1. juni 2021

125: Ny app: “Som et afsnit af Black Mirror” – og tre andre SoMe-nyheder

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Instagram tester endelig desktop-mulighed

Det ser ud til, at Instagram arbejder på, at man i fremtiden vil kunne poste billeder fra desktop. Det vil gøre livet nemmere for alle de, som tager billeder med eksempelvis et spejlreflekskamera og efterfølgende redigerer i Lightroom eller Photoshop. 

  • Det ser ud til, at man også i web-browseren på desktop får mulighed for at uploade video og bruge Instagrams filtre. 
  • Det er webudvikler Alessandro Paluzzi, der har lækket nyheden, og Instagram har endnu ikke kommenteret på den. 

LINK: https://www.imore.com/it-looks-web-based-instagram-posting-coming

Twitter åbner for ansøgninger til det lille blå badge

Som vi tidligere har nævnt, har det ikke været muligt at få det lille blå verificerings-badge på Twitter de seneste år. Rygterne har svirret, og nu udmelder Twitter, at de er klar med en ny proces, der ifølge Twitter selv skal give mere gennemsigtighed, troværdig og klarhed.

  • Inden for de næste par uger skulle alle gerne kunne ansøge, om at få det blå badge via “profil indstillinger”. 
  • Få at komme i betragtning er der en del kriterier, som man skal leve op til, og ikonet er blot tiltænkt større indflydelsesrige profiler eksempelvis sportsstjerner, skuespillere eller kendte nyhedsjournalister. 
  • Twitter er desuden også i gang med at fjerne ikonet hos profiler, der ikke lever op til de nye kriterier. 

LINK: https://blog.twitter.com/en_us/topics/company/2021/relaunching-verification-and-whats-next.html

LINK: https://wersm.com/twitter-profile-verification/

Twitter arbejder på betalings-abonnement

Twitter er efter sigende snart klar med en betalingsversion, som de kalder Twitter Blue. 

  • Betalingsversionen kommer ifølge rygterne til at koste 2,99 amerikanske dollars om måneden, hvilket svarer til under 20 danske kroner. 
  • Med et betalt abonnement vil man få adgang til eksklusive funktioner. Det er endnu usikkert, hvad abonnementet præcist dækker over, men ifølge rygterne skulle der komme en fortryd-funktion og mulighed for at gemme tweets i en form for mapper.
  • Twitter har endnu ikke kommenteret på rygterne. 

LINK: https://gadgets.ndtv.com/social-networking/news/twitter-blue-subscription-paid-service-price-tiers-features-undo-tweets-collections-2443315

Ny app: “Som et afsnit af Black Mirror”

“I kan bestemme, hvem jeg skal date, hvor vi skal tage hen, og om vi skal se hinanden igen.” Sådan lyder det i ifølge Politiken fra en af kreatørerne på den nye app NewNew, hvor brugerne kan stemme om, hvad kreatører skal gøre. 

  • På den nye app kan følgerne bestemme, hvad kreatører skal gøre ved at afgive stemmer, som koster 5 dollar pr. styk, hvilket svarer til 30 danske kroner.
  • Appen bliver af stifteren beskrevet som “et menneskeligt aktiemarked, hvor du kan købe aktier i rigtige menneskers liv for at kontrollere deres beslutninger og se resultatet.”
  • Politiken har interviewet Jonas Ravn, der er seniorrådgiver i Center for Digital Pædagogik. “Ved første øjekast er det jo ret sindssygt. Som et afsnit af ’Black Mirror’ (sci-fi tv-serie, red.),” siger Jonas Ravn.
  • Appen er stadig i en beta-version. 

LINK: https://politiken.dk/kultur/art8211712/Ekspert-om-ny-app-»Ved-første-øjekast-er-det-jo-ret-sindssygt.-Som-et-afsnit-af-’Black-Mirror’«

LINK: https://www.bbc.com/news/business-57085557