19. september 2019

Undgå klassisk fejl med søgeoptimering

Søgeoptimering

SEO, søgemaskineoptimering, søgeoptimering – Kært barn har mange navne. Begreberne dækker over det samme, nemlig ‘søgemaskineoptimering’, som de andre begreber er forkortelser af. Men hvordan fungerer søgemaskineoptimering egentligt? Læs med her!

SEO er Pull marketing

Søgeoptimering hører under det, man kalder for Pull marketing, hvor man ‘puller’ – altså ‘trækker’/’tiltrækker’ brugeren ind på ens hjemmeside. Modsætningen af Pull marketing er Push marketing, hvor man ‘pusher’ sine annoncer mod brugeren, det kan fx være annoncer på Facebook, som man nærmere ‘skubber’ mod brugeren/‘udsætter’ brugeren for.

Pull marketing kaldes også Inbound marketing, så de to begreber kan du koble sammen i dine tanker, hvis du også er stødt på det begreb. Når det kommer til denne form for markedsføring, så søger brugeren aktivt efter noget, som du kan hjælpe dem med at besvare. 

Det betyder dog også, at hvis brugeren ikke kender dig eller dine eventuelle produkter – eventuelt fordi du er helt ny på banen med et nyt koncept – så søger brugeren ikke på det, for man kan ikke søge på noget, som man ikke kender til.

Efterspørgslen har derfor også betydning for, om man bliver fundet, for er der ingen efterspørgsel, så er der ingen søgninger og så er der ingen, der finder dig – derfor ingen kliks og ingen trafik. Er der derimod efterspørgsel medfører det søgninger, som kan medføre, at du bliver fundet.

Brugerne bestemmer, hvad dit produkt hedder

Hvis vi fortæller dig, at brugerne bestemmer, hvad dit produkt hedder, så er du måske ved første tanke uenige med os, for det er jo dig, der navngiver dit produkt – og så er det vel også dig, der bestemmer, hvad dit produkt hedder – eller?

Det kan godt være, at du har kaldt dit produkt noget bestemt, men eftersom det er brugerne, der aktivt skal søge efter produktet, så bestemmer de, hvad produktet hedder. Brugerne bestemmer nemlig selv, hvad de søger på. Det bør man tage højde for, når man arbejder med søgeoptimering.

Eksempler fra den virkelige verden

Der er set flere eksempler på, at erhvervsdrivende holder lidt for stramt fast i dét, de gerne vil kalde deres produkter – og ikke det brugerne kalder deres produkter. Det er en klassisk fejl. For at tage et eksempel, så har en elektronikforretning den viden, der gør, at de kalder deres produkter og kategori for ‘lyskilder’. Det er så det begreb, de arbejder med søgeoptimering ud fra. Men hvor mange brugere søger aktivt på ‘lyskilder’? 

Brugerne tyr i stedet for til ord som ‘lamper’, hvorfor resultaterne for de føromtalte lyskilder ikke dukker op, selvom det er det samme produkt, som både brugeren og den erhvervsdrivende har i tankerne.

Det er en klassisk fejl og et godt eksempel på, at man som erhvervsdrivende skal have brugeren i fokus. Man bør arbejde med søgeoptimering ud fra brugerens måde at italesætte produkter på. Det vil resultere i, at man fremadrettet vil dukke op ved brugernes søgninger. 

Det samme gør sig gældende ved dette eksempel med nogle VVS’ere, som kalder bestemte af deres produkter for ‘armatur’. Det hedder det også i fagsprog, ligesom i ovenstående eksempel med ‘lyskilder’. Men alle brugere, der ikke taler i dette fagsprog, vil som oftest blot kalde ‘armatur’ for ‘vandhane’, hvilket så er den betegnelse, som de søger. Derfor kan man altså misse potentielle kunder ved at tale i fagsprog og ikke følge brugernes sprogbrug.

Styr, hvad brugerne taler om

Man kan dog godt have en indflydelse på, hvordan brugerne skal omtale ens produkt. Det kan eksempelvis gøre sig gældende, hvis man har et helt nyt koncept, som brugerne endnu ikke har skabt et ordforråd til at tale om endnu.

Dermed kan man udarbejde søgeoptimering, så man rangerer højt på det søgeord, som man ønsker, brugeren skal italesætte ens produkt med. Herefter skal man så have fokus på at brande dette nye produkt og dets navn.

Det kan man gøre ved hjælp af influencers, som gennem de sociale medier kan markedsføre dit nye produkt med lige netop dét begreb, du ønsker, at brugerne benytter til deres søgninger. Herefter vil der være stor sandsynlighed for, at brugerne benytter samme ord som disse influencers – og dig – til at søge efter produkterne.

Fremtidens søgninger

Man kan ikke altid spå, hvad fremtiden bringer. Men vi tror på, at tale-søgninger vil blive større og brugt af flere brugere. En lille del er allerede begyndt at foretage søgninger ved at tale til deres assistent, herunder fx Siri, Google Home, med mere.

Når søgninger foretages på denne måde, er det ikke længere skriftsprog, som man søger med, men talesprog. Derfor er det vigtigt for de erhvervsdrivende, at man med tiden arbejder med søgeoptimering, så man også rangerer højt på talesprogs-søgninger og ikke kun skriftsprogs-søgninger.

Selvom tale-søgninger ikke er stort den dag i dag, så kan det sagtens tænkes, at det bliver større indenfor de næste 5 år. Det er i udvikling, hvorfor man godt kan begynde at lege med talesprog, når man udarbejder content. 

På denne måde er man med sine søgeoptimering på forkant med tale-søgninger, og man har derfor brugervenligheden i højsæde, da man allerede har taget forbehold for brugerens nye måde at søge på.