Copywriting

Copywriting. Gammeldags skrivemaskine

Dette er den vel nok hårdeste nød at knække for en tekstforfatter. Det er svært at skrive en tekst om at skrive tekster. Velvidende at læseren er ekstra kritisk skal tekstforfatteren ikke bare formidle stoffet, men også balancere alle skrivereglerne. Skrevne såvel som uskrevne. Men her kommer en positiv ting ved det. Det er ikke vigtigt hvilken positiv ting. Vi forestiller os det bare. For hvis en positiv følger efter en negativ, så giver det teksten en form for emotionel grundrytme. Og således er det første greb indenfor copywriting introduceret. Rytme. Afsnittet startede også på en kort helsætning, som er et andet greb, og så var der også en række greb, som blev fravalgt til den her intro.

Jeg har som forfatter af teksten også slugt en kamel. Jeg har parkeret en kæphest, og benyttet et ord, jeg ellers aldrig ville bruge. Hvilket, vender vi tilbage til – ligesom vi vender alle de nævnte greb, og går i dybden med dem.

Mit navn er Thomas Bigum, og først skal vi lige rundt om copywritings plads i værktøjskassen hos den der arbejder med Digital Markedsføring. Vi skal også have noget begrebsafklaring, og det er her vi starter.

Hvad er copywriting?

Personligt kan jeg godt lide at definere copywriting ud fra dets primære formål. Navnligt som; copywriting er tekst, der flytter læseren fra A til B. Tekster der får læseren til at klikke, købe, downloade, bestille, booke – samlet set får læseren til at skride til handling.

På et ydermandat vil jeg placere tekster, der skal flytte holdninger. En marketingtekst kan godt have til formål at flytte en holdning til et brand eller et produkt. Det er det såkaldte slogans gør, og vi ser det som punchlines på stilladsreklamer. Der er ikke nogen knap at klikke på oppe på stilladset, men der er ofte copywriting på den slags markedsføring.

Flytte holdninger er dog samtidig også et politisk håndværk. I politisk kommunikation ser jeg sjældent greb fra copywriting. Her bor i stedet f.eks. taleskrivning og klassisk retorik, hvor copywriting låner heftigt fra læren om retorik, og tager det ind i marketingland. Så på den ene side kan jeg godt lide at afgrænse mod politisk kommunikation, mens der samtidig er en anden side at afgrænse op mod. Den er straks lidt sværere.

Copywriting eller content marketing?

Hvis politisk kommunikation flankerer copywriting på den ene side, så kan man tale om at den journalistiske kommunikation ligger på modsat side. Jeg har set andre repræsentere den holdning at copywriting er content marketing og content marketing er copywriting, men her er jeg uenig, og tillad mig at uddybe.

Jeg tænker mere, at der er en overgang i spil, der ligger inde i den journalistiske skrivning. Lad os tage kommercielle nyhedsbreve som et kort eksempel. De indleder journalistisk med det man fra den verden kalder rubrikker og underrubrikker, men de er typisk designede a lá copywriting henimod slutningen af teksten. Det er de, fordi hele eksistensen af dem er at drive læsere af nyhedsbrevet mod næste trin af en proces, der i kommercielle sammenhæng er kunderejsen. Hvis nyhedsbrevet indleder med storytelling om nogle sko, så er det tekstforfatterens opgave at se sit snit til at lave en overgang, hvor læseren bliver taget videre fra historien, og hen mod et beslutningsgrundlag om at købe dem. Et sted i den overgang går vi fra den journalistiske skrivning, som man også kan kalde content marketing, og ind i landskabet for copywriting. Mens copywriting er overtalelsens kunst, så er content marketing kunsten at underholde, fastholde, vække interesse, informere og hjælpe.

Lad mig belyse fra modsat perspektiv. Man kan sige, at den journalistiske skrivning benævnt som content marketing ikke kan sælge, før en copywriter har sat nogle præg på teksten, allerhelst i de sidste sætninger, men også gerne lidt undervejs for at sikre fremdrift i overtalelsen.

På vores 2-dageskursus i copywriting har vi både metoder til at bygge rene salgstekster, men kommer også rundt om metoder til at sætte netop det nævnte præg på journalistiske tekster. Det betyder, at vores kursus kan give udbytte til både uerfarne tekstfolk OG af erfarne journalister. Det kan du læse om her: Kursus i copywriting.

Did you see, what I just did there?

