14. januar 2019

Mikro-influencing: Den personlige stil inspirerer til køb

Bigum&Co bringer her et gæsteblogindlæg om mikro-influencing fra Morten Frederiksen, studerende ved Aarhus Universitet.

Sidste år i januar proklamerede Facebook, at mediegiganten ville gennemføre en stor ændring i algoritmen. Her skulle opdateringer fra venner og familie blive vist før virksomheders opslag. I august fulgte Mark Zuckerberg og kompagni op med atter en ændring, hvor tech-giganten skiftede fokus fra ”Time Spent” til ”Time Well Spent.”

Også Instagram indførte i juni en revolutionerende algoritmeændring, da det sociale medie begyndte at selektere i opslagene frem for at vise opslagene kronologisk, som de havde gjort indtil da.

Der er strid kamp om opmærksomheden, for ifølge Ari Kesisoglu, Vice President hos Facebook, scroller den gennemsnitlige bruger gennem hele 90 meter web-content hver dag.

Samtidig bliver vi ifølge Mindshares reklameanalyse fra 2018 gennemsnitligt eksponeret for mellem 4.000-5.000 reklamebudskaber om dagen, hvor hele 1/3 af danskerne mener, at de irriterer dem.

Den moderne mediebruger har simpelthen bygget et filter op overfor reklamer uanset om det er i fjernsynet, på sociale medier eller på internettet. Det er selvsagt en kæmpe udfordring for virksomheder.

Det er dén medieudvikling, der er sket over de seneste par år, som har skabt eksistensgrundlaget og markedet for mikro-influencing. Det er netop den udvikling, der dannede baggrunden for mit bachelorprojekt, hvor jeg i mit feltarbejde blandt andet interviewede og observerede to influencers med henholdsvis 1.200 følgere og 3.000 følgere.

Autentisk udtryk slører reklamebudskaberne

Her anvender virksomhederne i stedet indflydelsesrige personer, som i forvejen har en god relation til sit publikum. Og ikke mindst en stærk kontakt til sin følgerskare.

Relationerne bliver stærk gennem:

  • at dele troværdige opslag, der passer til mikro-influencerens stemme
  • at indgå i dialog med følgerne i kommentarfelterne
  • at influenceren spreder sit indhold ud på tværs af sociale platforme – og ikke deler udelukkende reklameindslag

Tilstedeværelsen er med til at positionere influenceren og skabe et autentisk udtryk. Alt sammen gør det sværere for modtagerne at skelne mellem promoverede og normale opslag, hvilket slører reklamebudskaberne.

Danske Brandheroes specialiserer sig netop ved at aktivere influencere med en mindre følgerskare. Det autentiske udtryk sikres ved, at man som annoncør giver influencerne frie rammer og viser dem tillid.

”Det er jo deres erhverv, og de ved lige præcis hvordan, de skal gøre det,” siger Kristine Møller Sørensen, der arbejder som marketing coordinator hos Brandheroes, der fortsætter:

“Det er også bedre, at man får 50 forskellige billeder under samme hashtag, der gør det troværdigt og får det til at fungere. Det er vigtigt, at de får lov til at være kreative. Det er jo sådan, at de har skabt den personlige relation til at begynde med.”

Konklusion: Endnu et redskab til at påvirke med

Efter mit bachelorprojekt står det klart, at mikro-influencing ikke handler om at sælge et produkt. Direkte.

Mikro-influencing handler om at skabe personlige relationer, der sælger idéen om at købe et produkt i højere grad end lysten til at købe det. Dén lyst bliver skabt på de højere niveauer, og derfor skal mikro-influencing ikke ses som en disciplin, der kan stå alene.

Vil du læse mere?

Hvis du gerne vil læse, hvordan jeg er nået frem til den konklusion og få alle mellemregningerne med, kan du downloade mit bachelorprojekt her.

Morten Frederiksen er studerende og arbejder til daglig som kommunikationsassistent i Danske Fragtmænd A/S og læser på Aarhus Universitet, hvor han er ved at færdiggøre sin bacheloruddannelse i informationsvidenskab med tilvalg i retorik.

Morten Frederiksen – Gæsteblogger og studerende ved Aarhus Universitet.