Bigum&Co / Videnscenter / Digital Markedsføring / Facebook Annoncering / Målgrupperne på Facebook – sådan bruger og opretter du dem

Målgrupperne på Facebook – sådan bruger og opretter du dem

Businessman drawing social network on virtual screen

Når du annoncerer på Facebook, har du en direkte mulighed for at understøtte din(e) kunders kunderejse(r) og (med dine Facebookannoncer) øge sandsynligheden for, at du både får flere brugere med på rejsen.

Den mulighed ligger i udgangspunktet i din målretning.

Facebook giver dig nemlig mulighed for at oprette forskellige målgrupper, baseret på forskellige former for data. Den data du baserer målgrupperne på, er nøglen til at vide, hvor i kunderejsen din målgruppe befinder sig.

Du ved med andre ord, hvor på kunderejsen brugerne i din målgruppe er stået af – og selve din annonce, vil (for at blive i metaforen) være det transportmiddel, der bringer brugeren til den næste station.

Når du opretter målgrupper på Facebook, kan du basere dem på data, som enten stammer fra Facebook, eller på data som du tilfører til Facebook (+ en kombination – den kommer vi til senere).

De 3 hovedkategorier, som målgrupperne befinder sig indenfor er:

  • Gemte målgrupper
  • Brugerdefinerede målgrupper
  • Kopimålgrupper

For at oprette målgrupper, kan du gå til siden www.facebook.com/adsmanager/audiences, eller finde frem til menupunktet Målgrupper via Facebooks annonceadministrator, hvorefter du kan oprette målgrupper baseret på de 3 tilgængelige kategorier:

Målgrupperne på Facebook

Brug og oprettelse af Gemte Målgrupper på Facebook

De gemte målgrupper på Facebook, er den mest “gængse” af alle de tre målgruppekategorier, da den er baseret på data, der allerede er lagret hos Facebook.

Derfor kan alle annoncører benytte sig af denne målgruppe, selvom der i virksomheden eller organisationen ikke er indsamlet egen data, som kan bruges til målrettet markedsføring.

Målgruppen er derfor oplagt at anvende, når det er første gang du annoncerer på Facebook – men derudover er den også oplagt at benytte, når du som annoncør ønsker at tiltrække nye potentielle kunder.

.. I og med at målgruppen nemlig er baseret på alle brugere på Facebook (som opfylder de segmenteringskrav du i øvrigt vælger), er der nemlig ikke noget krav om, at brugerne også i forvejen kender til din virksomhed.

… Men deres interesse og adfærd, kan give dig en indikation af, at brugerne kunne forventes også at være interesserede i dit produkt eller din ydelse.

I videoen her kan du se hvordan du bruger og opretter gemte målgrupper på Facebook:

Brug af gemte målgrupper segmentering af brugerdefinerede målgrupper

Du kan enten vælge at bruge en “ren” gemt målgruppe, det vil sige at målgruppen i udgangspunktet er baseret på alle brugere på Facebook, eller du kan vælge at hente en brugerdefineret målgruppe ind i oprettelsen af den gemte målgruppe.

På den måde får du mulighed for at segmentere målgruppe, baseret på data som du allerede har indsamlet gennem andre markedsføringsaktiviteter. Det vil sige at målgruppen nu er baseret på brugere, der allerede kender dig i forvejen – eller som i hvert fald har interageret med din virksomhed før, via den kilde, som din brugerdefinerede målgruppedata stammer fra.

Hvorfor giver det mening at segmentere en brugerdefineret målgruppe?

Jo, det kan det eksempelvis gøre, hvis det budskab du gerne vil annoncere for, kun er relevant for nogle af brugerne i din brugerdefinerede målgruppe.

Et eksempel kunne være et tilbud i forbindelse med Mors Dag, som du gerne vil markedsføre på Facebook overfor dine email subscribers.

Tilbuddet er måske relevant for alle i målgruppen, men måske kan der være fordele i at tilpasse budskabet i annoncen ud fra forskellige faktorer, som eksempelvis:

  • Om brugerne i målgruppen er mødre
  • Om brugerne i målgruppen er fædre
  • Om brugerne i målgruppen er gift eller i et forhold

Brug og oprettelse af Brugerdefinerede Målgrupper på Facebook

Det brugerdefinerede målgrupper på Facebook er baseret på data, som du har indsamlet og – i visse tilfælde – overfører til Facebook, fra andre (heriblandt egne) kanaler.

Det er især de brugerdefinerede målgrupper, der giver annoncører mulighed for at understøtte virksomhedens kunderejse med annoncering på Facebook . Det skyldes at målgruppen er baseret på data fra ét kontaktpunkt, og kan bruges som målretning i en kampagne, som potentielt skubber brugerne videre på (kunde)rejsen.

Som i eksemplet nedenfor, hvor en virksomhed har defineret en kunderejse, som indleder med at de benytter deres seneste reklamevideo på Facebook, for at skabe kendskab og opmærksomhed omkring deres aktiviteter og tilbud, overfor en bred målgruppe (det oplagte ville være en gemt målgruppe.

Ved at bruge videovisninger som målsætning i den første kampagne, kan virksomheden forvente at indsamle en masse data om brugere, der har udvist en begyndende interesse for, hvad virksomheden kan tilbyde. Den data (videovisningerne) kan efterfølgende bruges som målretning i en kampagne, hvor brugerne nu opfordres til at tilmelde sig virksomhedens nyhedsbrev, så brugerne kan få adgang til en række fordele.

Samtidig kan virksomheden have opsat en kampagne, som målretter sig alle brugere, der har tilmeldt sig nyhedsbrevet, måske fordi målgruppen skal introduceres for et unikt VIP-tilbud.

Målgrupper i kunderejsen

På den måde er det gennem brug af målgrupperne, at virksomheden nu har defineret en kunderejse, der, trin for trin, uddanner brugerne i behovet for produktet. Alle 3 kampagner ovenfor, kan således kører samtidig og hver især løbende samle op på den data, som den “forudgående” kampagne indsamler.

I videoen her kan du se flere eksempler på, hvordan du bruger og opretter brugerdefinerede målgrupper på Facebook:

Brug og oprettelse af Kopimålgrupper på Facebook

Ring på: +45 71 99 71 71