Der var en overgang fra content marketing til copywriting. Den lå da jeg skiftede til at overbevise om at klikke videre til vores kursus. Hvis du læste videre uden at klikke, så kunne man fristes til at tænke, at jeg tabte. Jeg løste i hvert fald ikke opgaven med at overbevise dig som læser om, at du skal se nærmere på kurset. Til gengæld vandt jeg så en anden kamp, som vi skal tale om nu. Fremdrift i teksten – og opgaven med at få folk til at læse videre (fordi det næste (også) er hammerspændende).

Vi lukker lige definitionssnakken med min personlige favorit:

Copywriting er kunsten at skrive tekst, der flytter sine læsere fra A til B.

Nu til fremdrift, og også lidt om, hvorfor vi ikke bare kalder det for tekstforfatning. Der kommer også tommelfingerregler, og der er endda en øvelse også. Buffeten har nærmest ingen ende. Eller? Det har den, vi er bare kun nået til kurven med bake-off rundstykker. Forude ligger det kolde, det lune og det varme – og der er smoothies til sidst. Let’s move on.

Det store ’Why’?

Tekst er ikke bare tekst. Tekstens opgave er fremdriften i et budskab. Billeder og videoer kan også være det, men i digital markedsføring melder tekst sig alligevel typisk ind og støtter de to andre. F.eks. med tekst på en knap under en video – eller en følgetekst til et billede lagt på sociale medier.

Tekst står for fremdrift. Tekst er også asfalten, som modtageren bevæger sig henover for at komme videre. Videre hen til beslutningen. Gennem beslutningen, og ud på den anden side til det vi i markedsføring kalder konverteringen. Læseren blev til en kunde.

Vi kalder det måske faktisk copywriting i mangel på bedre. Ordet tekstforfatning er en hæderlig udfordrer, men det taber konkurrencen, fordi ting ofte bare lyder federe på engelsk.

Reklametekster kunne også være et bud. Men teksten på en virksomheds hjemmeside er vel næppe det, man betragter som en ren reklametekst. Omvendt passer det navn fint til opgaven med at lave annoncetekster til sociale medier. Det falder så igen, hvis vi kigger på nyhedsbreve. Et nyhedsbrev vil man sjældent kalde en reklametekst – til trods for at hele nyhedsbrevets opgave er at lede læseren mod en konvertering. 

Vi lander på copywriting. Så passer det også med alle de engelsksprogede bøger, der findes om emnet. Og du skal endelig søge ind i Amazon-junglen, hvis din gnist bliver tændt. Der er masser af saftige frugter på boghylderne f.eks. med gode tommelfingerregler som f.eks. den her.

Tommelfingerregel #1:

Start på en kort sætning

Øvelse:
Kig op. Betragt den tekst du har læst. Hvor mange af afsnittene starter på en kort sætning uden led- eller bisætninger?

Indrømmet. Jeg har med vilje truffet indledende tekstvalg, der bringer den her øvelse i mål. Jeg kunne da godt have skrevet længere sætninger, men nu ville jeg understrege en pointe med de korte sætninger.

Hvis du aldrig har hørt om den med at starte din copy på en kort sætning, så prøv at gribe den ved at udfordre dine egne tidligere tekster – eller begynd at arbejd med det fremover. Jeg har selv grebet reglen, og taget den med mig, båret af den klare fornemmelse af, at det med korte sætninger er en knasfin metode til at lave anslaget til det jeg egentlig vil sige. Jeg ser det som trommeslagerens fire taktslag inden de andre musikanter i orkesteret stemmer ind. En, to, tre, FIR’! Det var en mørk og stormfuld aften.

Grebet med at indlede på en helsætning findes også i skønlitteratur. 

Her er indledninger på fem skønlitterære værker. I bedste quizbog-til-bagsædet-af-kør-selv-ferie-til-Gardasøen kan du prøve at parre indledningerne med værkets titel.

  • Kald mig Ishmael.
  • Det er midt i august og regnvejr.
  • Stationsforstanderen skiftede frakke til toget.
  • Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong.
  • For en del år siden døde en ældre mand på Østerbro efter at have spist et maltbolsje.
  • Moby Dick, Herman Melville
  • Barndommens Gade, Tove Ditlevsen
  • Ved Vejen, Herman Bang
  • Min afrikanske farm, Karen Blixen
  • Det forsømte forår, Hans Scherfig

Pas så i øvrigt på. Når man som copywriter på den her måde får rakt en tommelfingerregel, så skal den ikke modtages som en regel, der er mejslet i sten endsige hugget i granit. Deraf navnet tommelfingerregel.

