Alt dét med småt
Handelsbetingelser
Handelsbetingelser
Produkter og tjenester udbydes af Bigum&Co, Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S.
CVR: 35031642.
Tlf.: 71 99 71 71
Mail: info@bigum.co
I forbindelse med tilmeldinger til kurser og uddannelser hos Bigum&Co, er tilmeldinger som udgangspunkt personlige og bindende.
Tilmelding
Tilmelding kan ske på tlf. 71 99 71 71, via mail og via formularer på www.bigum.co.
Efter tilmelding accepterer du, at du efterfølgende kan blive kontaktet vedr. endelig bekræftelse. Den indtastede data opbevares og behandles af Bigum&Co.
Du kan tilmelde dig Bigum&Co’s erhvervskurser helt op til dagen inden første undervisningsdag, men vi anbefaler hurtig tilmelding, da kursuspladser besættes ud fra først-til-mølle princippet. Enkelte kurser kan have en særlig tilmeldingsfrist – i så fald fremgår det under afsnittet ‘praktisk information’ på kursets landingsside.
Alle tilmeldinger bekræftes på mail og 1 uge før kursusstart modtager du en velkomstmail med praktisk information vedr. kursusstart.
Betaling
Faktura udsendes som udgangspunkt 4 uger inden kursusstart med betalingsfrist inden første undervisningsdag. Ved for sen betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned samt et rykkergebyr. Priser er angivet uden moms.
Undervisningsmateriale er inkluderet i kursusprisen.
På vores 12 ugers kursus i Digital Markedsføring og på vores 2-dages kurser er forplejning ligeledes inklusiv i kursusprisen.
Bigum&Co forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for trykfejl.
Flytning
Såfremt du ønsker at flytte din kursusplads til en senere dato, er dette muligt kvit og frit, men du skal give besked senest 2 uger inden kursusstart, så vi har mulighed for at reservere pladsen til en anden.
Sygdom
Ved sygdom eller anden forhindring har du mulighed for at videregive din plads på kurset til en kollega gebyrfrit.
Videregives kursuspladsen til en anden, sendes en mail til info@bigum.co inden kursusstart.
Afmelding af kurset Digital markedsføring for erhverv samt vores korte kurser
Afmelding skal ske skriftligt.
Indtil 14 dage inden kursusstart er afmelding uden omkostninger.
Mindre end 14 dage inden kursusstart opkræves 50 pct. af kursusprisen.
Ved udeblivelse opkræves 100 pct. af kursusprisen.
Afmelding af online kurser samt e-learning
Ved online kurser er der tale om digitalt indhold, der leveres umiddelbart efter tilmelding. Det er derfor ikke muligt at afbestille online kurser, og der er således ingen fortrydelsesret.
Tilfredshedsgaranti
Det er vigtigt for os, at kurset lever op til dine forventninger. Dette står vi på mål for!
Derfor laver vi en fuld refusion af kursusgebyret, såfremt du ikke er tilfreds.
Rabat
Ved tilmelding af flere personer fra samme virksomhed er der mulighed for rabat.
Kontakt os på tlf. 71 99 71 71 for at høre om vores rabatmuligheder.
Rabatter kan som udgangspunkt ikke kombineres.
Handelsbetingelser relateret til aftaleforhold mellem Bigum&Co Learning ApS (“udbyder”, “kursusvirksomheden”) og køber (“kursist”, “den studerende”)
I tilfælde af, at udbyderen må aflyse et planlagt kursus og enten udskyde det til en senere dato eller helt aflyse det, er kursisten (den studerende) berettiget til fuld refundering af den allerede betalte kursusplads eller til frafald af udestående opkrævninger i relation hertil.
Aflysning
Med henblik på at sikre en tilstrækkelig kvalitet af vores kurser forbeholder vi os ret til at aflyse. Aflysning kan være nødvendigt, hvis deltagerantallet er for lavt og medfører, at den enkelte deltager ikke får et maksimalt udbytte af kurset. Aflysning kan også komme på tale ved situationer såsom COVID-19 eller lignende.
I så fald tilbyder vi naturligvis en plads på det førstkommende kursus med samme indhold. Såfremt en plads på et fremtidigt kursus ikke ønskes, udstedes kreditnota og et allerede betalt deltagergebyr returneres.
Eventuelle udgifter til transport, hotel mv. refunderes ikke af Bigum&Co.
Kurser for ledige i Digital Markedsføring & E-handel
Kurserne Digital Markedsføring og E-handel i København udbydes af Cphbusiness og afholdes af Bigum&Co.
Kurset Digital Markedsføring (ONLINE) udbydes af Cphbusiness og Dania og afholdes af Bigum&Co. Vi henviser til Cphbusiness og Danias handelsbetingelser.
Privatlivspolitik – Læs mere her