10. november 2021

146: Microsoft afslører metaverse-planer og tre andre SoMe-nyheder

Ønsker du i stedet at lytte, kan du få serveret nyhederne i podcast-udgaven. Lyt på Spotify her. Apple podcast her. Google podcast her.

Microsoft afslører metaverse-planer

Microsoft vil også med på metaverse-bølgen. Det afslørede de på den årlige Ignite-konference.

  • Microsoft vil blandt andet opdatere Teams så brugerne får mulighed for at bygge deres egen avatar, der kan dukke op til møder over platformen.
  • Opdateringen kaldes “Mesh” og forventes at rulle ud i 2022.
  • Microsoft arbejder desuden på en Xbox-konsol til metaverse samt et helt nyt produkt kaldet Dynamics 365 Connected Spaces, som skal tilbyde virksomheder et “hybridt arbejdsmiljø”, der fusionerer metaverse og kunstig intelligens. 

LINK: https://www.computerworld.dk/art/258460/microsoft-kaster-sig-ind-i-metaverset-nu-kan-du-skabe-dit-eget-hologram-i-teams

LINK: https://wersm.com/microsoft-announces-upcoming-metaverse-ready-updates-and-products/

Hop med på trenden: Ny sticker 

Instagram har tilføjet en ny sticker til stories: “Add yours” eller på dansk “Din tur”. 

  • Med funktionen kan brugerne oprette en kæde af stories under et emne. Når en bruger indsætter “Din tur” stickeren kan andre svare med deres egne stories i form af billeder eller videoer. Når brugere svarer, føjes de til en liste, som gør det muligt for brugerne at gennemgå alle svar på “stickeren. Der opbygges en slags svarkæde. 
  • Stickeren kan dermed være en ny metode til mere engagement i stories. 

LINK: https://www.socialmediatoday.com/news/instagram-launches-add-yours-sticker-to-facilitate-more-engagement-in-sto/609267/

Instagram Reels annoncer vs TikTok annoncer

Instagram Reels annoncer performer bedre end TikTok annoncer. Det er i hvert fald konklusionen i en ny undersøgelse foretaget af platformen Creatopy, som har sammenlignet resultater fra reels annoncer og TikTok annoncer. 

  • Creatopy igangsatte to lignende videoannoncekampagner på de to platforme mellem den 14. september og den 5. oktober. Begge kampagner havde som mål at nå et samlet forbrug på 1.000 amerikanske dollars. Der blev brugt den samme video, annoncetekst og landingsside. De opsatte også lignende målgrupper med hensyn til alder, placering og interesser.
  • Rækkevidden på Instagram Reels var næsten dobbelt så høj som på TikTok (389.298 vs. 199.477). Det kostede 2,60 amerikanske dollars at nå 1.000 mennesker på Reels sammenlignet med 5,03 på TikTok. Instagram Reels-annoncen gav 36 klik, mens TikTok-annoncen gav 28.

LINK: https://wersm.com/study-reveals-how-instagram-reels-ads-perform-better-than-tiktok-ads/

Meta vil åbne fysiske butikker

Meta, tidligere kendt som Facebook, planlægger efter sigende fysiske butikker, hvor de vil fremvise og sælge virtual reality-hardware. 

  • I butikkerne kan man sandsynligvis forvente at finde virtual reality-headsets og augmented reality smarts glasses. 
  • Det er ikke første gang, der rygtes fysiske butikker, men rygterne svirrer igen her efter Facebook har offentliggjort deres metaverse-planer. 

LINK: https://techcrunch.com/2021/11/05/meta-is-reportedly-planning-physical-stores-to-showcase-its-products/