Meget lære om copywriting skal modtages, for derefter at blive vendt, drejet udfordret og splittet ad til det omvendte af reglen – fordi copy er kunst. Det falder under ”know the rules – then break them”, og lige nu er vi ved at etablere nogle regler. De SKAL ødelægges, og det må hjertens gerne være dig, der gør det.

Den korrekte løsning til opgaven med bogtitler og indledninger er i øvrigt lige til. De skal matches i den samme rækkefølge, som de står skrevet i. Den første er Moby Dick, den næste er Barndommens gade, og så fremdeles.

Rundt om det med rytmer i copywriting
– og stadig en snak om det store ’Why?

Rytmegrebet bruges for det meste i lange tekster. Der er sjældent plads i en kort annoncetekst til sociale medier, mens et nyhedsbrev nemmere kan rumme tekstmængder, hvor rytme finder vej. At svinge mellem positivt og negativt som illustreret oppe i indledningen er en betragtning af rytme. Ligesom det med at starte på en kort sætning.

Tove Ditlevsen indleder Barndommens gade med Det er midt i august og regnvejr. Meget passende for rytmen, så er der en længere sætning lige efter. Den folder så at sige scenen ud. Det lille stykke himmel, Ester har udsigt til, har en lys, ensartet grå tone, så man får lyst til med en finger at prikke hul indtil det grå. Efter den sætning får vi en kort igen. Ester gør det i tankerne.

Ved at pege på sætningernes længde illustrerer fænomenet rytme, som ellers kan være svært at pege på. Det skal nok allerhelst føles. Herfra og fremover kan være noget du eksperimenterer med. Måske endda også laver noget analyse af på dine tidligere tekster. Hvis du ad erfaringens vej får en skrivestil med en rytme, som læseren trives i, så har du gjort noget godt for din succesrate, og her er hvorfor.

Vi vil gerne fastholde vores læser. Faktisk er det vores job. 

Så hvis den første sætning er kort, og samtidig indeholder mindst et dramatisk ord, har du din læser, hvor du gerne vil have hende. Hun kan ikke lade være med at læse videre, og det er sådan set den gennemgående opgave for en copywriter, og samtidig en del af det store Why?

Hovedformålet med copywriting

Du skal have din læser til at læse videre.
Videre hen mod konverteringen.

Copywriter-guru Joe Sugarman beskriver opgaven så simpelt som så: Overskriftens formål er at få læseren til at læse underoverskriften. Underoverskriftens formål er at få læseren til at påbegynde første linje af brødteksten. Første linje af brødtekstens formål er… etc.

Som copywriter kan man med rette sige, at man er den person, der skaffer; klik, trafik, salg, bookinger, rækkevidde på sociale medier, osv. Den ære kan man så slås lidt med branding-folkene om, men sådan vil der altid være en smule hønen eller ægget at diskutere. Det vi skal investere i nu, er eksempler på, hvordan man kan skabe gode tekster som copywriter.

Det betyder, at det skal handle om dig. At det skal handle om, hvordan du kommer herfra med noget i værktøjskassen. Hvilket er noget af en kliché at skrive, altså det med værktøjskassen, så lad os bryde den straks med følgende tommelfingerregel.

Tommelfingerregel #2:

Fyld din kladde med klichéer.
Forsøg at bryde dem i din endelige tekst.

Længe leve klichéer
– men mest i kladdefasen

Jeg er ikke fortaler for at undgå klichéer. Hellere en slags: Know your clichés – then break them.

Hvis vi som copywriter ikke tør sætte en kliché på papiret nogensinde, så kan det give et uhensigtsmæssigt benspænd. Klichéen skal efter min overbevisning på papiret først inden den efterfølgende bliver brudt. Så har du bedre forudsætninger for at bryde den elegant og effektfuldt.

Vi stiler efter et effektfuldt klichébrud. Vi bryder ikke klichéer bare for i selvtilfredshed at følge et råd vi engang samlede op i et populært blogindlæg på nettet. Effekt. Ikke stil.

Effekten af et godt klichébrud må siges at være en sproglig løsning, der vakte (en lille) begejstring hos læseren. Et brud der tog teksten ud på et lille subtilt sving, der gjorde den samlede læseoplevelse en tand mere spændende, dragende og fastholdende. Eller… plantede et smil måske pga. billedsproget. 

