27. december 2019

Hvad er affiliate marketing?

Affiliate marketing – hvad er det?

Interesserer du dig for markedsføring, er du nok faldet over begrebet ‘affiliate marketing’ før. Kort forklaret er det en samarbejdsform inden for markedsføring, som har til formål at øge trafikken til en hjemmeside og heraf konverteringen.

Hvornår benytter man sig af affiliate marketing?

Det kan være, du har stillet dig selv spørgsmålet: “Hvad er affiliate marketing – og hvornår bruger man det?”. Er du ikke kommet frem til et svar, forsøger vi at hjælpe dig på vej herunder.

Affiliate marketing ses ofte i forbindelse med blandt andet blogs, som på deres side har en annonce for en anden hjemmeside, der netop ønsker den øgede trafik samt konvertering. Med affiliate marketing får man altså en anden side til at annoncere for sin egen hjemmeside.

Kend din målgruppe

Når man er forhandler af produkter eller udbyder service, så er det, fordi der er et eksisterende behov for netop dette. Derfor henvender man sig til en bestemt målgruppe, som man også skal rette sin markedsføring imod. 

 Det er en god idé at udarbejde en målgruppeanalyse for at lære mere om målgruppens behov og interesser. Ud fra en sådan analyse kan man vurdere, hvem man bør samarbejde med i sin affiliate marketing. Sælger man fx skønhedsprodukter som make-up, kan man søge et samarbejde med en blogger, som laver makeup tutorials.

Man skal altså ikke blot tænke på at annoncere flest mulige steder, for det er irrelevant for fx en håndværker at annoncere på en skønhedsblog, når det ikke er der, målgruppen befinder sig.

Hvad koster affiliate marketing?

Udover at du muligvis har undret dig over: “Hvad er affiliate marketing”, så har du muligvis også skænket prisen for denne type markedsføring en tanke eller to.

Man finder ud af prisen for affiliate marketing i fællesskab med ens samarbejdspartner. Her er det vigtigt at kende til begreberne CPA (Cost per Acquisition) og CPC (Cost per Click).

Indenfor affiliate marketing ser man som regel, at der betales annoncer på CPA basis. Det er en stor fordel, da man på denne måde ikke betaler unødigt for annoncer, som ikke fører til konvertering.

Når man betaler for annoncer på CPC basis, så betaler man per klik. Dermed bruger man penge uden nødvendigvis at tjene penge. Her er det altså en stor fordel med CPA, da man først betaler sin samarbejdspartner, hvis den besøgende køber noget.

Vi håber, du har fået svar på spørgsmålet: “Hvad er affiliate marketing?”.