22. oktober 2020

093: YouTube vil også være webshop – og tre andre SoMe-nyheder

Lyt til episoden som podcast:

YouTube vil også være webshop: Her er første skridt

Høretelefoner, makeup eller gryder og pander. Genstande, som du ser på YouTube, kan snart være til salg på selve YouTube. Videoplatformen tester for eksempel “produkt-tags” i udvalgte videoer fra influensers. 

  • Ifølge det amerikanske medie Bloomberg begyndte YouTube for nylig at opfordre influensers til at bruge en funktion til at tagge produkter, der forekommer i videoen. 
  • Derudover tester YouTube en ny integration med Shopify til salg af varer via YouTube.
  • Formålet med tiltagene er ifølge mediet at gøre YouTubes videoer til et stort video-katalog, hvor man kan købe, det man ser, direkte på platformen. 

LINK: https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-10-09/google-tries-to-turn-youtube-into-a-major-shopping-destination

TikTok: “Det Hvide hus har misforstået vores data-praksis”

Forhandlingerne om et salg af TikToks amerikanske aktiviteter forsætter – og imens gør TikTok, hvad de kan for at forhindre et forbud.

  • Seneste nyt er, at TikToks sikkerhedschef har udmeldt, at det amerikanske handelsministerium må have misforstået en række punkter, der handler om opbevaring af data og praksis omkring dette.
  • Han forsikrer desuden, at TikToks software allerede er adskilt fra moderselskabets – og at data er opbevaret seperat. 
  • Endnu en høring omkring et eventuelt forbud af TikTok er sat til 4. november 2020. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/tiktok-refutes-claims-made-against-it-in-white-house-executive-order-as-it/587235/

Sådan vil Instagram forhindre skjult reklame

Instagram lover at gøre mere for at få influensers til at deklarere reklame-opslag. Hvis der ikke sker en ændring på området og mange fortsætter med ikke at deklarere reklame, kan det nemlig få konsekvenser for Instagram i sidste ende.

  • Instagram overvejer blandt andet at indføre en form for et “pop up-vindue”, hvor influensers skal be- eller afkræfte, om de har modtaget noget for at lave et givent opslag – inden de kan publicere opslaget. 
  • Derudover udvikler Instagram nye algoritmer, der kan opdage opslag, hvor der potentielt set indgår reklame. Ifølge Social Media Today kan det resultere i, at Instagram kontakter virksomhederne, som indgår i reklamen, og informerer dem om gældende regler.  

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagram-announces-new-crackdown-on-influencers-who-fail-to-disclose-comme/587229/

To nye Snapchat-funktioner

Man kan ikke anklage Snapchat for at sove i timen. To nye funktioner er annonceret: 

  • Snapchat samarbejder med Apple om at udvikle nye augmented reality-funktioner, der kan bruges med LiDAR-scanner-funktionen, som findes i den nye iPhone 12.
  • LiDAR-scanner-funktionen giver helt nye muligheder for augmented reality. 
  • Snapchat har også en anden nyhed. Man lancerer funktionen “sounds” flere steder i verden. Funktionen vil gøre Snapchat en smule mere som TikTok. Den giver nemlig mulighed for at tilføje musik-bidder til sine Snaps. 
  • Der har været en indledende test i Australien og New Zealand, men nu skulle funktionen udrulle globalt. Dog kun til iOS på nuværende tidspunkt. 

LINK:https://www.socialmediatoday.com/news/snapchat-announces-ar-support-for-apples-new-lidar-capability-for-iphone-1/587060/

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/snapchat-adds-sounds-option-to-include-song-clips-within-snaps/587128/