Eksempel. Hvis jeg skal bryde klichéen ”værktøjskassen” i en tekst, der skal lære min læser nogle metoder. Så skal jeg finde en anden sammenligning, som holder sig til emnet, og dermed undgår at forvirre mere end gavne. Jeg må ikke bryde, bare for at bryde. Jeg skal bryde med rimelig sandsynlighed for at have bidraget til teksten. Til underholdningsværdien. Til læsevenlighed. Til pointen.

Mens det ville være et stort sving at bryde værktøjskasse-klichéen med at skrive, at vi skal have givet dig nogle redskaber i dit (skrive-)redskabsskur – så er det langt mere on point at flytte billedsproget til et penalhus. Fordi; skrivning sker med redskaber fra et penalhus og ikke et redskabsskur.

Så jeg vil hermed rette ordet værktøjskassen til penalhus. Det er min ambition med indlægget her at lægge nogle metoder og tommelfingerregler i dit penalhus.

Kun én ting mangler før vi går til metoder. En ting, jeg parkerede på din midlertidige hukommelse oppe i indledningen. Der stod nemlig, at jeg havde slugt en kamel, og benyttet et ord, jeg ellers aldrig ville have brugt, men jeg skrev ikke hvilket, så her kommer forløsningen på det spændingsmoment.

Skriv som du taler

Dette. Ordet Dette står i min indledning, og det er usædvanligt for en tekst fra min hånd. Jeg har i høj grad forladt ordene dette, disse og denne. I disse tider finder de stadig plads i tekstopgaver, men i tekster som de her, hvor det i højere grad er en kommunikation som den her. Altså, det her med letlæseligt talesprog, så bliver erstatningerne Det her, De her og Den her fundet frem.

Det er ikke i sig selv en tommelfingerregel at bede dig undgå ord, der giver en klang i teksten, som var det Poul Reichhardt, der inviterer på traktortur i en helt anden tid, hvor man også sagde De til hinanden. Det er sådan set bare reglen om at skrive sætningerne, som du ville sige dem i talesprog.

Med talesprog vil denne udfordring med klangen af disse ord gå hen og løsne op for dette tekstproblem. Ordstillinger vil også blive hjulpet af førnævnte grund, da der ikke skal tilføjes meget til teksten førend den høres som var den skrevet af en bankfuldmægtig, der af uvisse årsager finder det mere korrekt at skabe lange sætninger, der er markant langt fra den måde mennesket kommunikerer, når de konverserer. </pointe> </meta>

Det afsnit var mig, der lige forsøgte at tilføje noget læsebesvær til min tekst ved at bruge passiver, længere sætninger og ændre ordstillingerne væk fra talesproget. Det leder os i mål med den tredje tommelfingerregel.

Tommelfingerregel #3:

Skriv som du taler

Husk at modtage det som en tommelfingerregel. Den gælder ikke altid. Der kommer masser af tidspunkter, hvor du skal skrive, som man skriver. F.eks. som man skriver i den virksomhed, du arbejder for. Tone of voice ER en ting. Så selvom jeg drysser små skriveregler her, vil der altid være en Nordstjerne din tekst skal have kurs mod, som er den samlede tone of voice i virksomhedens kommunikation.

(lille) Simpel metode til annoncetekster

Match, pace and lead er en forholdsvis simpel metode, der er anvendelig i annoncer til sociale medier. Vi låner den fra NLP – neurolingvistisk programmering – en retning i psykologien, der arbejder terapeutisk gennem menneskets sprogforståelse. Det betyder, at det lige om lidt kommer til at lyde som hypnose. Uden det er det, men jeg tager dig derhen for at etablere en ramme til at forstå metoden.

Som copywriter hypnotiserer du med din tekst. Det kan man i hvert fald argumentere for ved at pege på, at du både sætter rammen, og du også leder tankerne hos læseren. Med rammen mener jeg det fiktive rum, der skabes mellem din tekst og læseren, hvor det er dig, der bestemmer afgrænsningerne – og til dels også præmissen for relationen mellem tekst og læser.

Læseren har også med et mandat. Copywriteren bestemmer ikke det hele, selvom vi godt gad, det var sådan. Du kan f.eks. ikke bestemme om læseren ankommer optimistisk eller skeptisk. Men din tekst kan etablere rummet, og dermed stable et slags fællesskab på benene.

