15. januar 2020

Sådan fungerer AdWords annoncer i dag

AdWords annoncer

AdWords annoncer er annoncering med Google som kanal. Det gælder annoncering i Googles søgemaskine, på Youtube, som også ejes af Google, foruden annoncering i Googles display-netværk.

Fra Google AdWords til Google Ads

Google AdWords blev lanceret tilbage i 2000, og det har derfor været en populær annonceringskanal i mange år. Google har derfor også haft mange års erfaringer til at tilpasse mediet, så det bedst muligt fungerer.

Googles seneste opdatering bød blandt andet på en navneændring. De fleste kender det som “Google AdWords” – eller blot “AdWords” samt “AdWords annoncer” i daglig tale – men siden sommeren 2018 har annoncemediet altså gået under navnet “Google Ads”. Begreberne dækker dog over det samme, det er blot den tidligere betegnelse samt den nuværende betegnelse.

Hvordan fungerer AdWords annoncer?

Den mest brugte måde at annoncere på med Google som kanal er i Google Search – Google søgemaskine. Det er muligt både at annoncere i teksteksempler, som forekommer, når man foretager en hvilken som helst søgning. Det er også muligt at få sit produkt til at figurere med produktbillede, når en søgning foretages – nemlig Google Shopping.

Denne form for annoncering er PPC-annoncer. Det betyder, at man betaler per klik på annoncen. Foretages en søgning, hvor der ikke trykkes på en annonce, betaler man altså ikke.

Prisen afhænger selvfølgelig af, hvor stor konkurrence der er. Er der mange konkurrerende virksomheder, som ønsker at rangere på samme søgeord, vil prisen derfor være højere end for et søgeord, som der ikke er stor konkurrence om.

Kampen om en annonceplads

Som ovenstående slår fast, betaler man AdWords annoncer – Google Ads – per klik. Men for at det overhovedet er muligt, skal man først have fingrene i en af de eftertragtede annoncepladser. Når der foretages en given søgning, er der maksimalt 4 annoncepladser, før de organiske resultater forekommer. Derfor er der selvfølgelig kamp om at få fingrene i en af de 4 annoncepladser.

Denne kamp om annoncepladser, foregår lidt ligesom på en auktion. Vel at mærke en meget hurtigt auktion, som afgøres for hver eneste søgning. Hvad man forbinder med ordet ‘auktion’, er nok produkter, som afgives til højeste bud. Det er dog ikke helt tilfældet med Google Ads.

Auktion for AdWords annoncer

En af faktorerne, som spiller ind i kampen om annoncepladserne, er selvfølgelig budprisen. Det forbindes også med den traditionelle auktion, hvor vinderen af auktionen er den, som afgiver det højeste bud.

Man afgiver på forhånd et bud, som er det højeste beløb, man er villig til at betale som klikpris. Herefter skiller denne digitale form for auktion sig ud fra den traditionelle. Denne budpris ganges nemlig med et parameter, som Google kalder ‘Quality Score’.

Parametret Quality Score undersøger og vurderer annoncen, landingssiden, brugerens oplevelser, CTR, med mere. På denne måde tager Google forbehold for brugeren, som Google ønsker den bedste oplevelse for.

Parametret Quality Score dækker altså over, hvor stor relevans annoncen har for søgehensigten. Dette er Googles måde at vide sig sikker på, at man ikke blot køber sig til irrelevante placeringer for at opnå synlighed.

Når budprisen og Quality Score er blevet ganget, har Google så ‘Ad Rank’, som er det parameter, der afgør, hvem der får annoncepladserne.
Ønsker man en af de eftertragtede pladser, bør man derfor optimere sin annonce og landingsside, så de har relevans for søgehensigten, foruden afgive et fornuftigt bud taget konkurrenterne i betragtning.