Selvstudie – sociale medier

Hvor hulen skal man starte?

Sociale medier er som tiden er gået blevet et stoooooort emne. Så hvor skal man starte på sin rejse. Eller? Hvis nu man allerede er lidt i gang, hvor og hvordan hopper man så på læringsbussen(?)

Her er et bud på et godt sted at starte. Vi smider de sociale medier ud af klasselokalet, og kigger på opgaven, som reelt set ligger inde bag ved. Opgaven bag opgaven, kan man sige.

Opgaven handler om relationer, så derfor skal du se noget om Relationship Marketing.

… særligt er det værd at bemærke skelnen mellem transactionnal marketing og relationship marketing. Den er interessant, fordi her bliver det indkapslet, at en stor del af markedsføring på sociale medier handler om at skabe relationer – og ikke om at skabe salget.

Salget kan komme senere, hvis du er god til at udføre relationship marketing – på dansk: relationsbaseret markedsføring.

(Der er også noget, der handler om at skabe salget, men det må lige blive parkeret i første omgang. Vi vender tilbage til det længere nede i materialet. Promise.)


Du skal nu se 2 videoer

Nu går vi videre fra den første byggeklods (relationsbaseret markedsføring), og taler om det lidt bredere perspektiv. Om kultur i marketing. Det er nemlig 100% tilladt at stille spørgsmålet;

Hvorfor er det med sociale medier overhovedet anderledes end så meget andet?

To videoer banker den på plads. En kort og en lang. Først Michael Grønnemose på dansk, og så skal du møde den internationalt anerkendte Gary Vaynerchuk i en af hans største øjeblikke som foredragsholder.

Først Michael. Ham møder du igen i et af de andre moduler. Det om content marketing. Du møder ham to gange, fordi hans pointe er fundamental for forståelsen af markedsføring på internet som helhed.

Snup 3 minutter i selskab med Michael, som opvarmning til Gary Vaynerchuk.

… og så skal du læne dig tilbage.

Men lov lige dig selv en vigtig ting. Du skal investere dit fokus nu.

Det kræver noget, at se 50 minutters video på internettet. Derfor skal du gøre, hvad der gøres skal. Send signalet til en større skærm. Den største i rummet. Smid samtidig din mindste skærm et andet sted hen end i din lomme – sæt popcorn over – og nyd showet.

Nyd det som om du sad i salen.

… i 2011(!) Det er noget tid siden, så du skal lige en tand tilbage, til dengang virksomhederne ikke rigtigt havde taget sociale medier med i deres strategier.

Investér de første 17 minutter, og du vil elske at se showet færdigt. På det tidspunkt har du lært Gary at kende, og måske vænnet dig til hans stil…. hans passion for emnet kan ikke undgå at smitte.

OBS: Videoen starter med grafik, men efter det første minut, så toner Gary frem, og du ser et rigtigt foredrag.


Culture shift. Han taler meget om culture shift, og det er investeringen værd, at forstå præcis hvorfor sociale medier (og teknologi som helhed) har ændret ved hele spillet.

Højdepunkter ved 12:08, hvor han taler om outdoor media. At folk kigger på deres telefoner, mens de kører bil. 13:50 får Direct Mail en tur. 14:20 er det TV-reklamer, som han minder os danskere om, at amerikanere kan spole forbi, hvis de har TiVo-systemet installeret (og de bruger det!)… møder på arbejde i marketing-afdelingen næste dag, og køber TV-kampagner.

Efter 15:00 handler det om at konsumere TV samtidig med at have flere skærme. 26:30 om ekstraordinær kundeservice.

Efter 51 minutter starter spørgsmål fra salen. Der er også værdi at hente. Der får du den bedste finale på et foredrag, jeg nogensinde har set, da fyren fra publikum spørger, om Gary har noget i mod at gøre lidt reklame for nogle krydderier.


Du skal møde forfatteren Scott ‘UnMarketing’ Stratten

Lad os blive for en stund ved fundamentet. Du skal se en klump mere om principper og mind-set.

Foredraget her er fra 2016, så vi er spolet frem i tiden i forhold til Garys 2011-tale ved konferencen Inc500.

Det foredrag kommer så smukt afsted, at jeg ikke behøver flere ord for at introducere det. Læn dig blot tilbage. Dediker fokus, og nyd 45 minutter med canadieren Scott Stratten.


Lad os så prøve at tjene nogle penge

Det blev jeg selv (Bigum) hyret til at tale om. Hvordan binder man ovenstående grundlæggende fundament sammen med fremdrift i forretningen?

Med ovenstående mener jeg videoerne herover, der alle handler mest om det fundamentale mind-set, og således også en del om at holde igen med at være på sociale medier for at sælge sine varer. Men hvad nu hvis man vil gerne vil sælge noget?

Det taler jeg om i det her foredrag.

Læn dig tilbage, som om du sad i biografsæderne, hvor det er filmet.


Hvordan sælger man en bil med Facebook-markedsføring?

I forlængelse af ovenstående foredrag skal du se den her lektion. Den er en brøkdel af en samlet dag på vores lange kursus, vi kalder den helhedsorienteret digital markedsføring. Du kan se i videoen, at andre discipliner end sociale medier er i spil, men du får på den måde fyldt viden på om, hvordan man kan tænke salget ud af de sociale medier. Ved cirka 6 minutter og 40 sekunder, nævner jeg, at virksomheden i casen “nu kan drage nytte af alt den tid de indtil da har lavet klassisk social medie-tilstedeværelse”. Med underholdende opslag, små konkurrencer og helt almindelig facebook-hygge.

Man kan sige, “nu blev det tid til at hæve udbyttet fra de mange timer, der er blevet brugt på at give følgerne en spændende Facebook at følge.”


Du skal kunne noget om indholdsstrategi

På med lyttebøfferne, og lyt til Astrid Haug i det her interview


Ditto skal du have basisforståelse for annoncer på Facebook

Det kan du høre om her, med den fantastiske David Lorentzen.


Tilbage til selvstudieoversigten >>