Når din tekst gør det, så sker der matching

Når din tekst starter på Kender du det?, så løber du i metaforisk forstand op på siden af din læser, trasker med samme tempo, og møder læseren henover et (nogle gange) åbenlyst ja til dit åbningsspørgsmål.

Det greb kan udføres med spørgsmål, men det behøver ikke være et spørgsmål. Det kan også være et statement. Sikke et dejligt vejr, er en matching (forudsat vejret er dejligt). Hvis du siger det til folk på fortovet i dårligt vejr, så er det creepy, og det ender ikke noget sundt sted.

Metoden hedder match, pace and lead, så den næste manøvre er pace. Hvis vi bliver i scenen med to personer på et fortov, hvor du netop er løbet op på siden, og har matchet læseren, så er pacing den fase, hvor du (din tekst) overtager hastigheden i tankerækken. Det gøres i denne metode ved at tale videre om det emne, du matchede med i første instans. Din tekst sætter så at sige agendaen. Vi skal tale videre om det her emne.

Sikke det regnede her til morgen.
Det er godt nok irriterende med våde bukser det halve af formiddagen.

Med sætning (eller statement) nummer to har du sat hastigheden (pace), og også signaleret, at det er dig, der kender retningen på hvorhen, vores tanker skal nu. Dermed har du gjort klar til tredje trin; lead.

Man burde købe sig en paraply.

Ikke dårlig manøvre, hvis man er paraplysælger. Holdt op imod at starte lige på med ordene Vil du købe en paraply? Med de forudgående matchende og pacende elementer, har jeg med mit budskab nemmere ved at tage lead. Lad os omsætte det til annoncetekst.

Regnen var over os her til morgen.
Træt af våde bukser og sammenklasket hår?
Se vores udvalg af paraplyer her.

Match, pace og lead.

Eks. på god copywriting fra Stine Nyboe-Bek

Teksten er skabt og skrevet af copywriter Stine Nyboe-Bek (som samtidig er modellen på billedet) for skoproducenten Lola Ramona. Når man selv bærer produktet, så ved man et og andet, om det man skriver om. Match – pace – lead udført elegant, og med meget få ord.

Apropos ”få ord”

Næste af alverdens tommelfingerregler, der trænger sig på, er reglen om at fjerne overflødige ord inden udgivelse. Det er en øvelse, der hører til i den anden ende af processen. Når teksten er færdig, og den skal skarprettes. Den rangerer højt på listen over stor forskel for en lille indsats. Den kræver ikke så lang tid, men til gengæld en teskefuld disciplin.

Tommelfingerregel #4:

Fjern altid dine overflødige fyldeord  

Lad os kigge på indledningen til det her indlæg. Den lød sådan her.

Dette er den vel nok hårdeste nød at knække for en tekstforfatter. Det er svært at skrive en tekst om at skrive tekster. Velvidende at læseren er ekstra kritisk skal tekstforfatteren ikke bare formidle stoffet, men også balancere alle skrivereglerne. Skrevne såvel som uskrevne.

Ved en barbering og en smule omskrivning ender teksten med at stå mere klar. Det vil vi gerne opnå. Klarhed. Din læser vil elske dig for klarhed, og det er uanset om du skriver til nyhedsbreve, annoncer eller sender en mail til din chef.

Øvelse:

Streg alle overflødige ord og endelser ud i ovenstående indledning. Formålet er at sige det samme – bare så kort som muligt (fordi kort er godt).

Løsningsforslag 

Dette er den vel nok hårdeste nød at knække for en tekstforfatter. Det er svært at skrive en tekst om at skrive tekster. Velvidende at læseren er…

Den sidste del kan siges kort ved at blive omskrevet til:

Læseren er ekstra kritisk så tekstforfatteren skal balancere alle skrivereglerne. Skrevne såvel som uskrevne.

Samlet set således:

Det er svært at skrive en tekst om at skrive tekster. Læseren er ekstra kritisk så tekstforfatteren skal balancere alle skrivereglerne. Skrevne såvel som uskrevne.

Teksten er halveret, og fremstår med øget klarhed. Det er individuelt, om man synes den blev bedre. Jeg er her ikke for at diskutere synsninger. Vi arbejder jo bare lidt med tommelfingerreglerne (trækker på skuldrene). Til gengæld er det næste ikke baseret på en synsning, men derimod på adfærdspsykologien og retorikken.

