10. september 2019

Det gode nyhedsbrev

Nyhedsbrevet

Et nyhedsbrev består i dag primært af en mail, som virksomheden kan sende ud med nyheder, tilbud, med mere. Et nyhedsbrev er en billig og effektiv måde at markedsføre på, hvorfor mange virksomheder trofast holder fast i de vanlige nyhedsbreve.

Regler for nyhedsbreve

I Danmark må man ikke bare sende markedsføringsmateriale ud, såsom nyhedsbreve, uden der foreligger samtykke fra modtageren. Derfor skal man først og fremmest få personer fra målgruppen til at tilmelde sig nyhedsbrevet, for at have nogen at sende det til.

Det kan man gøre på flere måder, eventuelt med pop-up vinduer, når ens hjemmeside besøges. Så kan man skrive noget a la: “Vil du gerne holde dig opdateret om nyheder, tilbud og konkurrencer, så tilmeld dig vores nyhedsbrev”. Når de tilmelder sig nyhedsbrevet, vil der også være en boks at krydse af, hvor man som bruger giver samtykke til at modtage markedsføringsmateriale.

Det gode nyhedsbrev

Der er mange elementer, som skaber det gode nyhedsbrev – og der er mange elementer, som kan trække et ellers godt nyhedsbrev ned. For det første skal man have i tankerne, at mange nyhedsbreve bliver åbnet fra smartphones. Så det er vigtigt, at indholdet ikke er forbeholdt visning på computer.

Man skal også tænke på ikke at have for store tekstmasser i sin mail; det kan virke uoverskueligt og utiltrækkende for brugeren, som fravælger at læse mailen. Det er derimod en god idé med visuelle effekter, som farver, billeder, med mere, der kan give øjnene en pause fra teksten.

Personliggør nyhedsbrevet

Der er forskellige måder, hvorpå man kan personliggøre et nyhedsbrev. Man kan gøre det personligt for modtageren ved at starte mailen med deres navn, for eksempel: “Hej Maria…”.

Så vil modtageren føle, at nyhedsbrevet er rettet mod dem.

Man kan også gøre et nyhedsbrev personligt ved at sætte et navn på som afsender. Det kan allerede forekomme i afsenderlinjen, som modtager kan se forud for åbningen af mailen. Her kan det skabe en personlige relation, som gør at modtager har lyst til at åbne mailen. Ydermere kan man afslutte mailen med en venlig hilsen og så navnet – og herefter virksomhedens navn.

Navnet behøver ikke være det faktiske navn, som afsenderen af mailen egentlig har. Forskellige navne har forskellige konnotationer, hvorfor man kan lege med forskellige afsendernavne, mens man løbende holder øje med effekten af nyhedsbrevene. Ud fra dette kan man danne sig et billede af, hvilke navne som medfører den bedste effekt.