6. august 2020

Nyheder om sociale medier – ep082

Store profiler vender TikTok ryggen 

En række influensers med millioner af følgere forlader nu TikTok, fordi de tvivler på, om TikTok administrerer deres brugerdata forsvarligt. 

  • En af de store profiler, der har meldt ud, at han forlader TikTok er canadiske Josh Richards med over 20 millioner følgere. 
  • Han og en række andre store profiler har meddelt, at de rykker over på den rivaliserende app Thriller, der har base i USA. Måske skiftet ikke har været helt gratis – i hvert fald har Thriller hyret netop Josh Richards som chefstrateg. 
  • TikTok er generelt i modvind, men har – måske som modsvar – nu tilsidesat 200 millioner amerikanske dollars til “ambitiøse kreatører”. Det er dog foreløbigt kun amerikanske influensers, der kan få del i de mange penge. 

LINK: https://nyheder.tv2.dk/tech/2020-07-29-frygt-for-datadeling-far-tiktok-stjerner-til-at-forlade-app

LINK: https://wersm.com/tiktok-announces-200m-fund-to-support-creators/

Facebook-funktioner forenes 

Facebook giver nu mulighed for at udsende sit “Messenger Room” via Facebook Live. 

  • Når man har oprettet “rummet” kan man vælge, om man vil sende live på sin profil, en gruppe eller en side. 
  • Det er stadig kun de, der er en del af “rummet”, som indgår i liven, men andre kan altså se med. 
  • Facebook bruger sandsynligvis mere krudt på lives, da det er populært.  Antallet af live-udsendelser fra sider blev fordoblet i juni 2020 sammenlignet med samme måned sidste år.

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/facebook-will-now-enable-users-to-broadcast-their-messenger-rooms-via-faceb/582234/

Er det slut med “side-likes”?

Facebook tester lige nu et nyt design til Facebook-sider, hvor antallet af sidelikes er forsvundet. 

  • I testen er like-knappen og visningen af antal likes altså forsvundet, men det er stadig muligt at følge og se, hvor mange følgere en side har. 
  • Det nye design er ifølge TechCrunch mere minimalistisk og overskueligt.
  • Layoutet er blevet testet på et mindre antal sider, men skal den kommende tid testes bredere. 

LINK: https://techcrunch.com/2020/07/22/facebook-tests-a-new-page-design-with-a-cleaner-layout-and-no-more-like-button/

Undgå snageri i Messenger 

Facebook er i gang med at udrulle de længeventede sikkerhedsfeatures til Messenger.

  • Der er tale om en “face ID-funktion” og en “touch ID-funktion”, som brugerne kan aktivere, hvis de gerne vil have et ekstra lag af sikkerhed i deres Messenger-app.
  • Brugerne kan selv vælge om funktionen skal aktiveres med det samme, de forlader Messenger, efter et minut, efter 15 minutter eller efter en time. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/facebooks-rolling-out-touch-id-and-face-id-lock-options-for-messenger/581960/