16. oktober 2019

Det skal du vide om online annoncering

Online annoncering

Online annoncering dækker over alt annoncering, som foregår online. Herunder indgår blandt andet annoncering gennem Google, annoncering på det sociale medie Facebook – og meget mere.

Annoncering på Google

Google er den søgemaskine, som (næsten) alle danskere benytter sig af, hvorfor det selvfølgelig er et oplagt sted at annoncere. Formålet med at annoncere gennem søgemaskinen Google er at få mere trafik ind på ens hjemmeside og heraf øge antal af konverteringer.

Google rangerer søgeresultater efter relevans for søgningen. Derfor er det også de færreste brugere, som trykker sig videre til næste side af søgeresultater – for slet ikke at tale om side ti. Derfor er det selvfølgelig et stort ønske for mange erhvervsdrivende at rangere på første side. Ønsker man at rangere højere, skal man arbejde med søgemaskineoptimering.

Google bringer dog også muligheden for, at man kan købe sig en annonceplads på den første side af søgeresultaterne. Dette kaldes Google Ads, hvilket maksimalt fylder de fire første resultater ud fra enhver søgning.

Denne online annoncering på Google er kendetegnet ved en lille rubrik, hvori der står “Annonce”. Det er derfor synligt for brugeren, hvad der er betalte og organiske resultater. Det kan derfor godt resultere i, at brugere scroller forbi de betalte resultater for at komme til de organiske resultater. Google Ads er dog fortsat en meget effektiv form for annoncering, selvom nogle brugere ønsker at scrolle videre til de organiske resultater.

Annoncering på sociale medier

Mange danskere tjekker dagligt de sociale medier, hvorfor det også er relevant med online annoncering herigennem. De sociale medier dækker blandt andet over Facebook, Instagram og Snapchat, hvor særligt de sidstnævnte medier domineres af den yngre generation.

De forskellige sociale medier bringer forskellige måder at annoncere på. Det er både muligt at annoncere fra egen profil, men man kan også benytte sig af Influencer-marketing. Her samarbejder man med en kendt person – en såkaldt Influencer.

En Influencer kan for eksempel være en blogger med mange følgere, som så annoncerer for ens produkt. Det skal dog ifølge markedsføringsloven være tydeligt, at det pågældende opslag er reklame.

Markedsføringsloven

Lovgivningen for markedsføring har det formål at gøre markedsføring overskueligt for både forbrugerne og for de erhvervsdrivende. Denne lov er blevet opdateret i juli 2017, da mulighederne for online annoncering er i udvikling.

Lovgivningen har fokus på god markedsføringsskik, prismarkedsføring, unge brugere, med mere. Markedsføringsloven har taget højde for, at børn og unge er særligt påvirkelige, hvorfor der skal tages hensyn til dem i forhold til markedsføring på de sociale medier.

Vedrørende prismarkedsføring gælder, at man skal informere om eventuelle hager ved rabatter og tilbud. Det vil sige, at det ikke er lovligt at reklamere for 20% rabat, hvis det kun gælder køb over 1000 kroner – medmindre det tydeligt fremgår af annoncen.

Indhent samtykke fra målgruppen

Derudover skal der foreligge samtykke fra modtageren, hvis man ønsker at sende markedsføringsmateriale til dem. Denne samtykke kan man opnå ved at afholde konkurrencer, hvor forbrugeren skal acceptere vilkår for at deltage i konkurrencen – og for at ville modtage markedsføringsmateriale.

Online markedsføring byder generelt på langt flere muligheder for online annoncering på, hvorfor det også har været nødvendigt at opdatere lovgivningen. Man kan forestille sig, at lovgivningen må opdateres yderligere i takt med den digitale udvikling. Som erhvervsdrivende er det i hvert fald vigtigt, at man tager højde for loven, når man annoncerer på Facebook såvel som gennem Google.