25. november 2019

Få en overskuelig guide til markedsføringsloven

Markedsføringsloven

Lovgivningen er et regelsæt, som skal følges af alle. Lovgivningen er opdelt i forskellige områder, hvoraf forskellige love skal regulere bestemt adfærd inden for bestemte områder. I takt med den teknologiske udvikling, har man fundet det nødvendigt at opdatere loven for markedsføring i Danmark.

Ny markedsføringslov

Den nye lovgivning for markedsføring i Danmark trådte i kraft den 1. juli 2017. Grunden til at lovgivningen blev opdateret var jævnfør den teknologiske udvikling, som har medført mange nye muligheder for markedsføring, der ikke førhen har forelagt regler om. Derfor forventes det også, at lovgivningen jævnligt vil opdateres i forbindelse med de udvidede muligheder for markedsføring.

Lovgivningens primære formål er at beskytte forbrugerne, men lovgivningen har også til formål at hjælpe de erhvervsdrivende. Markedsføringsloven giver de erhvervsdrivende et regelsæt til at navigere rundt i de mange nye muligheder for digital markedsføring.

Lovgivningen tilfører gennemsigtighed i forhold til pligter og rettigheder inden for markedsføring. Dermed har både den erhvervsdrivende samt forbrugeren nemmere ved at overskue mulighederne for markedsføringen.

God markedsføringsskik

Markedsføringsloven dækker over mange elementer forbundet med mulighederne for markedsføring. Først og fremmest skal man som erhvervsdrivende udvise god markedsføringsskik. Det kan være en abstrakt betegnelse med flere mulige forståelser, men kort og godt betyder det, at ens markedsføring ikke må være vildledende eller bringe urigtige oplysninger.

De erhvervsdrivende skal agere fornuftigt i forbindelse med at fremme deres salg. De skal have respekt for almen sikkerhed, ansvar og de må ikke udvise diskrimination. Denne gode markedsføringsskik beskytter samfundet, heraf både forbrugeren samt den erhvervsdrivende.

Kontakt til forbrugeren

Markedsføringsloven beskytter forbrugeren mod uønsket at blive kontaktet af forskellige virksomheder.

Almindelige fysiske reklamer, dem som er ‘adresseløse’, må som udgangspunktet sendes til alle – selvfølgelig skal “Nej tak til reklamer”-ordningen overholdes.

Forbrugerne har mulighed for at tilmelde sig en liste kaldet ‘Robinsonlisten’, som er for dem, der ikke ønsker at få tilsendt markedsføringsmateriale af forskellige virksomheder.

Når det kommer til kontakt over mail samt telefonopkald, må en erhvervsdrivende ikke henvende sig til en forbruger – medmindre forbrugeren har indvilliget i det. Det gør en del forbrugere dog i forbindelse med at deltage i konkurrencer, hvor de så skal opgive enten telefonnummer eller mail. Denne nye lovgivning har dog fastsat regler om, at når man opgiver sin mail eller telefonnummer, skal det fremgå tydeligt, at man vil kunne blive kontaktet i forbindelse med markedsføring.

De sociale medier

De sociale medier har åbnet op for flere måder at lave markedsføring på. For eksempel er det blevet populært for virksomheder at samarbejde med bloggere, som så reklamerer for et givent produkt eller service.

Mange børn og unge følger disse bloggere, og når en blogger så reklamerer for et givent produkt eller service, vil særligt børn og unge være lette at præge. Derfor har den nye markedsføringslov tilføjet et element i forhold til skjult reklame, netop for ikke at udnytte særligt børn og unges mangel på kritiske sans.

Jævnfør markedsføringsloven skal det tydeligt fremgå, når der er tale om reklame. Det vil sige, at modtager en blogger et givent produkt, som han/hun i aftale med virksomheden skal reklamere for, så skal det tydeligt fremgå, at det er reklame.

Prismarkedsføring

Når det kommer til prismarkedsføring, så må man som erhvervsdrivende ikke tilbageholde væsentlige oplysninger. Dette er særligt relevant i forbindelse med rabatter og tillægsydelser.

En virksomhed må ifølge markedsføringsloven for eksempel ikke reklamere med et gratis produkt eller en bestemt rabat, hvis dette kun gør sig gældende i forbindelse med et køb på minimum 1000 kroner. Så skal det altså tydeligt fremgå, at denne rabat eller dette gratis produkt, kun kan indfries ved køb af bestemt prisstørrelse.

Når en virksomhed reklamerer med før/nu priser, så skal de kunne dokumentere, at før-prisen har været gældende i minimum seks uger forinden. Dermed kan en virksomhed ikke fordelagtigt hæve prisen for hurtigt at sænke den igen, og deraf reklamere med store prisnedsættelser, som har til formål at snyde forbrugeren.

Markedsføringsloven har altså til formål at beskytte forbrugeren samt dennes rettigheder. Dog gør dette nye regelsæt det også nemmere for erhvervsdrivende at finde rundt i de mange nye muligheder for markedsføring, hvor det er godt at have med sig, hvad der er rigtigt og forkert ved noget, man muligvis ikke kender til. Lovgivningen gør mulighederne for markedsføringen mere overskueligt for alle, både erhvervsdrivende samt forbrugerne.