Spring til indholdet (Tryk Enter)

Eksamen på dit akademifag

Anvendelse af kunstig intelligens (AI)

Vis, hvad du har lavet med AI, og hvad du har lært. Her får du overblik over dit projekt på maks. 8 normalsider og den mundtlige prøve på 30 minutter.
Notesbog og kuglepen på bordet i undervisningslokalet

Hvilken case?

Vælg din case (virksomhed) til eksamen

Når du skal vælge virksomhed, er der frit valg på alle hylder. Det kan for eksempel være en virksomhed, som du synes, kunne være spændende at arbejde for.

Hvis du har din egen virksomhed eller kender én, som du gerne vil hjælpe på vej, så kan du også vælge den. Det er helt op til dig. Virksomheden danner grundlag for både din skriftlige aflevering og mundtlige prøve. Du behøver hverken kontakt, data eller adgang til platforme; virksomheden kan vurderes udefra.

Vi anbefaler, at du vælger virksomhed tidligt i forløbet.

Det gør det muligt for dig at have casen i tankerne gennem undervisningen og løbende sætte fagene i relation til den.

Din eksamen er todelt

Først afleverer du dit AI-projekt. Til den mundtlige prøve viser du, hvad du har lavet, fortæller, hvad du har lært, og præsenterer én ny AI-idé. Tag én del ad gangen.

Del 1: den skriftlige aflevering

Et individuelt AI-projekt

Du afleverer et kort projekt på maks. 8 normalsider. Vis det, du selv har lavet med AI, og forklar dine valg, resultater og refleksioner.

Screenshots, prompts, AI-output og testresultater må gerne fylde. Du kan vedlægge links til video, lyd eller andet materiale som bilag.

Del 2: den mundtlige prøve

30 minutters mundtlig eksamination

Ca. 7–8 minutters oplæg med demo, indsigter og én ny AI-idé. Derefter ca. 15 minutters samtale om dit arbejde og resten af pensum samt ca. 7–8 minutters votering og feedback.

Du får én samlet karakter for den skriftlige og mundtlige præstation.

Del 1: Den skriftlige aflevering

Du afleverer et individuelt AI-projekt på maks. 8 normalsider. Brug de fem punkter som struktur, og vis konkret, hvad du har lavet og lært.
  1. Hvad har du skabt, løst, undersøgt eller forbedret med AI?

    Beskriv kort din problemformulering eller hypotese. Hvad vil du bruge AI til, og hvad vil du finde ud af?

  2. Hvordan greb du det an?

    Forklar kort, hvilke AI-værktøjer, metoder, teori og data eller empiri du har valgt – og hvorfor du valgte dem.

  3. Hvad har du lavet?

    Vis det, du har bygget eller produceret med AI. Det er den centrale del af opgaven. Brug for eksempel screenshots, prompts, en chatbot, en prototype, en analyse, billeder, video, en automatisering eller en arbejdsgang.

  4. Hvad fandt du ud af?

    Vis og forklar kort dine vigtigste resultater og observationer. Kobl dem til relevant teori og empiri.

  5. Hvad er din konklusion?

    Besvar din problemformulering eller hypotese: Hvad virkede, hvad virkede ikke, og hvad har du lært?

Tjeklisten til din skriftlige aflevering

Del 2: Den mundtlige prøve

Den mundtlige eksamination varer 30 minutter. Du begynder med dit eget oplæg. Derefter taler vi videre om dit arbejde og faget.
Ca. 7–8 minutter

Dit oplæg

Præsentér produkt og ny idé

Vis dit AI-produkt, og demonstrér kort, hvordan det virker. Fortæl om dine vigtigste indsigter og aha-oplevelser. Præsentér også én ny AI-idé, der kan hjælpe virksomheden i din case.
Ca. 15 minutter

Faglig samtale

Tal om dit arbejde og pensum

Samtalen tager udgangspunkt i dit AI-produkt og din nye AI-idé. Eksaminator og censor spørger ind til dine valg, resultater og resten af pensum. Sæt dit arbejde i relation til det, du har lært på faget.
Ca. 7–8 minutter

Votering og feedback

Få din karakter og feedback

Eksaminator og censor vurderer din skriftlige og mundtlige præstation som en helhed. Derefter får du din samlede karakter og feedback på din præstation. Votering og feedback er medregnet i de 30 minutter.

Tjeklisten til din mundtlige prøve

Ofte stillede spørgsmål

Her er de korte svar på det, der typisk fylder før eksamen.
Skal jeg skrive en klassisk skoleopgave om AI?

Nej. Du skal bruge AI til at skabe, undersøge, forbedre eller løse noget i praksis. Tænk på afleveringen som en præsentation af dit eget AI-projekt. Vis det, du har lavet, og forklar kort dine valg og det, du har lært.

Skal jeg fylde alle 8 normalsider?

Nej. 8 normalsider er det maksimale omfang. Du skal have de fem punkter med, men siderne behøver ikke være fyldt med traditionel opgavetekst. Brug gerne screenshots, billeder, figurer, prompts, AI-output og testresultater sammen med korte forklaringer og refleksioner.

Hvad kan mit AI-projekt være?

Det kan for eksempel være en chatbot, en prototype, en analyse, billeder, video, en automatisering eller en arbejdsgang. Det afgørende er, at du viser noget, du selv har lavet med AI, og forklarer, hvad du ville opnå, hvordan du greb det an, og hvad du fandt ud af.

Må jeg vedlægge video, lyd eller links?

Ja. Du kan vedlægge links til for eksempel video, lydoptagelser eller andet materiale som bilag. Følg instruktionen i dit konkrete WISEflow, når du afleverer.

Hvad skal jeg have med i mit mundtlige oplæg?

Du har ca. 7–8 minutter. Vis dit AI-produkt og demonstrér kort, hvordan det virker. Fortæl om dine vigtigste indsigter og aha-oplevelser. Præsentér også én ny AI-idé, der kan hjælpe virksomheden i din case.

Kan vi tale om andet end mit projekt?

Ja. Samtalen tager udgangspunkt i dit AI-produkt og den nye AI-idé, du har vist. Der bliver også spurgt ind til resten af pensum.

Studieordning og eksamensregler

Her finder du de officielle rammer for dit akademifag. Studieordningen, Danias eksamensreglement og instruktionen til din eksamen går altid forud for denne praktiske guide.

Anvendelse af kunstig intelligens (AI). Faget beskrives fra side 42 i studieordningen for Akademiuddannelsen i informationsteknologi. Prøveform A.2 beskriver det korte projekt og den mundtlige prøve.

Følg din eksamensinvitation for tidspunkt, sted og praktiske detaljer. I dit konkrete WISEflow finder du afleveringsfrist og krav til filformat, links og bilag.

Akademifaget udbydes af Erhvervsakademi Dania i samarbejde med Bigum&Co.