Selvstudie – Analytics

Tag det fra hestens egen mund

Googles produkter er bedst forklaret af…. Google selv.

Analyseværktøjet Google Analytics skal således mestres ved at holde øje med, hvad de selv udgiver om produktet. Til dit held, så har de lavet læringsvideoer.

Dem får du lik til her, men du skal have mine ord med på vejen.

Svagheden ved videoerne i et pædagogisk perspektiv er, at det er speakere, der læser op fra et manuskript. Og deres manuskripter er en kende tandløse. De er i mine øjne ikke så ambitiøse efter at lære dig, hvordan det bruges i praksis. Manuskripterne er snarere sikre løsninger, som ikke stritter for meget. Sandsynligvis oversat fra engelsksprogede udgaver af ikke-strittende retorik – uden pondus og wow-faktor.

Man kan ikke bebrejde speakere og skuespillere for at mangle underviser-passion. De er hyret på andre parametre, men det efterlader så den pædagoiske mission lidt ufuldendt…. Så derfor.

Absolut seværdigt materiale. Men ret meget som at læse brochuren og se en promotionvideo for din kommende bil.

Du kommer ikke rigtigt ud at køre i den ved at se de her videoer.

Googles læringsportal Succes Online >>


Brug youtubes fantastiske hær af tutorial-skabere

Hvad ovenstående læringsvideoer mangler i kant og jord under negelene, får du, hvis du går ud til de uafhængige på youtube. Altså ud til typer, der sidder et sted i verden og indspiller tutorials, fordi det er en del af deres egen personlige positionering som ekspert.

Den kilde er uendelig. Kunsten er at holde øje med, hvor gammel videoen er. Og så ikke spilde for meget tid på en video af for ringe kvalitet. Der er for mange gode videoer til, at du skal spilde tiden på en dårlig video.

Jeg har fundet den første, du kan kaste dig over.

“Hvad kan programmet Google Analytics?


Det skal lige installeres – før det kan bruges

Fyren i videoen herover, går ikke i dybden med, hvordan man installerer og sætter Google Analytics op. Derfor har jeg fundet den her til dig.

Som jeg ser det, er det pligtviden, at du som minimum har forsøgt at forstå, hvordan det installeres. Uden du nogensinde skal gøre det. Årsagen er, at du skal kunne føre en dialog med den person (en webtekniker), som sætter Google Analytics op, og den dialog bliver usmidig, hvis modparten har fornemmelse af, at dit faglige niveau er meget lavt. Sæt dig i teknikerens sted. Jo lavere dit faglige niveau er, desto flere spørgsmål vil han frygte at få fra dig.

… du kan risikere at blive en irriterende kunde/kollega.

Den dejlige kunde/kollega er den, som både anerkender og forstår, hvorfor webteknikeren er Gud. Trust me. Det er de. Man skal gøre, hvad de siger. Og man skal have dem med i sin aftenbøn hver dag, fordi de kan ting, som er udenfor de flestes fatteevne.


Du kan også få det store “Why?”

Her er et foredrag om, hvorfor det er essentielt at arbejde med data. Husk, at i den her sammenhæng handler Google Analytics om at få data fra websitet – som f.eks information om, hvor de besøgende ankom fra.

Her er et seværdigt foredrag af godt en time. Prøv at lade være med at spole – selvom det er fristende.

Sæt foredraget op på en stor skærm, og snyd dig selv til at tænke, at du er i lokalet.

I lokalet under et foredrag kan man ikke spole. I lufthullerne af talestrømmen fra scenen opstår tanker og perspektiveringer. Det er af den grund, du skal se det her foredrag. Hvis du spoler, så får du ikke meget ud af det.

Enjoy.

(P.S. … du må godt spole frem til han går i gang med at tale. Det ville være åndsvagt andet.)


Hjem til dit modersmål igen

Bevidst viste jeg dig engelsksprogede videoer først længere oppe. Du skal simpelthen være bekendt med Youtube som kilde til viden – som altså ofte er en international vidensbank.

Men vi har også flittige danskere…. Sårbarheden er dog opdateringer. Når f.eks. Google ændrer features eller design i sine programmer, kan der gå længe før nogen danskere, får lavet friske videoer – mens du internationalt kan regne med, at der allerede i dagene efter er friske engelsksprogede videoer.

Og således her en stribe danske videoer. De er fra juni 2017, så de skal ses i det lys, at der er sket ændringer siden.

Men en del af dine selvstudier består i at gøre dig bekendt med livet fuld af opdaterede programmer og uddaterede tutorials og undervisningsvideoer. Så hermed skal du se de her videoer – inkl deres små fejl og mangler. Vænne dig til at spotte dem, og korrigere uden om dem. Ikke gå i stå, men søge mod Youtube for at se video fra atter flere kilder.

Her goes.

Du skal se resten af serien hos NemProgrammering. Bemærk de små knapper lige under videoen. Det er her du klikker dig vej til næste video i serien.

Der 21 videoer i alt.

Gratis kursus i Google Analytics hos NemProgrammering >>


Det skal ikke kun handle om Google analytics

… når der er også er ting at analysere andre steder. Facebook har en statistiksektion, der hedder Facebook indblik. Den ligger på facebooksider (dvs når virksomheder bruger Facebook – ikke profiler)

Her er en nifty guide/oversigt til de ting man kan se i Insights, og hvilke tanker man kan skænke dem.

https://www.socialmediatoday.com/news/a-small-business-guide-to-facebook-insights-infographic/519352/


Tilbage til selvstudieoversigten >>