7. november 2020

096: Sådan bliver Snapchat mere gennemsigtigt – og tre andre SoMe-nyheder

Lyt til episoden her:

Ny Snapchat-funktion for kreatører

I fremtiden bliver Snapchat lidt mere gennemsigtigt.

  • Snapchat gør det nu muligt for kreatør-profiler at fremvise, hvor mange følgere de har.
  • Kreatører kan slå funktionen fra eller til.
  • The Verge forudser, at det kan lede til flere samarbejder mellem firmaer og kreatører på Snapchat.
  • Tidligere har det været vanskeligt at vide, hvor populær en given influencer er på Snapchat – men den nye funktion er et lille skridt i den rigtige retning. 

LINK: https://www.theverge.com/2020/11/3/21547776/snapchat-creator-follower-counts-settings-profile

Facebook falder i popularitet

Facebook har været i mediernes søgelys for ikke at gøre nok for at bremse indhold af forskellig art: fake news, konspirationsteorier eller diskriminerende indhold. Nu falder antallet af daglige brugere i Canada og USA, og Facebooks egne ansatte stiller spørgsmålstegn ved, om Facebook er godt for samfundet. 

  • Ifølge BuzzFeed falder tilliden til Facebook blandt deres egne medarbejdere. Ifølge en undersøgelse i oktober blandt 49.000 ansatte svarer blot halvdelen, (51 %) at Facebook har en positiv indvirkning på verden. Det er et fald på 23 procentpoint siden Facebooks seneste undersøgelse i maj og et fald på 5,5 procentpoint siden sidste år. Efter sigende er det Facebooks mangel på indgriben ved spredning af misinformation og diskriminerende indhold, der vejer tungt for medarbejdernes dalende popularitet. 
  • Desuden er Facebooks daglige antal brugere i USA og Canada er faldet med 2 millioner fra andet til tredje kvartal (Fra 198 millioner til 196 millioner).

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/internal-facebook-poll-shows-decline-in-staff-sentiment-around-whether-the/588316/

LINK: https://www.businessinsider.com/facebook-decline-2-million-daily-users-us-canada-q3-earnings-2020-10

Facebook vil ind på det voksende gaming-marked

Facebook har lanceret en gratis “cloud gaming service” med flere forskellige spil, der fungerer på både app- og desktop-versionen af Facebook.

  • Ifølge We are Social Media viser tiltaget, at Facebook i fremtiden også vil forsøge at erobre gaming-markedet. 
  • Ifølge Facebook har over 200.000 brugere allerede spillet, som en del af en test.
  • Spillene bliver i første omgang løbende udrullet i udvalgte amerikanske stater, og det er endnu uvist, om det udrulles globalt. 

LINK: https://wersm.com/facebook-launches-cloud-gaming-services/

TikTok annoncerer ny musikaftale

TikTok har indgået en ny licensaftale med Sony Music Entertainment. 

  • Aftalen betyder, at den populære videoapp kan fortsætte med at udbyde musik fra Sony’s kunstnere til brugerne på TikTok. 
  • Desuden er der planer om at promovere Sonys kunstnere på TikTok. 
  • Fra TikTok lyder det: “Vi er begejstrede for at indgå denne aftale med Sony Music, så vi kan fortsætte samarbejdet med at forbinde Sony-kunstnere i USA og over hele kloden til et nyt publikum via TikTok.”

LINK: https://newsroom.tiktok.com/en-us/tiktok-announces-agreement-with-sony-music-entertainment

LINK: https://techcrunch.com/2020/11/02/tiktok-strikes-new-licensing-agreement-with-sony-music/