Eksamen på et Akademifag
Sådan foregår din eksamen

I samarbejde med:
Vælg dit akademifag
Hvilken case?
Vælg din case (virksomhed) til eksamen
Når du skal vælge virksomhed, er der frit valg på alle hylder. Det kan for eksempel være en virksomhed, som du synes, kunne være spændende at arbejde for.
Hvis du har din egen virksomhed eller kender én, som du gerne vil hjælpe på vej, så kan du også vælge den. Det er helt op til dig. Virksomheden danner grundlag for både din skriftlige aflevering og mundtlige prøve. Du behøver hverken kontakt, data eller adgang til platforme; virksomheden kan vurderes udefra.
Vi anbefaler, at du vælger virksomhed tidligt i forløbet.
Det gør det muligt for dig at have casen i tankerne gennem undervisningen og løbende sætte fagene i relation til den.
Se din eksamen som et møde med chefen
Din eksamen er todelt.
Del 1: den skriftlige aflevering
Disposition & praktisk produkt
Du afleverer en samlet skriftlig opgave bestående af maks. 1 normalsides disposition og maks. 4 normalsiders praktisk produkt.
Bilag kan fx være screenshots, videoer og lignende. Vi anbefaler screenshots som backup, hvis teknikken skulle drille.
Del 2: den mundtlige præsentation
30 minutters eksamination
7,5 minutters præsentation af dit praktiske produkt, 15 minutters faglig dialog om produktet og hele pensum i relation til din case, samt 7,5 minutters votering og feedback.
Du får én samlet karakter på 7-trins-skalaen. Disposition, produkt og mundtlig præstation bedømmes samlet ud fra fagets læringsmål. 02 er bestået.
Del 1: Den skriftlige aflevering.
Maks. 1 normalside.
Dispositionens struktur
Dispositionen giver et kort overblik over din virksomhed, dit formål og de fagområder fra pensum, dit praktiske produkt berører. Den er rammen om det, du præsenterer mundtligt.
- 1Virksomhed og emneDen virksomhed du har valgt, den udfordring du løser, og det fagområde du tager udgangspunkt i.
- 2FormåletDen konkrete og gerne målbare værdi, virksomheden kan forvente af din løsning.
- 3StikordEn kort liste over de fagområder fra pensum, som dit praktiske produkt berører.
Maks. 4 normalsider.
Det praktiske produkt
Det praktiske produkt viser, hvordan du omsætter fagets metoder til én konkret løsning, der skaber værdi for virksomheden. Løsningen må gerne bestå af flere dele og berøre flere emner fra pensum.
- 1ProblemEksempel: Kundeservice og nye kolleger bruger mange timer på at finde de samme svar.Virksomheden bliver ikke fundet i Google, og de besøgende bliver sjældent til købere.
- 2LøsningEksempel: Du har bygget en Custom GPT på virksomhedens egen FAQ og dokumentation.Du har lavet en søgeordsanalyse og bygget en landingsside på den, der er optimeret ift. både SEO og konverteringsoptimering.
- 3ResultatEksempel: Svartiden på de gentagne spørgsmål falder, og svarene bliver mere ensartede.Flere organiske indgange på de prioriterede søgeord og en højere konverteringsrate.
Tjeklisten til din skriftlige aflevering
Del 2: Den mundtlige prøve.
Præsentationen
Præsentation af dit praktiske produkt
Faglig dialog
Eksamination og faglig dialog
Votering & feedback
Votering og feedback
Tjeklisten til din mundtlige prøve
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Mangler du stadig svar, kan du tilmelde dig eksamensvejledning og stille dine spørgsmål direkte til os.
Du bliver vurderet på fagets læringsmål og på, om du kan anvende det faglige indhold i en virkelig virksomhed. Produktet, dispositionen og den mundtlige præstation bedømmes som en helhed.
Ja, og det er ofte en styrke. Et produkt i digital markedsføring kan for eksempel bestå af en søgeordsanalyse og en optimeret landingsside bygget på analysen. Et AI-produkt kan være en Custom GPT, et internt værktøj bygget med vibe coding eller en agent i et opsat workflow — med instruks, vidensgrundlag og dokumenteret test. Det afgørende er, at delene hænger sammen som én løsning på ét problem.
Stikord er en kort liste over de fagområder fra pensum, dit praktiske produkt berører — for eksempel søgeordsanalyse, teknisk SEO og konverteringsoptimering. Det er ikke en analyse eller en gennemgang, blot en oversigt, så bedømmerne kan se, hvilke dele af faget du arbejder med.
Tænk mødet som en faglig præsentation for en chef — ikke som et traditionelt forsvar. Det ændrer ikke, at dit indsendte produkt og dispositionen indgår i eksaminationen og bedømmelsen. Bedømmerne kan spørge ind til begge dele og til fagets læringsmål.
Du får én samlet karakter på 7-trins-skalaen. Produktet, dispositionen og den mundtlige præstation bedømmes som en helhed i forhold til fagets læringsmål. Karakteren 02 er bestået.
Nej, tidligere opgaver stilles ikke til rådighed. Produktet skal passe til din virksomhed og dit valgte område. Brug formatet og tjeklisterne på denne side som ramme.
Bigum&Co’s vejledning bruger tekst, screenshots, video, lyd og links som eksempler. Filformat, links, bilag og eventuelt ekstra materiale skal altid følge kravene i dit konkrete WISEflow.
Aflever i WISEflow efter instruktionen i dit konkrete flow. Filformat, links, bilag og eventuelt ekstra materiale skal følge flowets krav. Aflever i god tid inden den oplyste frist.
Meld sygdom straks til Erhvervsakademi Danias studieadministration og Bigum&Co. Lægelig dokumentation skal indsendes senest tre hverdage efter eksamen. Ved godkendt sygdom bruges forsøget ikke, og du tilbydes sygeeksamen. Udeblivelse uden godkendt fravær tæller som et forsøg. Du har som udgangspunkt tre forsøg; dispensation kan gives ved usædvanlige forhold.
På Bigum&Co’s nuværende hold følger eksamensformen som udgangspunkt undervisningsformen: onlinehold eksamineres online, og fysiske hold fysisk. Din eksamensinvitation er afgørende for form, adresse, platform og tidspunkt.
Du må kun bruge de hjælpemidler, der fremgår af din eksamensinstruks. Internetadgang er ikke tilladt, medmindre den udtrykkeligt er godkendt. Kontrollér reglerne for noter, slides, programmer og skærmdeling inden eksamen.