derfor vil din underviser Bruno Poulsen byde indenfor hos webshoppen Mamamilla der i mere end 5 år har solgt børnetøj, og udstyr mv.

Din underviser er ikke blot teoretiker, men har emnet tæt inde på kroppen hver eneste dag – han har med sine 5 års erfaring begået alle fejlene, og han fortæller dig hvordan du skal undgå dem.

Videomarkedsføring i praksis

Danske virksomheder mangler folk der kan lave de mange små (måske daglige) videoer til markedsføringen. Folk der kan planlægge, skyde, klippe og fordele indholdet på de sociale medier. Undervisningen i videomarkedsføring inkluderer en eminent brobygger mellem hverdagen i en webshop og så opgaven med at synliggøre og markedsføre webshop og produkter.

  • Publicér video

    Hvordan publicerer du videor på relevante platforme som Youtube, Facebook, Instagram og LinkedIn.

  • Video content

    Sådan fanger du modtagerens opmærksomhed.

  • Programmer & apps

    Hvilke programmer skal du bruge til optagelse (både mobil og pc).

  • Redigering

    Sådan får du mobilvideo op på et professionelt niveau.

  • Manuskriptskabeloner

    Du lærer hvordan du kommer krystalklart ud med dit budskab.

  • "Action"

    Du får en let og guidet træning i at stå både foran og bagved kameraet.

Undervisningsprogram:

2 dage om E-handel
1 dag virksomhedsbesøg hos Mamamilla
1 dag om Copywriting
2 dage om videomarkedsføring

Der arbejdes med praktiske cases mellem alle fysiske undervisningsdage.

Underviserne, der skal lære dig alt om e-handel og videomarkedsføring.

Praktisk information

Adresse & Transport

Kurset afholdes i København.

København:
Bigum&Co, Mikado House, Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S.
Transport: Tæt på DR Byen metro st., samt buslinie 12 og 33.
Gratis parkering og betalingsparkering i nærområde.

Undervisning & Mødetid

Der er fysisk undervisning fordelt på hverdage i 2 uger.

Undervisning er fra kl 9.00 – senest 16.00.

Parkering

Er du i bil kan du finde gratis parkering her.

Pris for samlet forløb

6.000 kroner ekskl. moms.

Kurset skal købes i tillæg til 6-ugers kurset Digital Markedsføring.

Ønsker du at høre mere? Tilmeld dig her.

Denne tilmelding er ikke mere bindende, end at du altid kan springe fra igen (Det koster ikke en krone).

Spørgsmål?

Så kan du ringe på tlf. 71 99 71 71 eller sende os en e-mail på [email protected]

Kom forbi til en kop kaffe

Du er velkommen til at komme forbi til en uforpligtende snak om vores kurser.