Stærk metode til at starte fra blankt papir

Den følgende skrivemetode er stærk, når du som copywriter skal starte fra blankt papir. Lad os sige, at du endnu ikke kender det sted, som din tekst skal ende. Du ved ikke om du skriver til en hjemmeside, nyhedsbrev eller annoncer på SoMe. Men du ved, at du inden længe kan blive bedt om at aflevere det ene eller det andet – fordi det er dig, der er pennefører på opgaven.

Metoden tager udgangspunkt i retorikken, og handler om overbevisningens kunst. Dine læsere er kunder, der skal overbevises om at skride til handling, og det er dig, der skal skabe den overbevisning.

Desværre er kunder mennesker.
Altså homo sapiens med en kritisk sans. Det er nu engang nemmere at sælge en skål mad til en hund. Den skal ikke overtales, fordi der er meget lidt kritisk sans i spil.

Heldigvis er kunder mennesker.
Mennesker kan modtage og bearbejde argumenter, og således kan vi byde kundens kritiske sans op til dans. Det gør vi nu. 

Her er de fem typiske udslag i den kritiske sans, som standser en kunde fra at købe. Og det er endda SELVOM, at kunden har både brug for produktet, og penge nok til det. 

Selvom kunden kan bruge produktet, så køber hun ikke, fordi hendes kritiske sans når en eller flere af følgende konklusioner:

  1. Hun forstår ikke produktet
  2. Hun mærker ikke værdien af produktet
  3. Hun stoler ikke helt på afsenderen af tilbuddet
  4. Hun tænker, at hun falder udenfor målgruppen
  5. Hun har ikke råd eller tid

Her får vi en retning foræret. Det gør vi, fordi vores færdige tekst skal dække alle fem flanker. Så er det jo (bare) om at gå i krig med den første fase i skrivningen.

Sådan slår du som copywriter en solid kladde op på 5 salgspsykologiske grundprincipper

(1 af 5) Hun forstår ikke produktet
Her handler det om at skrive til logikken. Spar på følelsesladede ord. Du skal ikke skrive reklametekster nu. Du skal bare forklare det plain and simple. Det kan virke banalt, men det skal med, ligesom tid og sted i en fødselsdagsinvitation.

(2 af 5) Hun mærker ikke værdien af produktet
Nu skriver vi til følelserne. Hvem bliver man, hvor lækker bliver man – og hvor rart bliver det lige efter man har købt? I den her afdeling af din kladde bor der flest tillægsord.

(3 af 5) Hun stoler ikke på afsenderen af tilbuddet
Fortæl hvorfor afsenderen på det her tilbud er en fandens karl. Det er her du drysser med info om, hvor mange stjerner virksomheden har på skuldrene og hvor mange tilfredse kunder, der går rundt ude i verden.

(4 af 5) Hun tænker, at hun falder udenfor målgruppen
Velkommen til en verden af enhjørninger, der alle pludselig kan have en stemme i hovedet, der hvisker at de er sjældne og unikke. Den stemme lukker du ned for nu. Her indleder du på sætninger, der starter med ”Det her er for dig, der…”, så får du lukket enhjørningestemmerne.

(5 af 5) Hun har ikke råd eller tid
Skriv hvorfor det her en god handel. Vær ikke bange for at nævne din pris, og løb ind i opgaven med det formål, at forklare, hvorfor det (naturligvis) koster det, det koster.

Efter en rundtur på de fem temaer, så har du formentlig en ret solid kladde, der i den efterfølgende fase kan skrives sammen til den færdige tekst. Se på det som tråde. Fem forskellige tråde der skal væves til et færdigt tæppe – og der må ikke mangle tråde fra nogen af kategorierne.

Vil du se metoden i anvendelse, kan du læse Copywriter lærer datter (13 år) copywriting (link mangler)

I indlægget her fik du også:

Tommelfingerregel #1: Start på en kort sætning

Tommelfingerregel #2: Fyld din kladde med klichéer.
Forsøg at bryde dem i din endelige tekst.

Tommelfingerregel #3: Skriv som du taler

Tommelfingerregel #4: Fjern overflødige ord  

Er du interesseret i at blive bedre til at skrive, så har vi et kursus i copywriting. Kurset fungerer både for øvede og for begyndere. Det gør det, fordi der arbejdes med egen situation og case, som underviseren giver sparring på. Det betyder, at du uanset forudgående niveau flytter dig fagligt i det meget praksisnære og workshopbaserede kursus. Det kan du høre mere om i kursusbeskrivelsen i videoen nedenfor.

Ring på: +45 71 99 71 71