14. august 2019

Profiler med falske følgere kan sagtens være uskyldige

En journalist ringede til Bigum&Co i dag.

Der kører historier på den internationale scene om falske lgere af racerkørerne i Formel1. Den ene halvdel af krogen er selvfølgelig forargelsen over, at det sker – den anden halvdel af krogen er; “Gad vide, hvem der har købt (flest) falske følgere?”

falskefølgereformel1

Journalisten spurgte mig om, hvad der får folk til at købe falske følgere, og mit svar var hende ret uventet.

– Er du klar til at ændre vinklen i din historie?

– Øøøh ja?

Og her er, hvad jeg fortalte. Profiler med falske følgere har ikke nødvendigvis købt og betalt de falske følgere. Der er to andre måder, de kan være ankommet på – og således kan vi ikke dømme kontohaveren ‘beyond any doubt’.

En anden person kan købe dem.
For derefter selv at tippe pressen om det.

Der har flere gange været røg af den brand, hvor jeg ikke skal gøre mig til dommeren i sagerne. Jeg siger bare, at Bendt Bendtsen dengang i 2014 ikke lød som en der anede, at man overhovedet kunne købe falske følgere. Endvidere at de som kendte til muligheden for at købe falske følgere til Facebook på givne tidspunkt oftest udmærket samtidig vidste, at det var en nytteløs strategi for det politiske forretningsmål…. (krydset i stemmeboksen).

Læs: Bendt Bendtsen drukner i falske likes

Falske følgere kan således sagtens købes ind til en anden persons/virksomheds konto. Uden problemer. Når man køber skal man ikke redegøre for noget ejerskab. Man skal bare sende bagmanden et link til den konto, som man vil have det til at ske på… (har jeg hørt)

Tilbage til Formel1 og altså motorsportens absolutte champions league. De på-fire-hjul-kørende Ronaldoer og de i-hurtige-omgange-kørende Kylie Jennere og til sidst i løbet på-skammel-champagnesprøjtende Donald Trumpere. Med andre ord. Toppen af poppen.

De kan meget nemt have et vognlæs af falske følgere uden selv at have noget som helst med det at gøre. Og også sagtens have falske følgere uden at andre har købt dem ind til racerkørerens instagram-eller twitterkontoen. De kan simpelthen have dem, fordi de er, dem de er.

For at forstå det scenarie, skal vi se nærmere på tilblivelsen af de falske profiler.

Når en falsk profil bliver skabt. Typisk et sted i Asien med lav timeløn. Så sidder der nogen (som nogle gange ikke er en person men derimod et script), og opretter profilen. Antageligt mange gange om dagen grænsende til ufatteligt mange gange om dagen. Den falske profil kan nemt blive offer for Instagram, Facebook og Twitters forsvarsværker. Genkendelsessoftware, der kan spotte en falsk profil allerede i samme sekund, den prøver at blive oprettet.

via GIPHY

Som i en solid omgang kattens leg med musen sidder bagmanden af profilen og prøver så vidt muligt at se ægte ud. Forsvarsværkerne på de sociale medier er kameraovervågningen, der automatisk kan spotte usædvanlig adfærd – såsom en nyoprettet profil, der ikke gør andet end at følge én enkelt anden konto (den konto, som nogen betalte for skulle have en falsk følger).

Opgaven er for bagmanden at sætte den nyoprettede profil til at agere nogenlunde naturligt i et godt stykke tid, før den begynder på mistænkelig adfærd. Der skal naturlig adfærd til for at drive en såkaldt clickfarm, hvorfra man kan sælge tusindvis af falske følgere (eller klik på annoncer, eller views på youtube) – f.eks. til wannabe influencere, der ikke modstår fristelsen at købe noget doping til kanalen, f.eks. 10.000 falske følgere at starte på. Bare for lige at gøre sponsorende sultne efter omtale, og for at gøre de ægte mennesker nysgerrige efter også at følge kontoen.

Naturlig adfærd inkluderer meget nemt Ronaldo, Kylie Jenner og Donald Trump.. (og op til fere Formel1-kørere). Den nyoprettede falske profil går til sektionen for populære mennesker at følge, og gør man f.eks. det på Twitter – ja så foreslår den Donald Trump… og Obama, og Dalai Lama og  hvis du har fortalt Twitter, at du er fra Danmark så foreslår den måske Søren Pind. Det betyder altså, at en nyoprettet falsk profil mere som reglen end undtagelsen kører de første omgange af løbet ved at følge en masse populære konti, og her kan Formel1-kørerne nemt ligge lunt i svinget til at få et follow af en falsk konti (puns totally intended).

Således skal de frikendes for tvivl med mindre, der ligger en tilståelse. Det er ikke engang i tvivlens favør. Det er med overvejende sandsynlighed at den falske følger snarere kommer ad denne vej end ad den købte – fordi de er Formel1. Først længere nede i rækkerne. Nede, hvor der måske kæmpes med næb og kløer om sponsorernes gunst, der kan 10k, 50k eller 100k falske følgere nemt være en del af forretningsplanen. Med tyk streg under nemt

Det fortsatte liv for den falske følger er et liv som cyber-prostitueret. En falsk profil der har overlevet sin ankomst uden at blive taget af kameraovervågningen, og stadig ikke taget efter dens følgerskab begyndte at blive sat til salg. I denne fase er det bagmandens opgave at sælge profilen adskillige gange – uden den bliver spottet af forsvarsværkets algoritmer. Når den bliver spottet er den borte og væk, og kan ikke længere sælges.

Bagmandens forretningsmodel består således i, at den når at tjene sig selv hjem, inden den en dag bliver slettet i en af de store hovedrengøringer, der gennem årene har været på de store sociale medier.

Når der sker hovedrengøring kan man se det på Ronaldo, Jenner og Trumps følgerskarer. De daler simpelthen så brat overnight, at det ikke kan være anden forklaring end en masse-sletning af mistænkelige profiler.

I markedet for køb af falske profiler opereres der med terminologi, der refererer til kvaliteten af de falske profiler. Hvor gamle de er, og hvor meget naturlig adfærd de frem til nu har haft. Om de er solgt få gange eller på anden måde kan påstås at være “quality”. Det er f.eks. ikke ligegyldigt at købe følgere med asiatiske navne, hvis man sidder i et vestligt land, og lokalt skal charmere sponsorer, kunder – eller borgere der skal i stemmeboksen… (har jeg (og Bendt Bendtsen) hørt).

Vi har ikke noget kursus i at købe falske danske kvalitets-følgere, men du kan se nærmere på vores samlede uddannelses- og kursus-udbud her >>.