7. juli 2020

Nyheder om sociale medier – ep078

Sådan vil Instagram få dig til at se flere stories

Instagram tester flere forskellige nye layouts for at fremme stories. 

  • I en længere periode har Instagram testet to rækker med stories øverst i appen stedet for bare én, som det er hos de fleste brugere i dag. 
  • Nu tester Instagram også et “full-screen-story-layout”, som kommer frem, når du klikker på “Se alle stories”. 
  • Det er endnu blot en test blandt en mindre gruppe brugere, men det tyder på, at Instagram i fremtiden vil “nudge” brugerne til at forbruge endnu mere tid på stories. 
  • Det amerikanske medie Social Media Today mener endda, at det er sandsynligt, at Instagram på sigt vil skifte hovedfokus fra det traditionelle feed til et stories-feed, mens det feed, vi kender i dag, flyttes til en anden fane. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagram-is-testing-a-full-screen-stories-display-as-stories-usage-continu/580941/

TikTok igen i modvind: Derfor åbner tilsyn sag mod video-appen

TikTok har pådraget sig utrolig meget opmærksomhed på det seneste. Og det er ikke just positiv opmærksomhed, der er tale om. 

  • Datatilsynet har åbnet sag mod TikTok, fordi de vil undersøge om den populære video-app lever op til reglerne for databeskyttelse.  
  • En række danske eksperter har opfordret til at slette appen. Det gælder blandt andet Ken Friis Larsen, der er lektor ved Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Til B.T. siger han: “Jeg vil på ingen måde anbefale, at man har TikTok installeret. Og hvis man har den, så vil jeg anbefale, at man sletter den. Facebooks brug af Cambridge Analytica ligner vand ved siden af”. 
  • TikTok har i et mailsvar til kritikken hos BT svaret, at det er deres topprioritet, at beskytte brugernes privatliv og sikkerhed, og TikTok meddeler, at man gerne vil samarbejde i den undersøgelse, som datatilsynet har igangsat. 

LINK: https://www.dr.dk/nyheder/penge/tilsyn-vil-undersoge-tiktok

LINK: https://www.bt.dk/samfund/eksperter-rystede-over-tiktok-slet-den-omgaaende

Facebook ændrer algoritmen igen

Facebook arbejder hele tiden på at bekæmpe fake news – og i stedet fremme respekterede troværdige medier. 

  • Facebook har netop meddelt, at man vil ændre algoritmen til at prioritere dybdegående graver-journalistisk fra medier, hvor journalisten bag artiklen er tydeligt anført, så brugerne ikke er i tvivl om, hvem afsenderen er. 
  • Facebook arbejder lige nu på, hvordan man identificerer denne type nyheder, så de kan prioriteres højere af algoritmen fremover. 

LINK: https://wersm.com/facebook-changes-its-algorithm-to-prioritize-original-reporting/

LinkedIn lancerer billederammen, som chefer vil hade

Siden 2016 har LinkedIn givet brugerne mulighed for at anonymt signalere overfor rekrutteringskonsulenter, at de er klar til nye udfordringer. Med en ny billedramme gør LinkedIn det nu nemt at signalere til hele verden, at man er klar til et jobskifte. 

  • LinkedIn kalder billedramme #OpenToWork – og det er selvsamme tekst, der er anført på rammen, som man kan bruge på sit profilbillede. 

LINK: https://wersm.com/linkedin-introduces-opentowork-profile-photo-frame/