24. august 2020

Nyheder om sociale medier – ep086

Lyt til episoden som podcast her:

Facebook vil med på TikTok-bølgen

Presset mod TikTok stiger – og det udnytter Facebook til fulde. Først udrullede TikTok-klonen Reels på Instagram globalt – og nu er en anden TikTok-klon at finde på Facebook i Indien, hvor TikTok er blevet forbudt. 

  • Funktionen kaldes “short video” og videoerne er at finde som korte klip i nyhedsfeedet. 
  • Videoerne har en længde på maksimalt 26 sekunder, og man kan tilføje tekst og musik. 
  • TikTok har nu været forbudt i Indien i knap to måneder – og var før forbuddet TikToks største marked udenfor Kina. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/facebook-tests-tiktok-like-short-form-video-feed-in-its-main-app-with-india/583592/

Nu kan du endelig lave linjeskift på Instagram – og to andre IG-nyheder

Instagram har udrullet en række nye funktioner: 

  • Hvis du ikke arbejder med Instagram til dagligt, vil du sikkert være ret ligeglad med denne nyhed, men de, der bruger instagram på daglig basis, vil sikkert tænke: “ENDELIG”. Nu kan du nemlig foretage linjeskift på Instagram – og dermed opdele i afsnit – uden at bruge alle mulige værktøjer uden for Instagram.
  • Instagram har udrullet QR-koder globalt. Når man scanner koden, ryger man direkte ind på den tilhørende Instagram-profil. Ifølge Instagram er det tiltænkt virksomheder, som nemt kan tilføje en QR-kode på marketingmateriale. 
  • Når du har scrollet hele dit feed igennem vil du i fremtiden få forslag til, hvilke andre posts, der kunne have din interesse. Det giver Instagram mulighed for at vise dig nye profiler – og flere reklamer. 

LINK: https://wersm.com/instagram-rolls-out-qr-codes-worldwide-for-real-this-time/

LINK: https://techcrunch.com/2020/08/19/instagram-finds-new-ad-space-at-the-end-of-your-feed-with-launch-of-suggested-posts-feature/

Endnu en tech-virksomhed flirter med TikTok

Der er ikke en “Alt om sociale medier” uden nyt om TikTok-balladen. Her kommer seneste nyt:

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/oracle-emerges-as-another-potential-buyer-for-tiktok/583731/

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/tiktok-launches-new-ad-campaign-to-highlight-community-benefit-and-positivi/583733/

Snapchat udvider mulighederne for at dele

Snapchat tester en ny funktion, der giver brugerne mulighed for at dele premium indhold – som shows og indhold fra Discover-partnere – uden for appen.

  • Det giver for eksempel mulighed for at embedde indholdet fra Snapchat. 
  • Det kan potentielt set give bredere eksponering og mulighed for at nå nye målgrupper. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/snapchat-looks-to-expand-off-platform-sharing-options-to-expand-audience-re/583738/